T-shirts på stribe og nye sandaler

3 bluser for 70 kr

3 Shirts für 10 Euro

Eigentlich wollte ich nicht mehr so viel nähen, aber ich konnte einfach keine rosa T-Shirts finden, die mir gut passten. Zuviel Oberweite bei Schulterbreite Gr 38-40. Ich mag keine überhängenden Schultern, denn damit kriegt man gleich ellenbogenlange Ärmel verpasst. Mit meinem Standardmuster geht es ruck-zuck und nach 5 Stunden sind 3 Shirts fertig - nur muss ich noch die Fäden vernähen, weil ich nicht gern maschinell befestige.¨

I grunden ville jeg slet ikke sy tøj til mig selv mere, men når man ikke finder noget passende, er det ofte lige så hurtigt selv at sy T-shirts. Mit problem er en stor overvidde til en skulderbredde til str. 38-40 og 40-42 nedenom. Med mit standardmønster tilrettet efter mine egne mål, er de 3 T-shirts syet på 5 timer og mangler herefter blot at få hæftet ender. Jeg kan ikke lide at hæfte maskinelt.

Jeg har valgt at vende stoffet både vandret og lodret.

Med en tvillingnål kan man sy "profisømme"

Mit der Zwillingsnadel werden die Säume wie "Profisäume"

Lige en passende T- shirt til de nye sandaler.

Lige en T-shirt mere - passende til de nye sandaler

Selvfølgelig er jeg ganske normal og har altid været"Taske & Sko-freak". Mon det er noget, der følger med, når den øvrige beklædning for det meste er hjemmesyet? I mellemtiden er mit behov dog blevet dækket og jeg kan lede meget længe efter et helt specielt par sko eller sandaler. Til brug på sejlbåden har jeg ledt efter et par lette sandaler, som sidder fast på fødderne. Smutters er ikke nogen egnet fodbeklædning om bord, hvor man skal være parat til at springe på dæk hele tiden. Bare fødder er heller ikke sagen på et brandvarmt solbeskinnet dæk. Glad var jeg derfor da jeg fandt disse søde meget specielle sandaler, som opfyldte kriteriet: Ingen sorte såler, som sætter mærker og ikke "trekking-sandaler".

Lange habe ich nach Sandaletten wie diese gesucht, weil ich sie an Bord tragen will, wo mir die gewöhnlichen Segelschuhe zu schwer sind, wenn die übrige Bekleidung nur "dürftig" ist. Aber die meisten Sandalen haben fast alle schwarze Sohlen, die schwarze Striche hinterlassen. Schuhe und Taschen haben es mir immer angetan, und am liebsten trage ich Sachen, die man nicht jeden Tag sieht. Diese Sandalen fand ich so schick, dass ich mir schnell noch ein farblich passendes T-Shirt nähen will.

En fødselsdagsgave til Sabina

Sabina har ønsket sig noget til at ha' bestik i.

Sabina wünscht sich Bestecketuis

Vor einigen Jahren habe ich für meine Schwiegertochter kleine mit Stoff bezogene Kästchen fürs silberne Besteck genäht. Es waren insgesamt 12 Stück und es war eine Heidenarbeit, die ich so schnell nicht wiederhole. Nun wünschte sich ihre Tochter auch so Kästchen, oder etwas Anderes um nicht diese grossen "Schaukartons" in denen man Bestecke geliefert bekommt hüten zu müssen. Meistens hatte sie ja Einzelbestecke bekommen - und nun sind es fast für 24 Personen.

Darum hatte ich mich entschlossen, Wickeletuis zu nähen. Daraus wurden dann schliesslich Besteckmappen. Im Internet hatte ich Wickeletuis gesehen und daher hatte ich die Idee Mappen mit je 4 Messer, Gabel und Löffel zu nähen. Nun sind die Mappen fertig - und weil mir der Stoff ausging, habe ich für die Kaffeelöffel und Kuchengabeln dann doch noch 2 Kästchen genäht.

