Oldemors hæklede mellemværk - genbrug

Lavendelposer af det gamle mellemværk

Vores oldemor Agnes var meget dygtig til at hækle og disse mellemværk har hun hæklet så mange af til pudevår at hun kunne mønstret udenad. Jeg har aldrig set hende med et mønster. hendes fine hæklenåle har jeg endnu. Pudevårets stof var desværre mørt og puderne af den kæmpeslags på 80x80 cm, som ikke bruges længere. Da det nærmest synes helligbrøde bare at smide det hele ud, har jeg i nogle år gemt det afrevne mellemværk. Jeg prøvede at pille blonderne fra, men det var umuligt. Jeg husker at det var et firma i Flensborg, som syede mellemværket i pudebetrækket - altid forsynet med 3 rækker bieser over og under blonden.

Det er måske ikke helt fint at klippe i mellemværket, men nu er de blevet anvendt til lavendelposer og ser fine og nostalgiske ud. Der er til mange lavendelposer, så jeg får også brug for alle mine smårester af blonder, feston og kulørte bånd. Bundstoffet til poserne havde jeg en masse af i lyseblåt. For at få det lidt mere lavendelfarvet kogte jeg det sammen med noget rødt bomuld, som jeg vidste ville smitte af - og så havde jeg noget lavendelfarvet bundstof.

Jeg har syet poserne så store at de passer omkring symaskinens friarm, så er det nemt at sy løbegang foroven.

Udsigten fra de sidste ugers strikkehjørne

Udsigten over Kolding Fjord - fra mit strikkehjørne ombord på dækket
Hr. Hansen tager sig en dukkert

De sidste mange dage er vi taget ud på Lillebælts bølger hver formiddag. Omkring en ½ times sejlads fra havnen er der en bøje, som vi har været heldige at kapre hver dag, så det er blevet til "Peters bøje". Et rigtigt driverliv - med lidt strik, læsning, kryds+tværs og snak. Ind i mellem skal vi da også have tømt madkurven og de kolde øller. I dag er jeg blevet ½ færdig med et sjal og en jordbærhue i bomuld.

Se lige, hvor godt jeg i 50 år har passet på gemalen min, som fylder 71 i år.

Ribs- eller hindbærhue?

Det blev en ribs-hue - eller hindbær-hue?

Det bliver hurtigt kedeligt at strikke mange ens ting, så til Trines hue har jeg strikket efter eget design. Om det blev en ribs-eller hindbærhue vil jeg lade Trine afgøre. Mønstret er ganske nemt, fordi der kun er 2 mønsterpinde, som gentages forskudt. Jeg har altid kaldt dette mønster for brombærmønster, men for nylig læste jeg det omtalt som Trinity-mønster i Webstrikkegruppen. Rent farvemæssigt er det svært at finde et brombærfarvet bomuldsgarn her i omegnen. Så den næste hue bliver nok nærmest en stikkelsbærhue, når jeg er færdig med at strikke en ny jordbærhue i bomuld til Lasse. Når jeg er færdig med alle huerne lægger jeg en opskrift ud. Forbeholder mig dog copyright til huerne med brombær-mønster.

Blåbærhue

Blåbærhue i bomuld med "lus" i maskesting

Jeg troede at det var nemmere og hurtigere at brodere lus med maskesting i stedet for at strikke dem, men nej, der blev til gengæld for trådskift mange ender at hæfte. Den eneste fordel kunne være at trådene fra lus til lus ligger lodret når man syr maskesting. Det gør måske huen en smule mere elastisk.

"Blade og stilk" i nærbillede

Det bliver lidt fummelfingret, når man efter den 2. eller 3. indtagning er nødt til at skifte fra rundpind til strømpepinde - men dog værst når man skal have strikket stilken - godt jeg ikke strikker fingerhandsker. Nu har jeg dog ofret 3 af mine eloxerede alu-pinde, som jeg har halveret og slebet fint glatte, så nu håber jeg at det går nemmere med stilkene på de næste huer, som jeg ikke har besluttet mig hvilken slags "bærhue" det skal blive. Det får I at se efter weekenden.

