Hæve-fidus til stående arbejde ved PC'en

Til stående arbejde - "hævefidusen" set fra siden

Jeg har længe mærket at det ikke var godt for min ryg at sidde stille ved computeren i ret lang tid ad gangen. Et akut hekseskud fik mig til at anskaffe en KOHBERG brødkasse til at stille Skærm og tastatur på, så jeg kunne stå op og arbejde. Det var jeg meget glad for og ifølge kiropraktoren var det en god ide (Ja, ja, det ved vi jo allesammen godt, men det er ligesom lidt anderledes, når arbejdet foregår hjemme ik?) Så nu har min søde mand snedkereret til mig og og resultatet er jeg meget glad for. Vi ville have købt nogle hylder til at snedkerere af, men vi
var så heldige at et møbelfirma solgte nogle skrivemaskineborde for en slik (98,00 kr), og der var rigeligt træ til vores formål. Trælasten skulle have ca. 300 kr. for det samme træ. Hvis nogen er interesseret, har jeg nogle skitse tegninger "hævefidusen". Mon ikke der er mange møbelhandlere, som har tilbud på dette møblement til 98 kr. ? Det består af 2 sider, 1 bagplade og en topplade på ca. 42x63 cm.

Til siddende arbejde

Jeg er meget glad for mit store skrivebord, og jeg vil nødigt skifte det ud med et hæve-sænkebord. Så meget tid skal jeg jo heller ikke bruge ved computeren :-). Når jeg vil sidde og arbejde, tager jeg bare tastaturet ned fra "stilladset" og vipper skærmen nedad - det er fint for mine øjne at have det på den måde, både når jeg bruger skærmbriller og glas med flere styrker.

Stående arbejde

Sakseblok af limtræsrester fra vores køkkenbord

Min mand elsker at snedkerere i sit lille værksted om vinteren og jeg er god til at "støbe" projekter til ham. Næste projekt er en tilsvarende holder til mine strikkemaskinedimser.

Africa-sweateren har fået et ærme og lidt til

Halskant - 1 ærme og 1 sidetrekant

Halskanten har jeg strikket 2 gange. 1. gang af optrevlet garn, som ikke var dampet. Det så også sådan ud, så kanten blev trævlet op igen og strikket med "nyt" dampet garn. Se, det blev jo meget bedre. Samtidig fraveg jeg (selvfølgelig) opskriften og strikkede både flere runder og bageste V blev gjort højere ved at strikke med forkortede rækker (4 masker ad gangen) på stykket mellem skuldersømmen. Ærmerne skal ifølge opskriften have spidsen helt ud til fingerspidserne. Det vil jeg aldrig kunne forlige mig med. Derfor bliver mine ærmer kun 3/4 lange og spidsen slutter ved håndledet i samme farve som halskanten. Det ville nu også ligne mig dårligt, hvis jeg ikke lavede om på opskriften. Sweaterens vidde kan varieres ved at man tager en tern mere eller mindre i opslagningskanten til trekanten. Her måtte jeg sjusse mig lidt frem, fordi jeg jo heller ikke har strikket af originalgarnet og min strikkefasthed afviger en smule fra originalen. For at kvadraterne skal blive firkantede, skal strikkeprøven være 13 masker og 26 pinde. Ellers er det svært at strikke i forskellige retninger. Så jeg har måttet sjusse mig lidt frem. Iøvrigt tror jeg at det ville have været nemmere at sætte masker på en maskeholder, der hvor opskriften foreskriver aflukning.

Et ærme færdigt

Jeg var ret spændt på hvordan ærmerne kom til at se ud - og hvordan de skulle strikkes ind i det takkede skulderstykke. Da jeg først havde samlet maskerne op og strikket et par cm, var det ret indlysende. Og hvor var jeg glad for at have opdaget opskriftens fejl ved den ene skulder. Det havde set mærkeligt ud med den forkerte farve. Mine ærmer bliver kun 3/4 lange og får en cyclamenfarvet kant, ligesom halskanten.

