KLARGØRING TIL NY SEJLSÆSON

Om knap en måned er der søsætning, men forinden venter klargøringen.

Endnu står SWEETIE på land med sin presenning, men så snart vejret tillader det, går vi i gang med primning, bundmaling, polering og alt det "fornødne".

Et gammelt billede og man kan se at båden vejrer vand :-)

Det kan synes lidt surt at tage båden op, for vi vasker både sejl, sprayhood, kaleche og windbreaks inden det bliver stuvet væk for vinteren. Til gengæld er det lækkert og rent at tage frem om foråret. 

Når tekstilerne skal vaskes, breder vi en presenning af den billige slags fra Jem & Fix ud på terassens fliser og skrubber alting grundigt med en blød kost eller børste. Bortset fra sejlene imprægnerer vi alt når det er sat på båden igen. Vores imprægneringsvæske køber vi hos Schultz i Kolding .

Og så kan vi kun drømme om en dejlig sejlsæson mens vi går og skrubber, renser og polerer båden en uges tid.

RENSNING AF BÅDFENDERE

Fenderne har det med at blive møgbeskidte i løbet af sejlsæsonen. Men det er der råd for:

Smør fenderne ind i krystalsæbe(brun tyk sæbe) og lad dem ligge i en plastikpose i 4- 5 timer - også gerne længere. 

Med en ståluldsvamp af den slags til at rense gryder med uden at ridse, skrubbes belægningen af under rindende vand eller i en stor balje med vand. Badekarret kan også bruges.

Med den behandling bliver fenderne som nye uden brug af kemiske midler. 

BOMPRESENNING TIL FOLKEBÅD - DEL 3

Bundsømmen er stukket 1 cm fra øverste og nederste kant. Læg de to halvdele nøjagtigt på hinanden med åben lynlås. I bunden mærkes af til lukkestropperne - 6 stk. ialt som placeres, så de ikke er i vejen for pagaj eller tovværk. Langs den øverste kant sættes pasmærker på begge stykker. Det er vigtigt at arbejde meget præcist ved disse ting, ellers vil bompresenningen trække skævt.

På indersiden syes U-formede forstærkninger på hvor den hårde velcro syes på fra ydersiden.

Den hårde velcro er syet på på ydersiden af stoffet.

På nøjagtig modsat side syes stropperne med den bløde velcro på. 







Færdig lukkestrop - lukket

Sy midtersømmen. Pasmærkerne skal være nøjagtig overfor hinanden. Bøj sømrummet til den ene side og pres med fingrene eller en træske sømrummet til den ene side. Sy en stikning ned langs midten. Det er næsten den sværeste søm at sy fordi man har stof til begge sider af trykfoden.

Mastekraven er bukket ned så den dækker lynlåsens sider ned til "stoppet". Det er smart at lynlåsen ikke går helt op. Så har man mulighed for at lade velcrolukningen lukke tættere. 

Nu skal "Classic" have lakeret og renoveret træværk, skrabet og malet bunden, renoveret fribordet osv.  - og så er der kapsejlads den 4. Maj.

NB. Når bompresenningen har så mange forskelllige blå farver skyldes det den varierende belysning under arbejdet, som foregik ved dags- og kunstlys.  

BOMPRESENNING TIL FOLKEBÅD - DEL 2

Det vækker ikke stor begejstring hos min gemal, når jeg lægger beslag på det store spisestuebord til mine projekter, men en 3,80 m lang bompresenning kræver nu sin plads. og jeg elsker at brede mig.

Jeg må planlægge syningen meget nøje, så jeg kan nøjes med at arbejde med 1 halvdel ad gangen. Her er første trin: bundsømmen  syet med to stikninger.

Næste trin er påsyning af lynlåsen. Denne forlængelse af lynlåsen er min egen opfindelse. Når man med kolde fingre skal fjumre den delte lynlås på plads, er det langt nemmere når lynlåsen har denne ekstra snip forneden. Desuden slipper man for at sy igennem lynlåsens plastik forneden, når den syes på.