Jordbærhue

En jordbærhue til Lasse
Lasse fyldte 11 år den 7. juli, men da det oftest falder sammen med en ferie i udlandet, blev hans fødselsdag fejret sidste søndag. Han fik mange gaver, men havde dog stadigvæk et "højeste ønske om en jordbærhue". Og som Lasse nu fik det sagt: " Jeg var lige ved at købe en, men så sagde mor at den ville farmor......osv" Og selvfølgelig ville farmor da gerne det. Huen er færdig, det tog såmænd kun en dags tid. Alligevel vil jeg strikke den op i bomuldsgarn i stedet for den uld/acryl blanding, som jeg har brugt. Og da vi jo nærmer os bærsæsonen, må jeg hellere se at få strikket en blåbærhue til Malthe og en hindbær eller stikkelsbærhue til Trine.
Opskriften har jeg "mengeleret" efter to forskellige opskrifter, men jeg vil lave min egen opskrift, og jeg skal nok sørge for ikke at træde copyright-rettighederne for nær. Så spørg bare efter en opskrift om nogle uger.

Prinsesvøb midt i hedebølgen

Prinsesvøbet er færdigt
Mit første prinsesvøb er færdigt og jeg må sige at det har været sjovt at strikke, selvom jeg næsten har strikket inderborterne to gange. Til sidst opgav jeg at strikke efter opskrift uden diagram og tegnede selv diagrammer til svøbet. Det hjalp gevaldigt på det, så nu ligger svøbet og venter på et .... oldebarn - og det skal det forhåbentlig gøre nogle år endnu. Mit ældste barnebarn Sabina er lige fyldt 17 - men har haft fast kæreste i over et år. Det færdige svøb vejer 314 gram og er strikket af hvidt superwash merinogarn med en løbelængde på 200 m/50 gram. Jeg har strikket på pinde 3 - og ikke så stramt som jeg plejer. Det var ikke nødvendigt at blokke svøbet med knappenåle, efter vask i hårshampoo lagde jeg det blot til tørre på et par lagner på gulvet. Det værdige svøb måler 120x120 cm

Ikke det sidste prinsesvøb
Min plan er at strikke et svøb mere, sådan at begge "hold" børnebørn har et i "stamfamilien". Svøbene skal gemmes sammen med familiens dåbskjoler i en stofbetrukket æske. Jeg håber at kunne sy æsken i patchwork med stofrester af alt det tøj jeg i tidens løb har syet til børnebørnene.

Prinsesvøbet ligger til tørring
Min gemal fik øje på en fejl i svøbet mens det lå på gulvet for at tørre. Og det var heldigt, for ved sammenstrikningen af 2 masker, var den ene smuttet. Jeg skyndte mig at sætte en hæklenål i masken, så den ikke rendte videre. Pyh - ha !

Jubiii - Kathe har farvet garn til mig

Nøj, hvor var det spændende at åbne Kathes pakke. At der var garn i pakken var ingen hemmelighed, jeg havde selv sendt noget råhvidt garn til Kathe for at få det farvet ren byttehandel):-). Mit ønske var blot at det enten skulle være i turkis/blå farver eller i pink/lavendel farver. Sidstenævnte havde jeg set på et af Kathes billeder og så var det jo nemt at foreslå den. Hvor er jeg dog glad for at Kathe farvede turkis/blå. Den anden portion ønskede jeg ensfarvet, passende til den anden farve, så nu kan I selv se, hvor fine de to farver er sammen. Planen med garnet - indtil jeg ombestemmer mig, er en PISA strikket med 1 tråd i hver farve.
Det sjove ved dette mix-farvede garn er jo at det kommer til at se vidt forskelligt ud, når det er strikket. Ved nærmere eftertanke kan jeg nu ikke rigtig komme huske at have set den slags farvet garn strikket op. Så kom frit frem, dem der har strikket af den slags garn. Jeg vil så gerne se noget strikket. Som "sidegevinst" havde Kathe lagt en .... hm.. hvad hedder sådan en..... "klump" silkegarn i de samme farver i æsken. Tusind tak for det Kathe!

