torsdag den 26. november 2015

JULEBRODERI - OPRYDNING AF DMC GARN

Der var så fint ude i haven, mens sneen lagde en hvid dyne over det hele. Det lange efterår har betydet at jeg hele tiden kunne finde på mere arbejde i haven. Sneen satte punktum for havearbejdet. Nu mangler jeg kun at pynte julekrukker og så er det endelig tid til indendørs oprydning og sysler.


Jeg har længe gået og flyttet et par broderede håndarbejder fra min designertid frem og tilbage på mit arbejdsværelse, fordi jeg ikke kunne nænne bare at smide dem ud. Broderiet i den ovale ramme var oprindelig kun broderet som en rund krans, men til min ovale ramme fra gemmerne skulle broderiet fylde lidt mere. I kransen hængte jeg hjerter i guldtråde. Til sidst kom jeg til at smadre glasset, så nu må det gå uden glas. 


Jeg plejer at kunne brodere mindre ting uden egentlig tegning, men sløjfen var jeg nødt til at skitsere på ternet papir. Læg mærke til at sløjferne ikke er ens på begge sider. Jeg kunne ikke beslutte mig til en endelig udformning, men den højre halvdel så fint ud, så venstre side blev bare broderet spejlvendt.

Min designertid for broderier til ugebladene HENDES VERDEN og HJEMMET ligger helt tilbage til tiden fra 1973 - altså længe før den slags blev tegnet og bearbejdet med PC og scanner. 

En del af de gamle broderier kommer stadigvæk frem til jul. Ovenstående mellemlægsserviet med tilhørende dækkeservietter har jeg 6 stk. af - og det rækker slet ikke til en stor familiefest, så de bliver i skuffen 


Det er ikke alt mit broderegarn der ligger i sådan en uglet rede, men meget gjorde,  så det har jeg fået styr på nu. Alt er viklet omkring små papbrikker og ordnet nogenlunde efter farver. Farvenumrene har jeg dog opgivet at holde styr på. Heldigvis har jeg gemt DMC 's farvekort med alle farver og numre. 


Ordnung muss sein :-)


I  70'erne havde HENDES VERDEN specielle håndarbejdssider til børn. Ovenstående lille navneklud er et af de broderier jeg tegnede til børnenes sider.

fredag den 20. november 2015

JULETRÆ AF KOGLER



Forrige sommer havde jeg samlet en stor pose fyrrekogler, som jeg ville dyppe i flydende stearinrester og bruge til at tænde op i pejsen med. Det blev aldrig til noget og det var næsten synd bare at brænde koglerne.

I mellemtiden opstod ideen om at bruge koglerne til kranse ved at stikke skællene ind i hinanden, men det kunne jeg ikke få til at lykkes. I stedet for har jeg nu limet koglerne sammen med en limpistol. 

Bunden er en halmkrans og koglerne er limet på i "ringe" med llidt hældning indad for at ringene kan blive stadig mindre. Jeg brugte en masse limpinde, og koglerne er ligesom syet sammen med lim , først vandret og dernæst lodret.  Det bliver et meget stabilt træ. Planen er at der skal sættes LED lys ind i træet, når vi når til 1. advent. Træet skal stå ude på terassebordet, hvor jeg hvert år laver en lille udstilling, som kan nydes inde fra stuen.



Oprindelig havde jeg tænkt mig at træet skulle sprayes med guld, glimmer eller sne, men det synes min bedre halvdel ikke, så nu bliver det som det er, med de mange limtråde synligt. Det kan jo ligne vand, spindelvæv og hvad man ellers har fantasi til


 Der skal bruges rigtig mange kogler til træet, men man bestemmer jo selv størrelsen. Mens man bygger træet op, må man vende det og se til at man holder formen.

søndag den 1. november 2015

HÅNDARBEJDE I HAVEN - OKTOBER

Jeg savner i den grad et stykke nørkletøj i hænderne. At se fjernsyn uden et håndarbejde er slet, slet ikke mig. Jo - håndarbejde gør afhængig. 

I øjeblikket har jeg dog et håndarbejde med at gøre haven vinterklar og som en slags belønning er jeg lige blevet færdig med et lidt specielt projekt: En støttemur af marksten. 

En god sidegevinst ved havearbejde er motionen - og det har jeg fået i rigelige mængder ved at håndtere de mange marksten, grave og køre jord og al den slags. I tilgift har jeg fået en blå lillefinger da jeg fik den i klemme mellem to marksten. Dem skal man ikke kaste med! 