Nr. 2 trekant strikkes til forstykket

Min UFO-AFRICA-CONGO er kommet videre

Hurra - bærestykket er færdigt

Og de fleste ender er hæftede. Kors hvor var der mange, næsten 2 for hvert felt, så tæl selv. Man strikker i alt 146 felter. Det er ikke ret svært, men da jeg nåede til felt 70 kunne jeg se at det var tegnet som et lyst felt, mens det på modsatte skulder skulle være et mørkt felt. (Isager - opskrifter har det vist med små overraskelser) Nå, det kan ske for enhver ved jeg af erfaring.

Nu har jeg samlet 382 masker op til halskanten, som skal være 40 pinde retstrikning. Jeg overvejer at slutte med en eller anden kontrastfarve. Halskanten slutter med en rullekant. Jeg vil dog prøve at strikke V-udskæringen på ryggen lidt mindre. I opskriften er den ens for- og bag. Men ved at strikke forkortede rækker hen over midten og 5 masker frem for hver omgang, kan udskæringen blive knap så stor. Opskriften var i Alt om Håndarbejde nr. 02/2001.

Jeg viser frem igen, når jeg har strikket halskanten og et ærme - med lidt held i weekenden.

Min færdige silkebluse

Hulmønsterblusen i silke

Jeg måtte opgive at fotografere blusen indendøre og valgte så igen at tage billeder på terassebordet. Her er der nemlig en fin dæmpet belysning, som harmonerer med blitzlyset.

Farven kommer rigtig til sin ret her - og jeg er meget godt tilfreds med resultatet. Blusen er strikket af mit melerede silkeblandingsgarn og den vejer 429 gram. Størrelse L. Overvidde 115 cm (ikke for at prale :-). Med en garnpris på 200 kr. pr. kg må det siges at være en billig bluse.

Jeg har strikket med 3 tråde. Næste gang jeg strikker af garnet skal det være med 2 tråde på strikkemaskinen. Men nu tror jeg lige at der er dømt sokkestrik og ellers drømmer jeg om at strikke PISA af det garn, som Kathe farvede til mig først på sommeren.

Silkeblusen er færdig - nu skal der monteres

Montering af min hulstrikkede bluse

Det er yderst sjældent at jeg strikker efter en strikkeopskrift og bortset fra Prinsesvøbet tror jeg ikke at jeg har strikket efter en opskrift siden jeg var en 15-16 år. Prinsesvøbet kunne jeg heller ikke finde ud af at strikke efter opskriften, så jeg lavede mine egne diagrammer til det - efter opskriften. Denne bluse er en model fra INGELISE, som lige passede til mit garn, derfor tænkte jeg at det var et nemt TV-strikketøj. Men.... så var det lige at jeg syntes at der var for megen vidde forneden i ærmerne og så var jeg i gang med at regne om. Ellers har jeg dog næsten fulgt opskriften med hensyn til maskeantal osv. Hen ad vejen har jeg ændret nogle ting, som vil give en pænere montering end den anviste. Nu ligger blusen til blogning mellem fugtige håndklæder, men prøvningen viste at den bliver meget fin til mig.

Når man normalt strikker på maskine er man ret pernitten med monteringen, og modsat dem der synes at montering er kedelig, glæder jeg mig altid til at komme i gang med monteringen og jeg tror aldrig at jeg har haft en umonteret UFO. Min eneste UFO pt er Marianne Isagers AFRICA, som kræver en enorm mængde ende-hæftning - og det gider jeg ikke.

Grim sammensyning, kan gøres bedre

Her har jeg syet direkte i sidesømmens kantmasker. Opskriften burde have taget højde for det.

Næsten usynlig sammensyning i siderne

Sammensyning med madrassting i de to lodrette retmasker. På bagsiden er kantmaskern næstet løst sammen, så der ikke bliver nogen kant. Imellem de to retmasker har jeg passet på ikke at stramme den tværgående sammensyningstråd

Højre del aflukket som oplyst i opskriften, venstre side med forkortede rækker.

