MOHAIRSWEATER MED HULMØNSTERBORT PÅ GROVSTRIKKER

Jeg har i over 30 år haft et billede med et hulmønster liggende i mine gemmer. Meningen var at jeg ville omsætte mønstret til grovstrikkeren (Brother KH 230). I dag har jeg en KH 260 uden ribapparat. Jeg kunne strikke mønstret efter i håndstrik, men at omsætte til maskinen måtte jeg opgive. Det var før Designaknit havde et Lace modul. Ved min store oprydning sidste år stødte jeg igen på mønstret og tog udfordringen op. Denne gang med god hjælp fra DAK.

Billede 1 viser min maskinstrikkede prøve.  Billede 2 - en håndstrikket prøve efter samme mønster, som trods samme mønster falder lidt anderledes ud. Billede 3 og 4  viser e af mine forsøg på at "greje" mønstret for de mange år siden.

Det billede jeg havde af mønstret var fortløbende, sådan at mønstret fortsatte i både bredde og højde. Jeg har tegnet begge dele, men på grovstrikkeren ville jeg gerne nøjes med en bort midtpå. Derfor tegnede jeg også mønstret som en lodret bort.

Jeg fik strikket et godt stykke op, da jeg af en eller anden grund løb sur i det og måtte se at der var en fejl på mit strikketøj. Altså trævle op...... ikke bare een eller to gange, men også så meget at jeg måtte tage strikketøjet af maskinen og på en strikkepind, for igen at gøre en fejl. Det varede noget før det gik op for mig at jeg startede "fletningen" forkert 2 gange efter hinanden. Det skulle ikke ske igen, så jeg besluttede mig for at gribe sagen an på en ny måde.

Grovstrikkeren har ingen hulslæde, så mønstret må laves manuelt. Først strikkede jeg interaktivt som om der var hulslæde til maskinen. Blev dog hurtigt træt af at høre på "change carriage" efter 12 rækkers flytning med hulslæden for hver 2. række med "main carriage". Uden lyd var det stadigvæk træls at skulle flytte 12 rækker op med musen efter hver strikket række. Når man strikker interaktivt efter håndstrikkemetoden er der en anden tricky ting: Håndstrik betyder at man ikke længere kan regne med nålenes numre, fordi man ved håndstrik først strikker masker sammen og derefter hullet, når der som ved dette mønster er 2 masker mellem sammenstrikning og hul. Derfor satte jeg kun borten ind med de 31 masker og fyldte siderne ud med de 33 masker i hver side, sådan som mit snitmønster anviste og fulgte så snitmønstret fra et print. Ny taktik:

Jeg skiftede til håndstrik interaktivt og malede mine Lace symboler over med en farve. Blå for flytning med 3 dækker mod venstre og orange for flytning mod højre. Midterstriben blev malet gul. Men det, der gjorde det nemmest, var en markering af nålene på nålesengen for hver fletnings begyndelse. Herefter var det kun at scrolle 2 rk. op. ......... Af skade bliver man klog :-)

Mønstret går over 31 masker. Midtermasken er maske 16

For at undgå at bøvle med hulmønstret langs halsudskæringen havde jeg planlagt at slutte lige over til firkantet halsudskæring. Den resterende raglanskråning strikket lige op mod halsen. 

Jeg besluttede mig først til retstrikkede kanter efter at jeg havde strikket de store dele. Jeg har aldrig brudt mig om at have ribapparat på min grovstrikker og når jeg ikke laver en dobbelt kant, strikker jeg borter i hånden, meget ofte retriller.

Nu, hvor jeg har fundet fidusen, bliver det bestemt ikke den sidste fletbort jeg strikker på grovstrikkeren. Jeg ser også frem til at strikke mønstret på et helt forstykke på KH 940. Det kan jo gøres med hulslæden, selvom der er 12 rækker hulslæde for hver 2 rækker med strikkeslæden.

BLAND SELV GARN - MASKINGARN OG MOHAIR

Som maskinstrikker køber jeg gerne garn på cones (spoler), sådan som profi strikkerier bruger det i deres produktion. Garnet er som regel meget tyndt og må vikles sammen af mange tråde for at det kan strikkes med maskinen. Bedste tykkelse til maskinstrik svarer til den tykkelse, som almindeligt sokkegarn, som ARWETTA og lignende har, nemlig en løbelængde på omkring 200 m på 50 gram. Maskingarn regner med helt andre betegnelser nemlig NM, som står for hvor mange meter af garnet der går på 1 kg. Men disse udregninger skal jeg ikke belemre nogen med nu. 

