En form til et blomsterhjerte

Det er ingen hemmelighed at jeg nyder at lave blomsterdekorationer, kranse og andet til festlige lejligheder. Fordi Berit og Per's sølvbryllupsfest skulle holdes nogle dage senere og æresporten ikke kunne transporteres til festlokalet, ville jeg gerne lave et stort hjerte med grønt og roser

Jeg kender ingen steder i nærheden, hvor man kan købe en "hjerteformet bund" til blomsterbinding. Der måtte improviseres. Vores ligustertræer havde meterlange skud som kunne benyttes. Jeg klippede grenene af og lod dem tørre et par dage inden jeg med ståltråd bandt 2 bundter a' 3 grene - med blade og det hele. Bundterne blev bundet sammen i begge ender og formet til et hjerte. For at holde på formen indtil grenene var tørre, bandt jeg en ståltråd i foroven og forneden. Efter nogle dages tørring, bandt jeg flere lag lavendelgrene udenpå. De tørrer hurtigt og lugter godt.

Det hele skulle jo nødigt mugne. Selvgjort er velgjort og jeg kunne selv bestemme størrelsen. 

Jeg har ikke tidligere brugt lavendel til at binde kranse med, men det er et meget fint materiale, næsten nemmere at have med at gøre end grangrene. Foreløbig skulle jeg bare have en fin bund til den videre dekoration. Vi tog i børnenes sommerhus en uges tid før festen og her havde jeg god tid til at gøre hjertet færdigt.

Sølvroser til en æresport - Sølvbryllup

Mine børnebørn ville arrangere morgensang og æresport til forældrenes sølvbryllup sidst i september måned. Jeg ville gerne bidrage med sølvroser til festlighederne. 

Børnebørn og naboer og familie havde virkelig gjort sig umage med æresport og pyntningen. Sølvbrudeparret så i hvert tilfælde glade og lykkelige ud, da vi fik sunget dem ud af sengene 

Jeg havde ikke prøvet at lave stofroser tidligere men fandt en god opskrift på YouTube

Man kan lave roserne store og små, princippet er det samme. Jeg lavede roserne i mange forskellige størrelser, men gik ud fra at strimlerne skulle klippes 1 :  9 . Altså en strimmel på 5 cm skal være 5 x 9 cm lang = 45 cm. Herefter bukker man hjørnerne vinkelret op i begge ender og klipper enderne skrå. Billedet viser hvordan der skal klippes. Pas på, hvis stoffet som her har en ret og vrangside. 

Fold højre ende op mod den lige kant og ri med en stærk tråd med knap 1 cm lange sting langs kanten. Sy et hæftesting  ca. 1-2 cm fra "hjørnet". Billedet herover viser hjørnet. Herfra fortsætter man riningen og rier den underste kant mod den øverste kant. Herfra krøller stoffet og det er det, der giver rosen effekt. 

Ri hele øverste og underste kant sammen og træk nu ritråden sammen, som på billedet. Du bestemmer selv, hvor meget du vil rynke rosen. 

Mine roser skulle jo sættes fast på granguirlanden med blomstertråd. Derfor satte jeg i mangel af bedre en udfoldet papirklips i starten af rosen, inden jeg begyndte at rulle den rynkede side sammen.

Sy kanterne sammen efterhånden som du ruller rosen op. Til mit formål skulle det jo ikke se sirligt ud i bunden, så jeg syede bare godt sammen.

Hvis du vil bruge roser til dit revers eller til pynt på hatten eller andre ting, kan du sy en cirkel til at dække over  sammensyningen. Du kan selvfølgelig også bygge en lang ståltråd ind i midten, hvis du vil lave en hel buket roser. 

Ny dampstation Tefal Express - Easy Control

At stryge er hverken min yndlings- eller stærkeste disciplin men med min nye dampstation er det  blevet nemmere - også nemmere end med den gamle dampstation af samme mærke. Dog skammer jeg mig lidt, når jeg ser det gamle strygejern, som min mor brugte og havde i flere størrelser.

Vi havde heldigvis heller ikke så meget tøj i skabene som i dag - og det var almindeligt med storvask een gang om måneden - sådan omtrent. Men tænk at skulle bruge sådan en jernklods, som tilmed skulle varmes op på køkkenets komfur - måske over gas? - Jeg husker det ikke.

Det nye Tefal Express - Easy Control

Jeg har gennem årene haft mange forskellige strygejern - de sidste 3 var hhv. dampstrygejern og dampstationer. Nu var tiden inde til en ny dampstation.

Jeg var tilfreds med den gamle Tefal Dampstation, men strygesålen var noget medtaget efter at jeg havde brugt jernet til nogle "uautoriserede" strygeopgaver, som smeltede fast på sålen. Det var nu også mere end 10 år gammel.

De første par dage var jeg ikke så glad for mit køb. Det er nemlig så nemt og simpelt at bruge, at jeg ikke kunne finde ud af at der hverken kunne indstilles temperatur eller damp. Det geniale ved strygejernet er nemlig at "Easy Control" virkelig er easy. Der skal blot hældes vand i den ret store vandtank (1,7 liter). tændes, og så er temperaturen indstillet så det passer til alt. Jernet slukker selv, når det ikke har været brugt i 8 minutter. Fint for mig, som nemt kan komme til at glemme at jeg har tændt for strygejernet.