Klargøring af lynlåsen. Det er ikke altid man kan få en lynlås der passer nøjagtig i længden. Min lynlås var 5 cm for lang. Først nappede jeg mange tænder af med en tang, men lod 3 ekstra tænder stå. Dem svejsede jeg sammen med loddekolben, hvorefter de blev dækket med dobbelte stofstrimler.

Lynlåsens dele lægges på stoffets retsider som vist. 

Lynlåsen er klipset på med min hæftepistol (Rapid med små kramper).

Så vidt muligt må man sy alting sådan at stofmængden ligger til venstre for trykfoden. Her har jeg rullet og klipset stoffet sammen mens jeg syr lynlåsen på. Undervejs må man huske at fjerne hæfteklammerne langs lynlåskanten så man ikke syr over dem og knækker nålen.

Fold kanten langs lynlåsen 2 sider om og sy lynlåsen fast med 2 stikninger ved siden af hinanden.

Så store og tunge stykker stof giver det et tungt pres på stoffet både før og efter stingpladen, selvom jeg har sat pladen på friarmen. Man kan lette arbejdet ved at forlænge pladen med et par puder både før og efter sybordet.

I del 3 syr jeg stropper og midtersømmen - følg med, hvis du har planer om lignende projekter :-)

BOMPRESENNING TIL FOLKEBÅD - SYNING - DEL 1

I 2008 syede jeg en bompresenning til vores egen "SWEETIE". Det var et knokkelarbejde, men når der går nogle år, har jeg glemt, hvor svært det var - og så er jeg frisk på at sy en bompresenning til sønnens nye gamle Folkebåd. 

Det har længe været Jens's drøm at eje en gammel folkebåd til en overkommelig pris. Den fandt han sidste år i København, sejlede den hjem sammen med 2 sejlervenner og skal nu i gang med at renovere mange ting. Vi har lovet at stille vores garage og arbejdskraft til rådighed, selvom vi om lidt også skal have SWEETIE i vandet. Jeg har studeret en masse YouTube videoer om Folkebåden og synes især godt om denne kvinde, der er mand for sin Folkebåd. 

Jens havde fået 7,40 meter teltdug i 1,82 m bredde af en ven. Udover bompresenningen måtte der gerne blive stof tilovers til et solsejl. Derfor var det vigtigt at planlægge klipningen af bompresenningen godt. Der fulgte en bompresenning med Folkebåden, men den var af plastik, som var blevet stift som et bræt. En venlig mand havde lånt ham sin bompresenning, som jeg kunne måle efter.

Når jeg syr den slags ting, måler jeg op og tegner derefter det hele ind på kvadreret papir, således at 10x10 cm svarer til 1 tern på 0,5x0,5 cm. Denne tegning konstruerer jeg mit snitmønster efter. (Som papir brugte jeg en rulle gavepapir).
For at udnytte mit stof bedst muligt, klipper jeg min  "skabelon" ud og lægger den på et andet stykket kvadreret papir, hvor jeg har indtegnet stoffets længde og bredde.

 Nb. de små x' er på billedet angiver lukkestroppernes placering. Det er afhængig af "pagajens" og tovværkets placering under bommen. 

Der er som regel flere muligheder for at anvende stoffet mest økonomisk. Her har jeg lagt mønstret på 3,85 m stof i eet stykke. 

 Jeg har tilpasset mit mønster nogle få cm for at få det til at passe på stoffet. Alternativet er at klippe mønstret over 2 steder på den korte  led og lave nogle sammensyninger. Det er lidt mere omstændigt og sværere end at sy. bompresenningen i eet stykke. Der skal også bruges nogle strimler til stropper.

Før jeg gav mig til at klippe i stoffet, måtte jeg lave nogle syprøver for at se om min "gamle" BERNINA 1080 Special" kunne sy i stoffet og i hvor mange lag. Det måtte jeg tage i betragtning ved de små detaljer.