Maskinstrik kan strikkes meget tyndere end håndstrik - og dermed er garnforbruget heller ikke så stort. Ovenover ses lidt af et maskinstrikket ærme, strikket med 4 tynde tråde. Nu har man så også mulighed for at blande en tråd af en helt anden kvalitet sammen med de tynde tråde. På billedet ses en strikkeprøve, hvor jeg har strikket 4 tynde tråde sammen med 1 mohairtråd. Det giver et helt andet garn og kan strikkes på større indstillinger på maskinen = tykkere pinde. Det strikkede får en helt anden struktur på denne måde. 

Det er som regel pænest at bruge garn med omtrent samme farve, medmindre man gerne vil have et meget meleret udseende. Pludselig får man helt nye ideer til det næste strikkeprojekt. 

De viste strikkeprøver endte med at blive min rosa "sweater med MAGNUM borten på forstykket. 

Når jeg strikker forskellige garnkvaliteter sammen, vikler jeg garn af præcis samme kvalitet sammen på 1 spole, men blander aldrig en anden kvalitet ind i det. Så må man strikke af flere spoler på een gang. Garn af forskellige kvaliteter, f. eks. merinogarn og mohair strækker sig forskelligt og pludselig har man strikket en masse løkker med i sit strik, eller det hele stopper før det når strikkeslæden. 

Jeg har flere nøgler mohair i andre farver og også cones med maskingarn i passende farver. Det bliver sjovt .

JULEØNSKET ER EN KUMULUS I KID MOHAIR

Cecilie ønskede sig en KUMULUS sweater i julegave og da vi har 2 unge damer mere i familien med ca. samme mål, var det oplagt at strikke 3 KUMULUsser. 

Opskriften er imidlertid top down så bærestykket strikkes i eet stykke oppefra og ned. Det kan jeg ikke strikke på maskinen, så jeg måtte regne om på alle mål efter den købte opskrift. Det gik fint med at holde opskriftens strikkefasthed med 3 tråde Blackhill Super Kid Mohair og spænding 2 * på Brother grovstrikker 260.

Til Cecilie strikkede jeg dog også 1 mørkegrå KUMULUS i 2 tråde Ice fine Kid Mohair. Samme opskrift, samme strikkefasthed, samme spænding, fordi garnet fylder lidt mere. Desværre tog jeg ikke noget billede af den grå.

 Jeg havde købt rigeligt af den camel farvede mohair, og udover KUMULUS sweatrene brugte jeg den til striber sammen med andre kvaliteter til en anden af tidens moderne mohair sweatre. 

Varme og lette med  3 tråde Kid mohair. Det er lidt nyt med I-cord kanter i stedet for rib- eller retstrikkede kanter. I-corden strikkes sammen med de åbne masker i bullen og ærmerne. Langs udskæringen har jeg syet en separat strikket I-cord. Det gør det lidt nemmere at give halskanten den rigtige fasthed. 

LET - LUN - LUFTIG - MOHAIR GARN I STRIBER

STRIBEDE SWEATRE I KID MOHAIR

Mine strikkemaskiner holder ofte pause i halve eller hele år. Men pludselig får jeg en raptus og så kan jeg strikke i lange baner. Fordi mine voksne kvindebørnebørn var glade for deres KUMULUS sweatre lovede jeg at strikke en stribet model som den SEKVENS model man kan købe en opskrift til. Denne gang har jeg ikke købt opskriften, fordi den er lige ud ad landevejen og så skulle den regnes om fra top-down og strikkes på finstrikkemaskinen.  Det kunne strikkemaskinen ikke klare tilfredsstillende, så  jeg strikkede striber på grovstrikkeren med 3 tråde og regnede min model ud med DesignaKnit 8. 

 Til denne model brugte jeg 3 forskellige kvaliteter Kid Mohair, som passede sammen i løbelængden. Mørkegrå  og hvid = Ice fine Kidmohair. Lyseblå: Anisia fra CEWEC og Camel Super Kid Mohair  fra Garnudsalg. Mohair garn er dyrt luksusgarn, så jeg brugte hvad jeg havde.

Det brune garn blev skiftet ud med mørkegrå.

Ved strikning med masker i hvil, for eksempel ved halsudskæringen hænger jeg en kam over de hvilende masker, så mohairen ikke bliver kradset op af de mange "overkørsler". Det virker fint. Førhen havde jeg et stykke netgardin, som jeg hængte på maskegitteret. Det er også ok.