Når man lukker af til skulder kan man umuligt få en pæn sammensyningskant, når man som der står i opskriften lukker af for 3 x 7 masker. Hvis man derimod strikker med forkortede rækker, får men en pæn lige kant, som det er nemt at sy sammen med maskesting fra forsiden, ovenover den lige (skrå) aflukningskant. Jeg lavede selvfølgelig skuldersømmene ens efterfølgende.

Masker samles pænest op med en hæklenål, hvorefter man efterhånden lader maskerne glide over på strikkepinden

Halskanter bliver smukke med italiensk aflukning

Jeg indrømmer blankt at det ikke er den nemmeste metode, men når man har prøvet det een gang, finder man hurtigt rytmen i at lukke af på denne måde, som giver en flot stabil og elastisk halskant - som i købestrik.

Den færdige halskant med italiensk aflukning.

Når jeg har samlet masker op til halskant plejer jeg at strikke 1. pind vrang fra retsiden, derefter 1 pind ret fra retsiden inden jeg går over til ribstrikning. Det giver oftest en pæn overgang.

Mit strikkepindearkiv

2 syede etuier til de lige pinde

Jeg har i fordums tid syet mine strikkepindeetuier af vatteret stof- gæt selv, hvornår orange var højeste mode sidst - nogle af Jer var slet ikke født dengang! Systemet virker fint. Elastikkerne omkring pindene er små gummibånd købt i en hesteudstyrsforretning. ( Er beregnet til at binde i hestens man). De fås i mange farver og jeg bruger dem også som maskemarkører. Jeg strikker dem med ind, og klipper dem af når jeg er færdig. Man får en ordentlig pose fuld for en ti'er.

De store pinde er i et etui for sig selv. Læg mærke til de to mega-pinde, som jeg selv har fabrikeret af to rundstokke og nogle perler/kugler. Man må vide at klare sig, når der er langt til nærmeste strikkeforretning. Forresten bliver det kun yderst sjældent - om overhovedet - at jeg jeg skal strikke på så store pinde igen - .

Mange af mine rundpinde er lavet om til "turbo-pinde" . Klip rundpinden midt over, sæt en perle i hver ende og hold enderne over et stearinlys. Enderne skal smelte til små kugler.

De store pinde (sjældent i brug)

Turbopinde (ofte i brug)

Perlerne for enden af mine turbopinde er afpasset efter det jeg strikker. Til sjaler med store huller må der være store perler for enderne, til alm. strømpegarn kan de godt være mindre. Når de er alt for store, bliver de også lidt for tunge at arbejde med. Jeg vil finde korkperler i stedet for de store perler, som er med til at tynge strikketøjet - og de kan blive så tunge, at maskerne ryger af pinden når man lægger strikketøjet fra sig. (erfaring :-))

Rundpinde i CD-æsker

Efterhånden har jeg prøvet at holde styr på mine rundpinde på utallige måder, i almindelige plastlommer, i fotolommer, i lommer som jeg havde syet en stikning på osv. Lige meget hvordan, endte det altid med at rundpindenen sprang mig i møde fra deres opholdssteder.

Jeg afprøvede almindelige CD-æsker, det duede heller ikke. Men en dag havde jeg på posthuset taget nogle af de gratis CD-æsker med. Og se hvor fint det duer. Jeg var så heldig at være på posthuset da de var ved at tømme hylder for "gamle" CD-er, men når man kommer på posthuset tilstrækkelig ofte, kan man jo måske efterhånden få nok æsker.

Og det er ganske gratis - om man køber eller ej

Farver i harmoni - gør mig så glad

Skønne mønstre i dejligt afstemte farver

Farver kan gøre mig noget så glad, så jeg forstår godt den webstrikker, som fortalte at hun elsker sine garnprøver. Jeg kan da også finde på at tage en masse garner frem, bare for at se farvespillet, når de forskellige farver sættes sammen. Den viste cardigan er i et Peter Hahn katalog, hvor der også står at jakken er strikket med islandsk garn og efter gamle islandske mønstre. Derfor vil jeg belønne mig selv med at prøve at finde garner der matcher de anvendte garner. - Jeg kan ikke helt finde ud af om kraven på jakken er filtet ? Desværre er det ikke "mine" farver, så det ender som regel med at jeg bytter først en af farverne med en anden, og sådan kan jeg blive ved, til det slet ikke ligner det oprindelige.

