Jeg fik lyst til at bage knækbrød og købte en af Svansø's færdige knækbrødsblandinger. Det blev vældig fint, men jeg synes at det svinede alt for mange redskaber til. Derfor prøvede jeg at lave min egen opskrift. Resultatet blev mindst lige så godt og nu kan vi slet ikke undvære det hjemmebagte knækbrød, som vi spiser som "småkager". Derfor har jeg i anledning af julen også stukket nogle runde knækbrød ud til osten i stedet for købekiks. Jeg har stukket kiksene ud på pladen og lavet et stort mellemrum, så der blev nogle spiselige stykker imellem de runde kiks. Du kan se min opskrift her - og der skal ikke bruges ret mange redskaber til bagningen. Dejen skal bare røres sammen i en skål og hældes ud på bagepapir på pladerne.
Kærnerigt knækbrød
- Opskrift til 3 plader. Tallene i (
) er til 2 plader.Indstil ovnen (varmluft) til 170 grader. Bagetiden er ca. 40
– 50 minutter. Brug gerne økologiske råvarer.
160 g speltmel – (120 g)
160 g
havregryn (grov eller finvalsede efter behag) (120 g)
130 g
solsikkefrø (100 g)
65 g sesamfrø (gem
lidt til at drysse på til sidst) (50
g)
65 g hørfrø (50 g)
4 spsk. olivenolie (3)
1 tsk. salt (1/2 +)
65 g
Græskarkærner til at drysse på oversiden. (50 g)