Jeg har kun sjældent brugt interaktiv strikning, syntes at jeg var lige så hurtig med den printede fil. Nu var det med KUMULUS sweatrene det var rart at få læst op, hvornår der skulle tages ind samtidig til både raglan og hals. Derfor blev de stribede sweatre også strikket interaktiv. Sent besluttede jeg mig for at bytte om på den hvide og den rosa farve. Man skal passe på med ikke at få den lyseste farve til at ligge hen over brystet. 

I det hele taget er det ikke ligegyldigt, hvordan man placerer de forskellige farver. Nogle farver er pæne op mod ansigtet, nogle farver gør "gumpetung", så det er med at afbalancere farverne rigtigt.
Jeg har iøvrigt strikket 30 rk. for hver farve som udgangspunkt, idet jeg har taget hensyn til at der bliver strikket bort i forlængelse af den nederste farve.

Farver og garn: Brun, rosa og hvid = Ice fine Kid Mohair. Lyseblå: Anisia fra CEWEC. Alt strikket med 3 tråde. 

MASKIN- OG HÅNDSTRIK I SKØN FORENING

Min nye rosa sweater, både tyk, let og luftig. Strikket af 4 tråde rosa maskingarn og 1 tråd ICE mohair på min grovstrikker og med håndstrikket bort på pinde  4

Jeg har forelsket mig i et kønt mønster fra en købeopskrift på en dejlig sweater med navnet MAGNUM.  Det er meget  sjældent at jeg strikker efter en opskrift og vil også gerne strikke "trælse" omgange på min grovstrikker. Jeg købte altså opskriften udelukkende for den kønne borts skyld. 

Bortens midte er strikket efter opskriftens diagram, men jeg har tilføjet en I-Cord og nogle retmasker i begge sider inden mønstrets start. 

 På sweaterens øvrige dele er strikkefastheden afpasset således at  2 rk. svarer til en I-cord maske, hvor man ved strikning af I-corden jo også strikker 2 rk, som kun bliver til 1 lang maske på forsiden.

Jeg var så heldig at min strikkefasthed passede i første hug. Midterborten til den næste sweater er allerede færdig - men masketallet og rækkerne  bliver ikke de samme.

Sidedelene strikkes samtidig med at man for hver 2. række hægter en I-cord maske på sidedelens  sidste nål mod midten. En tanketorsk var skyld i at jeg fik vendt borten forkert og var allerede ved at trævle op, da jeg ombestemte mig til at sidedele og ryg skulle monteres med vrangsiden udad, men med glatstrikkede ærmer. 

Jeg har aldrig kombineret vrang- og retstrik i en raglanskråning og var spændt på om det ville blive pænt - og det synes jeg bestemt det blev.

Halsudskæringen blev faktisk bedre end jeg forventede. Alle masker, der skulle lukkes af, blev sat i hvil og kunne nemt samles op på en rundpind. Da jeg nåede hertil, kunne jeg ikke bestemme mig til kravens form. Jeg prøvede med en høj nedfaldskrave, men det var ikke pænt til min korte hals. 

Det endte med en dobbelt halskant i rib, med de sidste 3 rækker i glatstrik, så vrangen vender ud ved ombuk mod forsiden. Syet fast i hver 2. maske.

Ærmekanterne  er lukket af med syning i maskerne - italiensk aflukning.

RAGLANJAKKE I RETSTRIK OG STRIBER

Min svigerdatter strikker ikke selv, så jeg fik lyst til at strikke en jakke til hende og afprøve en ide, hvor hele jakken strikkes i eet stykke op til ærmerne og derefter med bærestykke og raglanindtagninger. Jeg brugte DesignaKnits standard opskrift til raglan med personlige mål.

Designaknit 8 standard raglan

Det er ikke garn jeg mangler, så det var straks sværere at beslutte farver og deres indbyrdes forhold.
Jeg brugte et garn fra BC, som jeg tidligere har brugt til mine Falkenberg Mermaids. Det er en lækker blanding af lammeuld og silke. Hertil ville jeg tilsætte en tråd tyndt angora, som jeg havde i lys- og mørkegrå. For at få en fornemmelse for farverne strikkede jeg en lang strimmel med forskellige stribekombinationer.

Mine farveforsøg endte med disse striber

Jakkens forkanter er I-cords, strikket sammen med jakken, mens jakkens nederste kanter, hals-  og ærmekanter har en påsyet I-cord. Desværre er mine billeder hertil tabt i systemet, men jeg har et par billeder fra mine mermaids, som viser, hvordan jeg syr I-corden på. Hvis man i forvejen har styr på, hvor der senere skal sys I-cord på i afvigende farve, bliver det flottest, når første eller sidste række strikkes i I-cordens farve.