Se alt mit maskingarn til vinterens strik

Bomuld/viscose acryl blandingsgarn til bløde bluser og baby/børnetøj

Ren bomuld - bomuld/silke - bomuld/acryl

Kaschmirblandinger med op til 40 % kaschmir
Ren merinould og Caschwool

Kidmohair/angora og kidmohairblanding

Merino - Kameluld, Bourettesilke/bl. , angorablanding 50 % angora - Silkeblanding

50 % uld 50 % andre garner

50 % uld - 50 % andre garner

Godt man har en strikkemaskine

Enkelt strik med detaljer

Jeg ville så gerne strikke en lidt lun sweater til at have på til Strikkefestivallen og havde planlagt at strikke en model, som var i INGELISE nr 4 i år. Meen da jeg først startede weekenden før, måtte jeg om mandagen indse at det vist ikke kunne nåes - og det skal jo helst være afslappende at strikke. Derfor blev det til en sweater strikket på grovstrikkeren. Den fik retstrikkede kanter strikket i hånden og resten blev strikket på maskinen. Langs raglanindtagningerne, som blev lavet med 2-dækkeren snoede jeg de 4 masker efter kantmaskerne - og det er den eneste pynt. Jeg fandt dog også ud af at det i forholdsvis tykke garn (3 tråde) var kønnest at lave en firkantet halsudskæring, fordi man så har fine kanter til at samle halsborten op på.

Smukt hulmønster til det lidt rustikke silkegarn. Dette mønster skal strikkes på hele blusen

Jeg har ikke opgivet den hulmønstrede bluse . Det ene ærme er færdigt og det andet påbegyndt. For at være sikker på at blusen ikke bliver en UFO strikker jeg først ærmerne, nr. 2 ærme er altid lidt træls at strikke, så denne gang skal ærmerne strikkes først. Så lader jeg mig heller ikke friste til at springe over, hvor gærdet er lavest - at strikke ærmer og ryg glat på maskinen.

Nogen har strikket noget lækkert til mig

En dejlig Pirouette i skønne røde farver

En sød webstrikker har strikket en flot Pirouette til mig i mit lækre bløde Kaschmirgarn. Jeg havde den på til Strikkefestivallen og den var virkelig rar at have på. Ganske let, for den vejer kun 320 gram. Desværre har det ikke været optimalt vejr/lysforhold til at lave et vellignende billede, men det kommer en af de nærmeste dage. Derfor har jeg scannet et udsnit af den nederste kant og også her er farverne svære at gengive. Det er bare strikket så perfekt flot. Tusind tak for det Eva.

Udsnit af nederste kant

Desværre er farverne her for lyse, mens de på det øverste billede er for mørke. Hm....

Det 3. sjal - eget design og opskrift

Mit 3. sjal - Ingeborgs Mohairsjal

Da vi var ude at sejle/fiske i mandags fik jeg strikket mit 3. sjal færdigt og jeg var meget spændt på at se det, når det var blogget. Længe havde jeg nemlig været i tvivl om jeg skulle strikke nogle retriller i overgangen til yderborten. Det var nu godt jeg gjorde det, det ser færdigt ud. Måske burde retrillerne have været "gennemgående" i stedet for midterborten. Til strikkefestivallen tager jeg opskrift og garn med til dette sjal, som kan strikkes for en "hund".

TV-sjal i næsten ene retstrikning

Det her sjal er nr. 2 af mine egne kompositioner og det vil jeg kalde TV-sjalet, fordi man næsten kun strikker retstrikning, bortset fra nogle sammenstrikninger af masker. Det er det lidt specielle effektgarn, som bærer sjalet. Det er både lidt rustikt og meget let og feminint. Jeg glæder mig til at vise sjalerne på festivallen.