For nogle år siden syede jeg 12 bestikæsker til min svigerdatter i julegave. Det var et meget stort arbejde og hårdt for fingrene at sy og holde stramt samtidig. Da mit barnebarn Sabina (19) nu ønskede sig sådanne æsker, foreslog jeg at sy nogle vikleetuier i stedet for. Ideen er så i mellemtiden blevet til bestikmapper med 4 sæt knive gafler og skeer i hver. Jeg kan godt forstå at Sabina var træt af at huse alle de gaveæsker man får bestik i. Når man næsten har samlet til 24 personer, bliver det til en stor stak æsker, som er vanskelig at huse.

Det kunne dog blive til 2 æsker til teskeer og kagegafler, fordi jeg udgik for stof

Jeg håber at hun bliver glad for dem og kan bruge dem i mange år fremover

Hørlærred, Sanderson Cretonne og bomuldsfløjl

Leinen, Sanderson Cretonne und Samt

Das Material ist erstklassig, weil es viele Jahre halten soll. Auch die Farbe ist nicht empfindlich und wohl ewig modern.

Materialet er første klasse fordi det skal holde i mange år. Det naturfarvede hørlærred er heller ikke så modtagelig for snavs - og sikkert moderne altid.

Monogram med kædesting

Jeg ville gerne have syet mit tegnede monogram med hvidsyning og lange sting, men det var hørlærredet for groft til - eller jeg ikke god nok til, så det endte med tætte kædesting. En overgang ville jeg have ladet sy på maskine, men det kostede i nærheden af 1000 kr.

Das Monogram hatte ich so gezeichnet, weil ich es eigentlich mit unterlegten Stilstichen ausnähen wollte. Das klappte aber nicht richtig - entweder ist der Stof zu grob - oder ich nicht fähig genug. Dann wurden es eben kleine Kettenstiche. Ich hatte auch schon nachgefragt, was das Sticken kosten würde - aber bei dem Preis bin ich glatt umgefallen.

Stribet stof letter syningen af stikningerne til lommer

Gestreifter Stof erleichtert das Abnähen der Taschen

Perlemorsknapper og hørlærred klæder hinanden

Perlmutknöpfe und Leinen passen zu einander

Så er Sweetie næsten sejlklar

> Sweetie med topcoated Treadmaster

Sweetie er næsten sejlklar

Vores dejlige Sweetie fylder 30 år i 2009 og er ikke nogen årsunge. Alligevel står hun så flot med sine gedigne materialer fra dengang glasfiber var håndoplagt og ret så tykt. I år skulle der gøres et eller andet ved dækket, som har skridmønster i Treadmaster - et diamantmønstret korkprodukt.

Efter en grundig afrensning stod dækket flot og lysegråt, men yderst modtagelig for blandt andet mågeklatter. Derfor skulle vi finde på en forsegling og fandt over internettet ud af at der er udviklet et produkt "Treadmaster Topcoat". Det anbefales at man maler med samme farve som den oprindelige, så det skulle være kork-farvet. Set i bakspejlet ville jeg hellere have malet med en lysegrå, men det er jo for sent nu. Vi vænner os sikkert til farven - og kan håbe at den vil falme i løbet af et par år.

Nu mangler vi blot at montere storsejlet og at sy nye gardiner. Jeg syede nye gardiner for 3 år siden, men de var af bomuld og allerede forfærdeligt falmede. Nu vil jeg købe dralon flagdug, så holder gardinerne vist vores bådtid ud. Det er utroligt, men der skal faktisk bruges 6 meter stof til de små vinduer, som indvendig er ca. 40 cm høje. Det er er mægtigt arbejde at sy dem, for de har allesammen forskellige mål - sådan er det med en båd, hvor alting runder og må tilpasses bådens facon.

Der er ikke megen tid til hygge i øjeblikket, selvom jeg har mange planer om sommertøj, der skal syes og strikkes. De timer, der ikke går med arbejde ved båden, bruges i haven, som i år har fået en tiltrængt fornyelse omkring arealet ved vores "kratskov". En ting er sikkert: Jeg bliver ikke arbejdsløs herhjemme foreløbig. Kig i min haveblog - linket finder du øverst på siden.