Udover motionen er der også en hel del meditation forbundet med havearbejde. Jeg har det godt med at ligge på knæ og luge ukrudt  og imens lade tankerne flyve og ideer tage form. 

Jeg har tænkt en del over hvad jeg gerne vil strikke - og det må blive fingerhandsker i første omgang.



Mit sidste håndarbejde - en støttemur af marksten


Sten i stedet for garn. Vil du se mere af mit havearbejde
klik her

mandag den 19. oktober 2015

VORES OLDEBARN ER BLEVET DØBT



Vores første oldebarn er blevet døbt i Sankt Nikolaj Kirke i Køge. Kirken har fået navn efter de søfarendes skytshelgen  Sankt Nicolaus. Sjovt nok har dåbsbarnets tip - og tip-tip oldefædre allesammen heddet Nicolaus - på min gren af familien. Men det har nu ikke noget med valget af kirken at gøre :-).



Isolde opførte sig næsten for eksemplarisk. Hun sov næsten hele tiden, vågnede ikke da hun blev døbt og havde vist en rigtig god dag.



Moster Cecilie holdt barnet over dåben, mens forældre og faddere smilende så på. 






Den smukke gamle kirke fra år 1400 har ikke fået erstattet de gamle kirkebænke. Dog er der kommet hynder på bænkene.
Bænkene har indlagte navne - sikkert dem, der har skænket bænkene og havde deres faste pladser der. 



Det var rent tilfældigt at min gemal kom til at sidde på en kirkebænk med hans eget navn. Et sjovt træf med en navnebror fra 1680. 

Efter dåben var vi 30 gæster til en dejlig frokost på Brasseriet i Køge. Der blev serveret Tapas og et dejligt ostebord.




Og selvfølgelig blev dåbsbarnet rigt "begavet".





 Til lykke med dit fine navn Isolde Rosa

BABYKJOLER OG SMÅ SKO

Det er ikke spor sjovt uden et håndarbejde - Jeg du'r bare ikke til at sidde med hænderne i skødet. Maskinstrik har jeg ikke lyst til i øjeblikket. Det kræver mange forberedelser. Så derfor faldt jeg over Annette Danielsens strikkebog "STRIK TIL SMÅFOLK" på biblioteket. Jeg må også bekende, at jeg aldrig - eller så godt som aldrig køber strikkebøger, fordi jeg ikke kan finde ud af at strikke efter en opskrift. Men: Nu ville jeg altså prøve at følge en opskrift til punkt og prikke.


Jeg har ikke strikket med garnet fra opskriften, men et tilsvarende "jumpergarn" - som det hed i gamle dage. I dag kalder vi det sokkegarn. Strikkefastheden var dog overholdt. Om jeg har trevlet op? Mindst 4 gange og strikkeriet så i det hele taget "herrens" ud . Nu er jeg jo ingen novice udi strikkekunsten, så for mig var det helt klart, hvorfor strikningen hos mig og på billedet i strikkebogen var meget ujævn.
I opskriften står der at man på begge sider af "bladet" skal tage 1 maske ud ved at strikke den op fra lænken på foregående pind. Det er jo klart at det så skal blive ujævnt, når man tager garnlængde til 2 masker fra de bestående masker. Jeg ændrede opskriften så jeg lavede et omslag i stedet for at samle en lænke op til den nye maske. Det blev straks bedre.
Endelig flaner ærmekanterne også en del, så de fik en hæklet kant.



Et par voksenbøjler blev kortet af til børnebøjler, malet hvide og betrukket med en lang strimmel retstrikket i bomuldsgarn og hæklet sammen med fastmasker langs undersiden af bøjlen - før de blev trukket på bøjlen. Betrækket forhindrer glat tøj i at rutsje af bøjlen. Det brugte man meget tidligere, inden plastbelagte bøjler blev opfundet.


Jeg brugte knap 100 gram til kjolen, så der var lige en rest til striber på de små sko.


I min frustration over at det strikkede ikke blev så pænt strikket, som jeg ellers kan strikke, forsøgte jeg først at strikke sådan som jeg kunne finde ud af - uden opskrift. Det er jeg faktisk meget bedre til. Den første kjole jeg strikkede afviger derfor fra opskriften ved at bærestykket er længere, har et par retriller mellem nogle glatte striber, har ærmegabsafslutninger med retriller og er iøvrigt glatstrikket på nederdelen. 