Opskrifter og diagrammer

Det er næsten 20 år siden jeg har brugt de gamle Rapidographos tegnepenne, som "kører" på gammeldags kinesisk tegnetusch. Og gæt lige om de var tørret ind? Jeg har flere gange været ved at smide dem ud, fordi det jo nu kan lade sig gøre at tegne på PC'en, men det kræver vist et meget prof. program. Jeg har prøvet med et par af de gratis programmer, men måtte konkludere at jeg nok var bedst med de gamle tegneredskaber. Efter 3 dages iblødsætning kunne de fleste af pennene, som jeg har fra stregtykkelse o,25 - 1,4 bruges igen. Selv når man har dem i brug, tørrer de nemt ind mens man tegner. Anyway, det gav da mange minder om de gamle "designerdage" på ugebladene.

Jeg er vist huende gal

Hindbærhue og tørklæde

Et sæt i skønt blødt, blødt vintergarn - en blanding af 35 % kidmohair, 58 % superacryl og med 7 % angora, som ikke fnulrer eller falder af - kan faktisk kun mærkes. Det er altid nemt bare at strikke en model lige ud af hovedet. Det svære kommer først, når der skal laves opskrifter i flere størrelser, hvor det både skal passe med mønster og udtagningerne i toppen. Hindbærmønstret er meget nemt strikket, det er faktisk kun : Strik 3 masker ud af 1 maske, strik de næste 3 masker sammen, gentag pinden ud, derefter 1 vrangpind og så en mønsterforskydning på næste pind, så man starter med at strikke de 3 masker sammen. Nu måtte jeg eksperimentere med at lave mønstret til rundpind og efter lidt hovedregning var det endnu nemmere, i rundstrikning skal vrangpinden nemlig strikkes ret - og arbejdets retside vender ind mod vrangen. Der har rigtig været gang i de små grå - men nu passer det. Jeg tager nogle kits med til strikkefestivallen.

Tørklædet med en "eksperimentblomst"

Blåbærhuen er nu omsat til uld

UHHHHHH- Halloween

På børnebørnenes opfordring har de nu også fået broderet et grimt ansigt på deres græskarhuer. Til alle, som har bestilt huer vil jeg lige fortælle at de er på vej en af de nærmeste dage. Opskrifterne er færdige i 4 størrelser. Den største størrelse vil kunne passe en voksen med hovedvidde 54-56 cm. I kittet er der opskrift til alle 4 størrelser og garn nok til den største størrelse. Til dem der allerede vil i gang med huen på strikkefestivallen kan jeg oplyse at det er til rundpind 2½ og 3 - 3½ (afhængig af om man strikker løst eller fast) begge i 40 cm længde. Desuden får man brug for strømpepinde i 3-3½ til toppen og stilken.

1 - 2 - snart 3 sjaler

Skøn rubinrød kaschmirblanding - Islandsk Viftesjal

Nu er det 3. gang jeg strikker viftesjalet - og hurra, dennegang var der ingen slinger i valsen = 0 alvorlige strikkefejl. Jeg har en hel del af dette garn på 1 kg spoler som jeg har slæbt med hjem fra min søster i Flensborg. Meningen er et det skal sælges på QXL, men der er langt mere "aftræk" på garner når man også kan forbinde det med en strikkeopskrift. Denne opskrift er frit tilgængelig, men jeg har dog tegnet nye diagrammer og lavet en let forståelig opskrift + tips til hvor det kan gå galt. Jeg tager lidt med på strikkefestivallen.

Lækkert effekt-kidmohair - sjal i ene retstrik bortset fra

midterstriben og den yderste bort, som er identisk med borten fra Flower-Basket-sjalet + lidt ekstra rækker i retstrikning til sidst. Rent afslapnings og tv-strik efter viftesjalet.Kid-mohairen har jeg noget af i de viste 3 farver. Lige nu strikker jeg et sjal af det sølvfarvede garn i et lille bladmønster, men jeg er ikke enig med mig selv om jeg vil afslutte med FBS borten eller med yderborten fra prinsesjalet.