Et hyggeligt møde med ET

Et sjovt møde med ET

ET war in meinem Garten

Wenn man genügend Fantasie hat, kann man sich an vielen Dingen erfreuen. Hier eigentlich eine Krankheit aus unserem Apfelbaum, wo wir neulich einige grosse Äste abgesägt haben. Heute fand ich den putzigen Wicht als mein Mann die Äste zersägt hatte.

Med lidt fantasi kan man finde mange sjove ting i naturen. På vores huggeplads fandt jeg denne grenstump fra vores æbletræ, som måtte lade et par store grene her i foråret. Træet er faktisk sygt, men giver alligevel mange æbler hvert år.

I øjeblikket bliver al min tid brugt på båden og i haven, men et håndarbejde er undervejs. Mit barnebarn Sabina har ønsket sig nogle bestiketuier. Det er et større projekt, da der skal være plads til bestik til 24 personer. Projektet skulle gerne være færdig før den 24. maj - hendes fødselsdag.

Knokkelarbejde ved symaskinen

Ingeborgs Sejlmageri

Aus Ingeborgs Werkstatt - Baumpersenning fürs Grossegel und Windbreaks

Meine BERNINA hat es letztendlich doch zusammen mit mir geschafft und jetzt kann die Segelsaison beginnen. Den pappeähnlichen Stoff habe ich mit dem 3-fach Stich und Dralongarn genäht. Da brauchte ich nur eine dünne Nadel, die keine Löcher in den Stoff machte. Bin ganz stolz auf meine "Segelmacherei".

Ja, det var lige før jeg bredte mig så meget som et helt værksted med mit projekt: Nye windbreakes og bompresenning til vores sejlbåd SWEETIE. I forvejen vidste jeg at det ville være hårdt arbejde for min gode BERNINA symaskine, som trods alt har mere end 10 år på bagen. Da jeg købte den fokuserede jeg på netop de egenskaber som den har haft hårdt brug for de sidste 4 dage: God motorkraft med mulighed for at køre med ½ hastighed, lange sting, forstærket søm og at maskinen var tung - og ikke en plasticmaskine, som ville flytte sig i stedet for at flytte stoffet. Jeg valgte at sy med tynde nåle beregnet til quiltning i stedet for at vælge en jeansnål, der ville slå større huller i stoffet.

Jeg vil gerne sy sådan noget så perfekt som muligt og forlanger pæne sting. Efter et par prøver måtte jeg kassere den indkøbte tykke tråd og bruge 3 stings forstærket søm, som syes med stærkt tynd sytråd.

Selve stoffet er Markilux båddug, som både er ekstremt tætvævet og desuden imprægneret på bagsiden. Det er næsten lige så stift som karton - det var lidt af en overraskelse for mig, for det båddug jeg tidligere har syet af, var meget mere medgørligt.

Windbreaks

Det er ikke første gang jeg syr noget med plasticruder, så jeg vidste hvor svært det var. Men jeg havde luret de professionelle kunsten af: Man afmærker rudernes placering, skærer dem groft til og taper dem fast på dugen. Det skal vist gøres med dobbeltklæbende tape nøjagtig i kanten, men jeg vidste at min symaskine ikke kunne køre i "klisteret", så jeg tapede ruden fast med malertape udvendigt og satte desuden en strimmel indvendigt langs opstregningen. Nu kunne maskinen fint transportere hen over plasticen. For at ruderne kunne glide på bordet uden at hindre transporten af stoffet, trak jeg en nylonstrømpe over bordet, som jeg limede fast med gaffa-tape. Det var en virkelig god hjælp - også senere da jeg kun skulle sy i stoffet. Det forhindrede nemlig stoffet i at glide sideværts. Jeg brugte en Teflonfod til hele projektet.

Når der er syet, tages yderste kant tape af og kanten skæres ren. Jeg gjorde det med en metalspartel, som blev presset ind i kanten og skar rent med en hobbykniv. Efter endnu en pyntestikning blev stoffet "inde i ruden" klippet rent af langs kanten. Ved nr. 2 windbreak huskede jeg lige at lave et hul midtpå stoffet først, for det var ikke nemt at klippe op uden "indgang".