Min Bernina og jeg har holdt sammen i mange år. Det samme gælder iøvrigt min Bernina Bernette overlocker. Begge symaskiner er købt hos KJÆRGAARD SYMASKINER I Hjørring. Desværre er der lidt langt til Hjørring fra Fredericia, men servicen er i top også per telefon, fordi de ved, hvad de har med at gøre. Jeg har kun gode erfaringer med deres service. 

Den til formålet købte tråd var ikke glat nok til at overtråden kunne trække den op gennem stoffet, så de kunne mødes på halvvejen. Jeg afprøvede utallige indstillinger indtil jeg indså at det var den forkerte tråd jeg havde købt. 

Perfekte sømme med stikkesting og Zig-Zag med overtrådsspænding 8-9 afhængig af lagtykkelse

Resultatet blev syning med Gütermann Tera 40 MK  og Jeansnål nr. 100

Man kan ikke bruge knappenåle til sejlmagerarbejde. Jeg brugte nogle klemmer, som jeg engang har købt til min strikkemaskine i Aldi, men store papirclips kan også bruges. Profi'erne bruger dobbeltklæbende tape til næsten alle "hæftearbejder", men det kan jeg ikke bruge de steder, hvor synålen skal gå igennem også. Tapen klistrer fast på nålen, som så hverken kan komme op eller ned. Jeg har dog brugt tapen nogle steder, hvor der ikke skulle syes. f. eks. midt i Velcro'en.

Min elskede 20 år gamle BERNINA har mange fordele

Jeg vil blive meget ked af det, hvis min Bernina går i stykker en dag. Den er omtrent 20 år gammel og tygger sig igennem tykt og tyndt. Den har alle faciliteter jeg har brug for - og flere til. Da jeg skiftede min gamle BERNINA ud med en nyere model var det mest fordi jeg gerne ville kunne sy meget lange stikkesting og sy med halv hastighed. Mere fordringsfuld var jeg ikke, selvom jeg har syet meget af mit og børnebørnenes tøj. Der er nogle pynte/broderesting man kan sy, men udover nyttesømmene er det sjældent jeg har brug for at sy små hunde eller katte :-). Jeg har dog lært at drage nytte af:

1. Nålestop nede - en god ting ved syning af hjørner osv.
 2.Tilbagesyning - til syning af hæftninger, hvor der kræves 2 hænder for at styre stoffet - og til "strækninger", hvor stoffet ikke kan vendes under trykfoden.    
             

Lange sting = 5, 5 mm til pyntesting - og som her til bompresenningen.

Ved særligt tykke steder - over lynlåse osv. bruger jeg håndhjulet og syr sting for sting ved at dreje hjulet med hånden. 

Jeg har først nu opdaget hvorfor der under spoleholderne sidder løse plastskiver. Når man tager skiverne op, passer hullet præcist til en undertrådsspole. For at stabilisere min livlige tråd, lagde jeg en omgang tråd rundt om den første holder og satte skiven på for at holde igen på tråden

Når jeg spoler garn fra en kæmpespole, bruger jeg en tom garnspole. Når dens hul ikke passer på spoleapparatet, sætter jeg spolen fast med en klat "lærertyggegummi".

Til min gamle Bernina havde jeg i årenes løb købt mange specielle trykfødder. De passede desværre ikke til den nye maskine. Men...... jeg kunne da bruge en metalfil til at tilpasse trykfødderne. Yderst til højre ses en af de gamle trykfødder med "brede halse".


Her i nærbillede. Yderst til venstre en filet trykfod, derefter en gammel med brede halse, en original til 1080 maskinen og yderst igen en tilfilet trykfod. 

Det er ikke altid man har mulighed for at holde igen på undertråden ved starten af en søm. Så fører jeg tråden ind under friarmen og sætter den fast foran maskinen med en klat "lærertyggegummi". 

Videre med syningen af bompresenningen i del 2