Små passende sko med en hæklet blomst over sammensyningerne 

lørdag den 12. september 2015

NEMME BOLLER MED GÆR


 Vi skulle have haft boller til havefesten, men da Sjællænderne blev forsinkede på motorvejen, droppede jeg bollerne den dag. De 3 pakker gær skulle dog ikke gå til spilde. Derfor har jeg bagt boller til den store guldmedalje i dag. 




Jeg har været feriebarn på en jydsk kro , Gjerndrup Kro, hvor kromutter bagte brød, boller og kager hver eneste dag - og det på et kæmpestort komfur. Men tricket med at få ensartede boller har jeg allerede som barn luret hende af. Man tager fat i et stykke af dejen som har glat overside og klemmer den ud mellem tommel- og pegefinger. Billedet er desværre uskarpt, dels fordi det er et nyt kamera og det er tungere at styre med een hånd. Men man kan jo sagtens se, hvordan jeg gør.


Et andet trick, dog noget jeg selv har fundet på: Bollerne stryges med et sammenrørt æg en anelse salt og en teskefuld vand. Denne blanding lader sig nemt stryge ud på bollerne med en bagepensel og fordeler sig fint og jævnt.


Min MIELE Bageovn er snart 14 år gammel. Da jeg købte den, syntes jeg at det var så lækkert med den lysegrå emalje i stedet for den sædvanlige sorte. Men............man kan jo se hver fastbrændt plet. Ovnen får den helt store rengøringstur 2 gange om året - det er jo trods alt en brugsgenstand og sprøjt af fedt kan jo ikke undgåes.


Det blev til 60 boller, og de 50 endte i fryseren. 

Opskrift til  en lille portion og ca. 16 boller:
  • 50 gram gær (1 pakke)
  • 2,5 dl mælk
  • 3 store spsk sukker
  • 2 strøgne tsk salt
  • 50 gram smør
  • 400 gram mel
  • 1 æg til pensling
Lun mælken og smuldr gæren i mælken. Smelt smørret (Jeg gør det i mikroovnen). Bland mel, salt og sukker og ælt dejen godt. 
Lad dejen hæve til ca. dobbelt størrelse, form til boller som efterhæver og stryges med æggestrygelse.  Bages i ca. 10 minutter ved 170 grader i varmluftsovn. 

I dag erfarede jeg at der var for koldt til at dejen kunne hæve så hurtigt som ønsket, da jeg havde formet bollerne. Det er faktisk lidt nemmere om vinteren! Til sidst tændte jeg ovnen på 50 grader, satte de 3 plader boller i (tildækket med viskestykker) og lod ovndøren stå åben i et par minutter. Så slukkede jeg for varmen og lod bollerne hæve i ovnen. Det gik helt fint. 50 grader er jo for meget til hævning, så man er nødt til at have ovndøren åben og slukke efter kort tids varme. Jeg bagte 3 dobbelt portion!










tirsdag den 1. september 2015

VIMPLER TIL HAVEFEST AF STOFRESTER

HAVEFEST FOR FAMILIEN 
Så blev vejret alligevel så fint med tørvejr, så vi kunne fejre 2 fødselsdage og 1 svendegilde på terassen. Jeg er ikke så vild med pynt i form af balloner i skrigende farver, men lidt pynt manglede der nu alligevel.  



Jeg fandt stofresterne frem og valgte farver, som passede til havens farver omkring terassen.
Mønstret blev lavet af et A4 ark, foldet på langs og med siderne bøjet mod midten, fra øverste kant og til folden på midten. Alle kanter fik en tur i overlockeren og derefter en stikning til løbegang. 
Vimplerne blev trukket på en snor og syet fast til snoren i begge sider af vimplen - 2 cm mellem hver vimpel. Det så lidt tamt ud - så jeg satte lange snore af bredt gavebånd i hvert mellemrum. En tur med saksen fik båndene til at krølle pænt.
 I mangel af mønstrede stoffer i pink og rosa farver fandt jeg en gammel stencil frem og lavede fine konkylie og sneglemønstre på de ensfarvede stoffer. Jeg brugte forhånden værende plastikmaling. 