Projekt 2 - Bompresenning

En bompresenning er 3½ meter lang og 1,40 meter på det bredeste sted. Det er derfor en hel del stof der skal håndteres og jeg måtte planlægge syningen sådan at jeg så vidt muligt gjorde de 2 halvdele færdige inden de blev føjet sammen på "ryggen". Hele arbejdet kunne selvfølgelig ikke klemmes igennem symaskinens friarm., men måtte styres ind i maskinen fra forskellige retninger. Det stive stof ville gerne styre sig selv og ignorere transportørens arbejde. Ved at holde stoffet fri, lægge det op over bord og stole under arbejdet, lykkedes det at tæmme stof og maskine og tvinge det til at samarbejde.

Lidt pynt blev jeg inspireret til da jeg købte stoffet og alle de andre remedier hos den "rigtige" sejlmager. Sådanne små detaljer som de røde striber glæder jeg mig altid til at sy og det lykkedes at få dem til at ramme præcist sammen med sammensyning af den 3½ meter lange midtersøm.

Lynlåsen er nemmere at få lynet op med kolde fingre når den har de ekstra flapper. Det kunne jeg lære sejlmageren, for det har han ikke fundet ud af endnu. Manchetten, som afslutter bompresenningen om masten skal passe nøjagtig, og skulle være præcis 50 cm. Jeg måtte sy hele 4 manchetter, fordi jeg ikke kunne sy i så tykt stof, selvom der nederst ved lynlåsen er 7 lag stof incl. en stiv lynlåsafslutning. Til sidst kom jeg i tankerom at jeg havde noget af den bløde båddug liggende i samme farve. Hvor heldig kan man være??

Nu mangler vi bare at få de nye "LIFT the DOT" sat i presenningens nederste kanter - men det må vente til båden er i vandet og masten rigget til.

Til sidst så der sådan ud under værkstedsbordet

Avantgarde påskeæg

Lasse maler påskeæg - men vil ikke fotograferes

Lasse bemalt Ostereier - will nicht fotografiert werden

Lasse wollte gerne wissen, wie man Eier auspustet und hinterher sollten die Eier dann bemalt werden. Weil ich die Ostereierfarben nicht finden konnte, haben wir uns dann mit einem schwarzen Filzschreiber und Goldpulver begnügt. Es wurden sehr moderne Ostereier draus.

Wir kaufen immer Eier von freilaufenden Hühnern, und da sind die Eierschalen immer braun.

Fordi jeg altid køber brune og heller ikke kunne finde æggefarverne som for længe siden er indkøbt til at farve garn, måtte vi nøjes med at male med en sort tusch og lægge lidt guldpulver på æggene. De blev meget anderledes end de sædvanlige kulørte æg, men vi var godt tilfredse alligevel.

En hel sokkeproduktion

En hel produktion

Die ganze "Sokkeria"

Endlich bin ich so weit, dass ich jetzt beim Sockenstricken auf der Maschine gleichzeitig ein Hörbuch "vernaschen" kann. Aber.... ich ärgere mich immer wieder über die selbstmusternde Wolle. Zum Beispiel die schwarz weisse, die jeweils 7 cm schwarz und 7 cm weiss hat. Nur ein kleines Verrutschen und es werden total verschiedene Socken draus.

Endelig er jeg nået så langt at jeg kan strikke fejlfrie sokker på maskinen og samtidig høre en lydbog. Men der er stadigvæk mange fejlkilder, hvor nogle kommer fra min utilfredshed med selvmønstrende garner, der ved den mindste forskydning giver totalt uensartede sokker.

Hm...........Fodformede sokker

Footies (sneaker-sokker)

De første sokker af mine garnkreationer

Påskesokker

Når jeg selv har kreeret garnet ved at sammensætte forskellige tynde maskingarnstråde, kribler det i fingrene for at se et strikket resultat.

I aftes blev det til 2 par maskinstrikkede sokker af den turkis/gule blanding. Jeg er tilfreds med både farven og garnets opførsel i maskinen.

På maskinen bliver hælen strikket som boomeranghæl, og jeg plejer at strikke tåen som en almindelig båndtå. Ved maskinstrik er det vigtigt at man har lavet en ordentlig strikkeprøve. Når først arbejdet hænger på maskinen kan man ikke måle sig frem til fodlængden. Her skal man vide nøjagtigt , hvor mange rækker der skal strikkes inden aflukning.