Bådstrik

Bådstrik og lydbog
Desværre var der ikke ret meget vind i dag så vi nøjedes med en hyggedag i Sweetie og lod hende blive i Skærbæk havn. Jeg fik strikket 15 takker på prinsesjalet, så nu mangler der ca. 50 takker. Måske færdig i løbet af den kommende uge? Men jeg skulle også gerne lige have strikket en top til Trine inden hun tager på ferie. Der var gratis "uploadning" på QXL i går og jeg benyttede chancen for at få sat nogle håndarbejdsbøger og garn til salg.

"Fruens vilje"

En af mine mange "sommerinteresser"

En af sommerens store interesser, som jeg især har lejlighed til at dyrke på de små Sydfynskeøer er at samle på smukke sten - altid i håb om at gøre et "flintefund". Min lille samling indeholder da også et par flintredskaber, eller det der er tilbage af dem. Men for ca. 10 år siden sprang jeg 1 meter i luften (på trods af min vægt og tyngdekraften), for det jeg fandt mellem en bunke sten på stranden på Årø var ikke bare en stenøkse, men en stenøkse med hul til skaftet. Det var en utrolig fornemmelse at stå med en sten i hånden, som en af vore forfædre for måske mere end 4.000 år siden møjsommeligt har siddet og boret hul i med en knogle + sand. Det giver virkelig sus i kroppen at stå med sådan en perle i hånden. Jeg kommer altid til at tænke på verselinjen " Og slægt efter slægt segner hen på Nornens bud"....

Samlingens perle


Fruens vilje
Og så til "Fruens vilje" - en bænk ved bålpladsen. Tidens tand havde taget sig godt af den naturbænk vi selv havde lavet af to stk. stamme og en gennemsavet planke fra et birketræ. Så en ny bænk måtte der til.
Skruet sammen med kyndig hånd, kom bænken dog til at stå i ly under den overdækkede terasse indtil i dag, hvor den endelig kom på plads - og er blevet indviet. Gemalen var slet ikke begejstret for investeringen - men da bænken var kommet på plads og indviet var det nu ikke så tosset endda

Nyt til bilen og til fruen

Længe havde jeg pønset på at forsyne det lilla twin-set med nogle perler, som passede lige i farven - det er bare på billedet de ikke passer så godt. Jeg troede at det ville tage en evighed, men der gik bare en aften med det.


Jeg er mægtig god til at falde i søvn når vi kører hjem fra familiebesøg i Flensborg, og har grueligt ondt i nakken når vi lander hjemme igen. Det skal være slut nu, hvor jeg fik lyst til at sy nakkepude og 3 puder - 1 til hvert barnebarn, som ofte kører med os. Lidt pynt skulle der på, så det blev til "stryge-på" monogrammer. Kedeligt at man altid får den der plasticrand med når man bruger iron-on transfers, som ellers er mægtig gode til mange ting.



Åh hvor jeg dog gerne vil ud og kravle rundt i haven. Kartoflerne ligger stadigvæk til spiring i en papkasse - gad vide om de i det hele taget kommer i jorden i år. Selv tulipanerne må bøje sig for regnvejret. Sol - sol - kom igen ......

Håndarbejde ? Yes

Dyrt garn til håndarbejde
I dag skulle der splejses øjer i vores nye fortøjninger - og eftersom det jo også er en slags "garn", er det fruens arbejde, og det er hårdt for fingrene. Ved fælles hjælp fik vi splejset i alt 4 øjer. Det er ikke så svært som det ser ud til, bare man får begyndt rigtigt, holder tungen lige i munden og mumler: 1 over - 1 under - 1 over - 1 under osv.
De sidste dages regnvejr har været medvirkende til at alle bunker med reparationstøj og strygetøj samt småændringer er ryddet af vejen. Og så har vi endelig fået købt en "otiumsbænk", som skal stå i havens øverste ende ved bålpladsen. Bænken er af teaktræ - og skal bare have lov til at passe sig selv uden megen vedligehold. Jeg vil dog lige give den en omgang algefjerner først. Så kom bare an solskin - nu er der igen tid og lyst til havearbejde.