Nu venter vi på mad og gæster

mandag den 31. august 2015

SYNING - ÆNDRET SKJORTE FRA XXL TIL M




Jeg kan li' romantisk tøj med flæser, blomster og svingende skørter - men det klæ'r mig bare overhovedet ikke! Jeg føler mig også bedst i diskret klassisk tøj af god kvalitet. Det meste af mit tøj er hjemmesyet eller strikket. Derfor er det dejligt at købe gedigent tilbehør og ofre lidt mere på det. Sko, tasker og bælter + silketørklæder er svære at komme udenom. Som dette lækre elastiske fletbælte af læder fra Laura Biagiotti. Jeg ville også gerne købe en hvid silkeskjorte, men kunne ikke finde nogen klassiske skjorter hverken i "Damebutikken" eller på nettet. Men i Røde Kors Genbrug fandt jeg en hvid skjorte, som så ud til aldrig at have været brugt. Størrelse XXL var rigelig, men det kunne der jo gøres noget ved. Da jeg skulle til at klippe i blusen, kunne jeg se at nogen før mig havde fusket med at gøre ærmerne kortere. Det kan man ikke gøre med større held. Når man klipper af ærmet foroven, er ærmegabet for stort og i stedet for at det er ærmet der rynker/holdes til, er det for- og bagstykker der rynker. Derfor har syersken før mig nok opgivet.



På tegningen ses, hvilke ændringer jeg foretog: Blusen skulle være smallere, og der skulle være indsnit som gav plads til stor overvidde. Et lodret indsnit foran og bagpå ville være fine, men ærmegabet skulle også gøres mindre. Et lille fif er at sy et brystindsnit fra ærmegabet. Desuden kunne jeg skrå skuldersømmene med 1 cm. Hermed fik jeg et mindre ærmegab med plads til at sy ærmerne i med let indholdelse af ærmevidden foroven. Fint nok








Blusen havde sorte kugleknapper formet som små roser da jeg købte den. Knapperne har jeg erstattet med naturfarvede hornknapper. Kravesnipperne var lidt for spidse efter min mening, som dem har jeg syet op med en knap. Hvem siger at det ikke var tænkt sådan fra starten ?


Jeg har nogle gamle T-shirts fra dengang de skulle være store og med lige tilsatte ærmer  på brede skuldre. Dem kan man ikke umiddelbart sy ind, fordi ærmegabene også her er for store. Et brystindsnit fra ærmegabet pegende skråt nedad mod brystets midte formindsker ærmegabet så meget at ærmet kan blive smallere og stadigvæk passe i ærmegabshullet.

onsdag den 26. august 2015

NEMT MØNSTER I RETSTRIK - CARDIGAN TIL BABY


Trods en kølig og langstrakt forsommer, har det været rigtig lunt og fint terassevejr de sidste mange uger. Strikketøjet er flyttet med udenfor, men jeg foretrækker nemt og let nørkleri mens jeg har en lydbog i øret. 


Garnrester i bløde uldkvaliteter og med superwash udrustning blev fundet frem og fordi jeg fra maskinstrikningen er vant til garn, der nemt tages fra midten af et nøgle, har jeg "spolet" garnet om ved hjælp af min nøstepind. Så bliver garnet liggende hvor det er og jeg er fri for at jagte det, når det snor sig mellem stolebenene. Se min nøstepinds historie her.

Trøjens mål passer til 6 - 9 mdr. og jeg har aflæst målene fra en af Drops standardmønstre. Masketallet har jeg beregnet efter min strikkeprøve.




I stedet for raglanskråninger med sammensyning har jeg samlet overdelens forstykker, ærmer og ryg og strikket raglanindtagninger som et bærestykke uden sømme. Alle kanter er omhæklede med krebsemasker. Det giver en fin finish og man kan regulere vidden lidt, så kanterne hverken flaner eller strammer.

Jeg har strikket det meget nemme mønster utallige gange i mange forskellige kombinationer og det er en meget fin metode at bruge sine rester på. Jeg har holdt mig til 3 farver, men man kan sagtens jonglere med flere farver.

Mønster delbart med 5 + 2 kantmasker. Efter den hvide ribkant strikkes
Hvid farve: 1 pind ret, 1 pind vrang.
*Grå farve: 4 pinde ret.
Hvid farve: 1 pind ret, 1 pind vrang
Rosa farve: 4 pinde ret
Hvid farve : Kantmaske, 3 m ret,

Stik ned i den foregående hvide rækkes maske som vist  med pilen. 
 Saml lænken op og lad den blive på pinden
 Strik den førstkommende maske ret og løft den hævede maske over. .

Strik 5 rosa masker  og med at hæve en hvid maske op for hver 5. maske  pinden ud. Slut med 2 rosa masker og kantmaske. Strik vrang tilbage og skift til grå garn.* Gentag fra * til * idet den hævede maske forskydes, således at den ved de næste retriller  ligger midt mellem de to tidligere hævede masker.


Med dette nemme mønster kan man bruge mange af sine rester. Her har jeg erstattet den ene hvide stribe med turkis.