Forleden fik jeg brug for at dampe et sæt tøj mens det hang på bøjlen - og det var en god oplevelse, fordi det gik så nemt. Jeg er så glad for strygejernet at jeg gerne vil anbefale det hvis man er på udkig efter et nyt strygejern/dampstation

Klubhuer med logo til Vejle Kajakklub

Mit motto er: "Jeg kan, hvad jeg vil"  og det måtte stå sin prøve da jeg havde bestemt mig for at  strikke huer til Vejle kajakklub, hvor vores to børnebørn tilbringer hver eneste time af deres fritid. Det tog sin tid at strikke huerne før jeg var tilfreds med resultatet. Men det lykkedes og de 25 huer er landet i kajakklubben. 

 Drengene syntes bedst om de huer, som blå over det hele 

Jeg havde glemt at bytte om på farverne efter at logoet var strikket ind, derfor kom et par af huerne til at se sådan ud. Egentlig en fejl, men det så jo også ganske godt ud.

Sådan blev toppen konstrueret 

Flot overlocksøm - det kan vist ikke gøres ret meget bedre!

Næste punkt var indstillingen af overlockeren. Jeg ville nemlig sy med almindelig sytråd i nålene og med det tynde strikkegarn i griberne.  

Med tvillingesømmen gav det en sikker kant, som jeg kunne klippe ret tæt ind til inden sømmen skulle en tur i overlockeren.

Jeg havde gjort mig store tanker om hvordan jeg skulle sy toppen pænt sammen med to runde sømme vinkelret på hinanden. Jeg klippede en rund skabelon af et stykke voksdug, hæftede det på den sammensyede hue. For at undgå at strikket trævlede alt for meget, syede jeg med en tvillingenål med 5 mm mellem nålene. 

Jeg kunne ikke lige forestille mig at strikke 20-25 huer på denne måde, så nu måtte jeg springe ud i det og købe en farveskifter til jacquardstrik . Når andre kan strikke jacquard, kan jeg vel også lære det. Som sagt så gjort - og efter lidt øvelse blev det til brugbart strik. Nu kunne jeg finde ud af en rationel måde til at få huerne syet sammen. Den bageste søm syede jeg sammen i hånden. Kantmaskerne er så fine at det er nemt at sy næsten usynligt og fladt sammen.

OK - Jeg gjorde 1 hue færdig, men kunne heller ikke blive enig med mig selv om, hvordan jeg ville afslutte huen i toppen. Det var svært at sy hver del sammen i toppen og så vende molevitten indad, fordi logoet sidder ret tæt på kanten . Så nu var gode råd dyre

Det kunne bare slet ikke gå med de lange spændtråde - heller ikke når de blev skjult af inderhuen. Jeg viklede den hvide tråd omkring nabomasken, sådan som man normalt skal gøre ved indstrikning af motiver, men det gave huller alligevel - sikkert fordi bomuldsgarn ikke er så elastisk.

Garnet købte jeg i Tyskland. Bomuld/acryl Nm 30/2. Tykkere måtte garnet ikke være, for jeg havde bestemt mig for at strikke huerne dobbelt, så spændtrådene fra Logoet blev skjult. Logoet fik jeg scannet og bearbejdet med Designaknit 8. Det gik nemt og smertefrit. 

I Planlægningsfasen måtte jeg finde ud af en "gennemsnitsstørrelse" både i omkreds og højde. Som altid gik det derefter nemmest med blyant og papir

Jacquard strik er en udfordring på strikkemaskinen

Hvis man er til udfordringer på strikkefronten, skal man anskaffe sig en strikkemaskine. Der er desværre mange, som fejlagtigt tror at man putter garn ind i maskinens ene ende og at den færdige striksag kommer ud i den anden ende. I maskinstrikning gælder det samme, som så mange andre steder: Tålmodighed belønnes. Jeg ville lære at strikke jacquard strik, som udover en maskine med dobbeltseng også kræver en speciel garnskifter. Min plan var at jeg ville strikke huer til Vejle Kajakklub. 

Med instruktionsbogen ved hånden, og mange øvelser lykkedes det til sidst at få strikket en prøveklud som så helt rigtig ud

Jeg tror at mine prøver viser alle de klassiske fejl man kan begå udi jacquardstriking.

Sokker med naturlig formet tåspids

Selvfølgelig strikker jeg en masse sokker i årets løb - men mest her i vintermånederne, hvor haven ikke lægger beslag på min tid. Sokker hører nok til de ting man oftest strikker på strikkemaskinen. Det er nemt - når først man kan det - ellers vil jeg nok sige at det er "kongedisciplinen" på strikkemaskinen, fordi der indgår så mange forskellige teknikker. 

Jeg strikker altid sokker med naturlig formet tå, hvilket indebærer at der skal strikkes en højre og en venstre sok.

Ovenover kan du se hvordan tåafslutningen strikkes ved en sok med 64 masker. Man begynder samme sted som til en almindelig båndtå, nemlig 5-6 cm før afslutningen.

Jeg starter højresokken med grønt garn - og venstre sokken med rødt garn. Som sejlere ved man straks på hvilken fod sokkerne skal. Hvis det ikke passer så godt til sokkens farver, sætter jeg en markering inde i sokkeskaftet

 Med lidt øvelse, bliver hælens indtagninger også perfekte

Selvmønstende garn er sjovt at strikke med, men jeg husker på at der ikke skal være så langt mellem mønserrapporterne som på disse sokker. Der er alt for stort garnspild. Prøv at se, hvor langt der er fra den blå stribe, som jeg startede med - og til den gentager sig helt nede midt på foden.