14. maj - endelig konfirmationsdag

Endelig blev det Cecilies konfirmationsdag
Cecilie er en meget ung konfir-mand, kun lige fyldt 13 år sidst i februar måned. Vi var kørt fra Fredericia til Tølløse tidligt om morgenen sammen med vore 3 børnebørn fra Vejle, så vi var spændte på at se hende i kirken. Cecilie har nemlig sin helt egen tøjstil, men hun sparede os for chocket den dag og holdt sig til Noa-Noa mærke og stil. Mon hun bliver en kommende webstrikker? Hun så ligeså sød og naturlig ud, som den dejlige, kærlige og kvikke pige hun er til daglig.

Men hold da op, hvor er folk dog blevet "tovlige" omkring konfirmationer. Efter min smag er det at gå over gevind, når konfirmandernes heste står linet op udenfor kirken i stiveste puds for at blive foreviget sammen med konfirmandinden. Men dog også sjovt, når konfirmandinden i corsage og lang nederdel skal svinge sig op på hesten, og ender med at sidde med hele nederdelen omkring taljen, men højt til hest. Vrinsk - vrinsk og hi - hi. Der var da også en megalang skinnende åben amerikanerbil, som skulle afhente en konfirmand.

Farmors creationer til Trine

Trine (9 år) og jeg havde en aftale om at jeg skulle sy det tøj, hun skulle have på til konfirmationen, og hun blev meget meget glad for både nederdel og bolerojakke i pelsgarn. Klog af skade havde jeg syet elastik i nederdelen, så hver gang hun hev den ned til "syd for navlen", krøb den jo lige så stille op igen. Bolerojakken af pelsgarn har kanter i håndstrik og resten i maskinstrik på grovstrikkeren. Selve strikningen gik som smurt, men viskosegarn har det jo med at udvide sig i alle retninger, så selv efter en omhyggelig strikkeprøve, blev den første jakke så stor at den kunne blive en ekstragave til konfirmandinden. Bortset fra at jeg hurtigt kunne strikke en ny og mindre, gik det slet ikke efter planen. Pludselig stod jeg med 2 ens forstykker, havde glemt at spejlvende. Ok. igang med det 3. forstykke, - men skulle jeg nu trække kantbredden fra? - Nej det skulle jeg ikke, så jeg endte med 4 forstykker inden jeg fik 2 der passede. Nå, men Trine blev superglad for bolerojakken, som passer hende godt. På fødderne? Hvide nye KAWASAKI med turkise snørebånd - nix med sølvsandaler her! Man er vel i familie med Cecilie - og farmor må erkende, at hun som ung også var til det avancerede, omend mere stilfuldt.




Bolerojakke af viskosepelsgarn. Og hov, den nederdel er da vist kommet syd for navlen igen? Glæder mig til at vise billedet til Trine :-)




Sløjfe til hestehalen af nederdelens tyl


Borddekorationer
Jeg er så heldig at jeg får lov til at lave blomsterdekorationerne til næsten alle familiefester. Til festerne i foråret har jeg et godt øje til grøftekantens udbud af planter. Navnlig synes jeg godt om at bruge den hvide døvnælde som bundplante sammen med høstanemonens nye friske blade. Hovedblomsterne må jeg som regel købe. Til konfirmationen havde jeg fået sendt en serviet, så jeg kunne vide lidt om farvesammensætningen. Vi havde dog ikke snakket om farven på dugene, så den kakaobrune dug kom lidt bag på mig - men det hele så nu godt ud alligevel. De røde blomster er Nikotiana, som jeg købte som planter. Her snuppede jeg alle blomsterstandene. Bagefter kan jeg resten af planterne få lov til at gro videre i min have. Om 4-5 uger vil de stå i fuldt flor igen.

Smukt og gratis grønt fra grøfte-kanten

Dekorationerne skulle gerne matche servietterne.


Oasis i glasskål. Bunden dækkes med store friske blade af høstanemone, hvide døvnælder, blomsterstande af laurbærkirsebær, ribbet for blade og lagt på køl, røde nikotiana, grene af hjertetræ og enkelte blade fra akeleje.