En bommeranghæl strikket på maskinen

At strikke sokker på maskinen er en af de vanskeligste ting, fordi man skal hænge masker om til rundstrikning og indimellem foretage nogle skift på maskinens knapper. Derfor er der også mange, som strikker sokker således at de skal syes sammen hele vejen ned. Så slipper man for disse besværligheder. Jeg har aldrig gidet sy sokker sammen, så jeg havde besluttet mig at lære den rundstrikkede version. Ved rundstrikkede sokker har jeg for mit vedkommende en næsten usynlig sammensyning bag i det ribstrikkede stykke. Det tager lang tid at lære at strikke fejlfrie rundstrikkede sokker. I starten havde jeg listet 35 mulige fejl op - og der er mange flere endnu. Nu er jeg nået så langt - efter måske 20 par sokker at jeg kan høre en lydbog imens jeg strikker.

Sokker af to forskellige garnrester

Garnkreationer til sokker

Blå/hvid/fuchsia/turkis og orange/hvid/blå/okker

Turkis, hvid, rosa og lemon

Det er sjovt selv at sætte maskingarnrester sammen til nye garnkreationer. Jeg har mange små slatter, og har i dag moret mig med at sætte de tynde tråde sammen til et brugbart sokkegarn. Om lidt skal der strikkes sokker på maskinen.

Vore klenodier

En næsten 200 år gammel drejet træskål

Denne søde lille skål er bedårende i både facon og farve. Jeg reddede den fra kakkelovnen efter tipoldemor Agnes død. Skålen har da også en revne, men mig fortæller den en lang historie. Det er nemlig en skål, som blev brugt til at lægge garnnøglet i mens man strikkede. Dengang var gulvene enten lerstampede eller strøet med sand. Ak ja, svundne tider.

Skrøbelig og skøn

Et smykkeskrin med intarsia - af fugleøjetræ.

Skrinet stammer fra min gemals familie og er snedkereret af en onkel. Oprindelig havde det et lille sort lakeret drejet ben i hvert hjørne. Så jeg har nok skamferet skrinet ved at tage benene af, men jeg har da gemt dem. I dette skrin gemmer vi vores smukkeste sten fra fælles ferier og børnebørnene kigger meget ofte i det og husker sagtens, hvor stenene er fundet og af hvem. Lasse har bedt om at måtte "arve" det.

En kærestegave

Denne lille æske er en kærestegave fra gemalens bedstefar (faldet ved Somme, Frankrig i 1916) til bedstemor Agnes (født i 1879). Alle dele er sirligt savet ud med løvsav monteret på en gammel symaskine. Desværre er den søde inskription næsten ulæselig i dag. Æsken var foret med stof da jeg fik den, så det vil jeg se at få gjort igen. Den er i daglig brug i vores entré.

En meget gammel og simpel sparegris fra tipoldeforældrenes barndom

Min barndoms "trælse" tik-tak lyd

Som 3-årig i blev jeg i 1943 sendt til Danmark til opfedning hos nogle rare barnløse mennesker, som var hotelejere i den lille stationsby Tofterup. Da hjemmet efter den sidstes død blev opløst, bad jeg om at få dette ur, hvilket vakte megen morskab blandt familien, som nok troede at jeg ønskede mig mere værdifulde ting. Men nej, der er knyttet mange timers venten til dette ur, hvis høje tik-takken syntes uendelige for en lille pige, som måtte være stille i " æ mejelaw" (middagstimen, hvor der var tid til et lille hvil). Om aftenen blev uret taget ned fra krogen i køkkenet, trukket op med en stor nøgle og taget med op i sovekammeret. Det var husets eneste vækkeur! Og sikke det kunne - og stadigvæk kan larme. Uret fungerer præcist som for snart 65 år siden. Det er sjældent jeg trækker det op, men når jeg gør det, bliver jeg en lille pige igen.

Fedtefadet stammer også fra Tofterup Hotel, hvor det blev brugt til stegefedt.