100 ÅR SIDEN SLUTNINGEN AF 1. VERDENSKRIG - FAMILIE - FORTSAT

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan soldaterne kunne komme hjem på orlov fra de barske fronter, men Peter Martin har i hvert fald på en orlov haft en fajancetallerken med hjem, som han havde fået af en gammel morlille, fordi han skånede hendes familie. Den tallerken passer jeg godt på.

 Den fine fodskammel er i brug hver aften. Den har i tidens løb tabt nogle krummelurer på benene, men der er nok ikke ret mange, der har sådan en fin teaktræsskammel.Selvom jeg aldrig har kendt bedstefaderen holder jeg uendelig meget af at tænke på at han har lavet den - hver dag!

I en lille æske langt tilbage i en skuffe gemmer vi æsken med nogle medaljer og kors. Jeg bryder mig ikke om dem, for de fortæller en grim historie. I dag har jeg dog taget dem frem og har på internettet fundet ud af, hvad det er for nogle medaljer og "æreskors" for tapre krigere og enker!
Jeg har printet min research ud og har hæftet medaljerne væk i nogle mapper. Hvad skal man dog med sådan noget tingeltangel, som ens mand har betalt for med livet?

ÆRET VÆRE MINDET OM DE MANGE MILLIONER MENNESKER, SOM MISTEDE LIVET.

100 ÅR SIDEN SLUTNINGEN AF 1. VERDENSKRIG - FAMILIE

I dag er det 100 år siden første verdenskrig sluttede. 16 millioner mennesker mistede livet. Een af de mange dræbte var min mands bedstefar, Martin Peter Hansen, som mistede livet den 6. oktober 1916 ved Somme i Frankrig.  En ung mand, som mistede livet, for en sag, som ikke var hans, ligesom de andre 6000 Sønderjyder, som aldrig vendte tilbage til deres kære. En mand, som døde fra sin kun 37 år gamle  enke og eneste 9 årige søn. Min mand har så heller aldrig kendt sin bedstefar, men til gengæld var han sin bedstemors kærlige barnebarn og bedste ven i tykt og tyndt. 

Billedet er taget i 1913, da alt åndede fred og idyl i kolonihaven. Yderst min svigerfar Max,  født i  1906, hans mor Agnes og hans far Peter Martin.

Min mand er opkaldt Peter efter Martin Peter Hansen og i dag har vi hans gamle hjemmelavede navneskilt på vores fordør

Vi har en del ting i familien, som har tilhørt den generation og mange ting, som bedstefaren har fremstillet i de tider, hvor fritiden gik med andet end TV og smartphones. Han var glad for at arbejde med træ og kunne åbenbart også save i messing. Min mand tror ikke at der er nogen, der kan læse vores navn på dørskiltet.

Vi har flere ting i brug og andre, som vi gemmer som klenodier fra en svunden tid og hans hånd.

Det er måske ikke helt pænt at jeg bruger piedestalen udenfor i haven, men det er der den gør bedst nytte. 

Den er flot udskåret med jugendstil mønster, men kun på 3 sider. Træet var meget hårdt at skære i og han bad så mindeligt sin kone om at blive fri for at skære ud på bagsiden, så den er bare glat.

Jeg har en lille æske af meget tyndt træ, ikke noget med krydsfiner her! Den er skåret så fint ud, end ikke bunden har lige kanter. Det er en fin kærlighedsgave til kæresten Agnes, for da jeg ville forny foret i æsken, var der nok så nydeligt skrevet " Til min elskede Agnes". Jeg kunne næsten ikke nænne at sætte nyt stof i æsken

Jeg har fået fortalt at han havde sat en løvsavsklinge i en symaskine og savede ud med 

OMBETRÆKNING AF 6 KAJ KRISTIANSEN STOLE

Finale på projekt OMBETRÆKNING.

Du kan følge projektet på de følgende sider.

Jeg har før sat nyt betræk på enkelte stole, men dette projekt  med Lasses 6 stole var mere omfattende. På trods af en del "ommere" blev resultatet fint og Lasse er glad for sine designerstole, som især japanerene er vilde med. Måske på grund af det lette og spinkle stel? 

Jeg har fået utrolig god hjælp hos SAMBO MØBLER og uden deres velvillige udlån af kompressor og levering af klammer, gjorde, koldskum, fibervat, polstrernåle osv. var jeg nok ikke kommet i mål. Hos SAMBO man iøvrigt  vælge mellem mindst tusinde møbelstoffer, men klik på linket til deres flotte hjemmeside.