Sangen til Cecilie



Hvis nogen er afhængig af sin mobiltelefon er det Cecilie, derfor kunne sangen til hende også kun vises i et mobiltelefon-display. Vi tror nok at hun blev meget glad for sangen, som blev delt rundt af de 2 fætre og kusinen fra Vejle.

Alt andet end strik - vores SWEETIE

Sweetie er en 28 fods sejlbåd fra 1979 med en 24 HK Volvo motor. Der er 6-7 sovepladser. Vi har haft båden siden 1987 - og passer godt på den.



Det blæser en hel pelikan, så håret kan holde sig oppe uden gelé. Bemærk at jeg har fået mundkurv på.


Færdigt arbejde, så nåede vi det også i år -


Det her nummer giver altid lidt stress, men er gået godt i 20 år. Båden har blykøl og vejer 4,5 tons



Så kan SWEETIE endelig lugte vand. Den skal ligge ved siden af båden med de røde striber, som lige er blevet søsat. Der var nu også en dame på min alder som fik lov til at lugte vand - ja mere end det. Hun gik baglæns på broen med et par bukke - ja og så var den ikke længere. Heldigvis kom hun ikke noget til. Men hun ville nu hjem med det samme :-).


Udnævnelse til Altan-konsulent
Dorthe J. har i dag udnævnt mig til sin "Altan-konsulent", så rødmende måtte jeg se, at det link hun havde sat i sin blog, kun fører til en blog, der ikke er opdateret de sidste mange uger - læs måneder. Men her på det sidste har det nu haft sin grund. Hurra - vi er kommet i vandet. Desværre blev vi ikke helt færdige på dækket, men det har jo været hundekoldt at stå nede på havnen. Billederne taler for sig selv. Jeg plejer ikke at have "stå-op" hår, men det blæste en hel pelikan den dag, så malingen nærmest fløj omkring ørerne på mig, som om det var lange tråde - så lidt uldent var det da.
I mellemtiden har jeg færdiggjort konfirmandindens FBS i råhvidt angora. Billede følger - i dag er det SWEETIES dag. Vi ønsker os en dejlig varm sejlsæson - og det kan alle I andre søde webstrikkere vel også bruge???

Maskingarn og strikkeprøver

Strikkeprøve af et lækkert blandingsgarn: Kaschmir,merino,viscose,PA


Det tager lang tid at vikle, scanne osv. her er uld/acryl farver

Ih hvor jeg roder rundt med min søsters maskingarn, som jeg næsten ikke kan slippe igen, men det har jo aldrig været meningen at jeg skulle beholde det hele selv - der er dog grænser for hvor meget isolering der skal til. Garnerne er alle af super-kvaliteter, nogle med kaschmir, andre af cashwool, merino, uld& acrylblandinger og
rene bomuldskvaliteter. Endelig er der næsten 10 kg af det skønneste angoragarn, som både kan bruges 1- og 2 trådet. Nøj, hvor er det lækkert. Af de fleste garner har jeg kun 1 eller 2 spoler. Til nogle kvaliteter har jeg lavet strikkeprøver. Hvis du har lyst til at se mit private lille garnlager, kan det gøres her:
http://pg.photos.yahoo.com/strikinge
Meeeen jeg bliver først færdig omkring den 10. februar, når jeg har hentet det sidste garn hos min søster i Flensborg.
Selvfølgelig besvarer jeg gerne spørgsmål - og reserverer til senere levering

vinter og garnsysler

Tiden flyver bare afsted, og selvom jeg når en masse, både planlagte og uplanlagte ting, er jeg slet ikke så flittig med at opdatere bloggen som jeg gerne ville. I dag får jeg nogle + 3 timer forærende, fordi min EDB-undervisning må aflyses. Endnu en
gang må jeg indse, at jeg er kommet til et punkt i mit liv, hvor jeg ikke skal have ret mange faste aftaler, før jeg føler mig bundet op af dead-lines, forpligtelser etc. I denne uge hæftede jeg mig dog ved noget, som vores nye webstrikker Dorthe fra Grønland skrev, og det handlede om at der skulle være tid til manden i hendes liv også. Det blev jeg meget glad for at læse, for her i huset har min mand også 1. prioritet. Derfor bær over med mig, hvis der ikke sker så meget på bloggen.

Tvinde tvende tråde

Ashford rokken har været i arbejde med at tvinde to grå farver angoragarn til en flot meleret tråd. Det lykkedes i første forsøg.


- og garnet blev til dejlige varme sokker

Mit første håndspundne garn. Mit barnebarn Malthe på 5 år havde kun denne ene kommentar: " Det ligner altså en hundel..."

Se, det fik jeg lært af Kirsten under vores sommerhusophold i Tolne. Garnet er måske ikke lige det flotteste, men det er selvgjort og får nu lov til at hænge i mit arbejdsværelse for at give næring til min fantasi og til ......møllene. Formålet med at anskaffe en rok var jo at jeg ville tvinde mine tynde maskingarner sammen til fantasigarner. I Tolne fik jeg lært at tvinde garn og til det formål havde jeg medbragt noget af mit dejlige angoragarn i en lys- og mørkgrå farve. 50 % angora, 50 % polyamid. Planen er at strikke sokker af det til min yndlingssvoger (har kun den ene, som altid jamrer over kolde tæer. Som prøve har jeg strikket sokker til mig selv. Det vil sige at den ene sok er færdig og har været ude at gå en tur i byen i dag. Den anden fod måtte nøjes med en almindelig købesok. Og jeg skal da lige love for at jeg kunne mærke forskel. Så nu skal der strikkes sokker af det lækre garn. Brugte ca. 32 gram til en sok i str. 39. Billederne viser en spole i hver farve, ophaspet tvundet garn og den strikkede sok med tvundet garn. Det lækre garn har jeg ca. 10 kg af i hver farve og jeg sælger gerne af det. Eventuelt også tvundet - til de rokløse strikkere.

Nisser - lige ud af strikkemaskinen

Det er mange år siden jeg kreerede disse små nisser, som er vist i HJEMMET engang i midten af 80'erne. De er fremme hos os hvert år. Nogle år hænger de på en gren og andre gange laver de ballade andre steder i huset. Jeg har faktisk lyst til at strikke nogle flere af dem. De er strikket i Splendida bomuldsgarn, som ikke kan fås mere, men andet merceriseret garn kan bruges. De skal jo ikke holde nogen faste mål. Hvis nogen er interesserede, kan jeg nok finde opskriften frem.

Mit første - eneste og sidste patchworkarbejde?

Mens jeg ledte efter et stykke filt til en nissehue "faldt" jeg lige over en skotøjsæske med påskriften "julepatchwork". Jeg blev helt flov da jeg åbnede æsken og fandt en næsten færdig julestjerne .......og min længe savnede skræddersaks - en ny er forlængst anskaffet. Men i aften blev julestjernen færdig, og det er ligesom om den mangler selskab af to mindre stjerner, som også er på diagrammet. Dem kan jeg måske nå at klippe i weekenden?

Strik-in hos Dorthe i Esbjerg

- Nej hvor havde vi det rart hos Dorthe i hendes dejlige nye lejlighed.Det var bare skønt at se Dorthe stråle som en sol både da vi kom og gik efter maaaange timer. Havde du regnet med at vi sad så fast i stolene Dorthe? Hygge - strik -strik og hygge og dejlig mad - hvad kan man forlange mere - udover at vi snart må ses igen?
Tak for en dejlig dag Dorthe.

Drillenissen til fødselsdag hos farfar

I søndags fyldte min gemal Peter 70 år. Men "det er ikke til at se det - hvis man ikke lige ved det"- og Malthe havde børnehavens drillenisse KNAST med - hvor heldig kan man være ? Men nissen blev hurtig træt af at drille - se selv hvordan det gik, da den havde moret sig med snapseflasken. Men den havde også lavet mange spilopper: Nøglen til klaveret var væk, farmors mobil fandt vi under sofabordets lange dug, mandariner i sengene og alle mulige vegne. Vi kommer til at få fat i den nisse!