lørdag den 29. oktober 2005
Sommerens sidste roser
Efter et par dages tiltrængt regn skinnede solen igen i dag, hvor SWEETIE skulle på land igen - ak ja, så gik den sejlsæson. Den startede "træls", med dårligt vejr, men det blev det rådet bod på næsten fra august til november. Roserne bliver ved med at blomstre, men mon ikke det er sommerens sidste roser jeg kunne plukke ind i dag. Jeg har igen haft stor oprydningsdille, og sat en masse af mit strikkegarn til salg på QXL sammen med nogle andre ting, som ventede på en ny ejer. Blandt andet mit moschino bælte - og jubii - det gik væk som varmt brød. Men min gemal bemærkede tørt: "Så er der jo plads til nyt" - og jeg kan da ikke gøre hans ord til skamme. Lidt strik bliver det også til i dag. Jeg strikker på en taske, som skal filtes i vaskemaskinen. Den er riiigelig stor nu, så jeg er spændt på hvad den bliver til. Der kommer billede af den inden filtningen.
torsdag den 27. oktober 2005
En pind i pejsen og logobroche
I går fik jeg min logobroche fra Kathe. Den er bare så flot og jeg glæder mig til at bruge den til rigtig mange ting - men jeg fik også to nøgler af Kathes hjemmespundne alpacca - til sengesokker. Tak for det Kathe. Indtil jeg får dem strikket, må jeg nøjes med at lægge en pind i pejsen og "forvarme" tæerne. Og tænk - jeg har syet en pyjamas - kan ikke længere nøjes med Chanel nr. 5. Ja grin I bare, den tid kommer for os allesammen!
tirsdag den 25. oktober 2005
Karamelliseret æblemarmelade
Karamelliseret æblemarmelade
efter Camilla PLums opskrift. Det er bare MUMS :-) så englene synger. Jeg skriver opskriften, som jeg plejer at lave den. Æblerne må gerne have lidt smag og mine Filippa æbler egner sig godt til formålet.Opskrift:
2 kg æblebåde, skrællede
1 kg rørsukker (jeg brugte hvid sukker)
50 gr. revet frisk ingefær
Saft fra 4 citroner(jeg nøjes med 2)
250 gram smør
Smelt sukkeret langsomt i en stor tykbundet gryde. der skal røres hele tiden og sukkeret skal kun lige have karamelfarve. Nu kommes æbler og de øvrige ingredienser i og marmeladen koger under omrøring indtil der ikke er flere æblestykker tilbage og alt er "glasagtigt" og har marmeladekonsistens. Marmeladen afkøles ca. 5 minutter hvorefter smørret røres i.
Marmeladen er holdbar i køleskab i ca. 2 måneder. Man kan dog også med fordel fryse mindre portioner ned.
Karamellisierte Apfelmarmelade
Nach einem Rezept von Camilla Plum nachempfunden:Ein einfaches und herrlich süchtigmachendes Rezept. Die verwendeten Äpfel dürfen gerne etwas
Geschmack haben. Unsere Äpfel sind eine uralte dänische Sorte Namens Filippa.
2 kg geschälte Äpfelboote ohne Kernhaus
1 kg Rohrzucker (Ich habe weissen Zucker genommen)
50 gr frischen geriebenen Ingwer (Wer mag, nimmt mehr)
Saft von 4 Zitronen (Ich begnüge mich mit 2 weil unsere Äpfel nicht sehr süss sind)
250 gr Butter
Äpfel schälen, Kernhaus entfernen und in Boote schneiden. Den Zucker in einem grossen Topf mit dickem Boden bei kleiner Hitze langsam schmelzen, ständig umrühren, bis es karamellfarben ist.
Nun alle anderen Zutaten dazutun und so lange köcheln bis die Apfelstücke alle glasig sind und das
ganze Marmeladenkonsistenz hat. 5 Minuten abkühlen lassen und dann die Butter unterrühren. Sofort in
saubere Gläser füllen. Im Kühlschrank ist die Marmelade ungefähr 2 Monate haltbar. Man kann aber auch mit Vorteil kleinere Portionen einfrieren.
søndag den 23. oktober 2005
Et længerevarende strikkeprojekt
.....ja, men ingen UFO, for med Neverkont-teknikken starter man jo altid på "en frisk". Men kors, hvor skal der hæftes mange ender. Jeg har prøvet at undgå enderne med mange krumspring, men den går ikke! Nu hæfter jeg ender løbende og så er det overkommeligt. I opskriften strikkes der med 3 farver idet glatstrikningen i det stribede skal være med mørk grå. Jeg nøjes med 2 farver - mørkblå og en grågrøn. Der strikkes på pind 2½. Til afløsning af sjalstrikkeriet er det her et TV-strikketøj. .......Og jeg kan vist lige nå en mønsterblok mere i aften.
Dagens høst 23. oktober 2005
Se her, hvad jeg kunne høste i dag, hvor der kun er 2 mdr.til lillejuleaften. Aftensmaden kom til at stå på stuvede bønner - jordbærrene forsvandt bare.
I morgen skal krukkerne tømmes for sommerblomster, så de kan være klar til julepynten om et par uger......Men jeg kan næsten ikke nænne at hive de endnu blomstrende pelargonier op. Æblerne skal koges til Camilla Plums karameliserede æblemarmelade med ingefær og smør. Det er bare mums og jeg har længtes efter marmeladen siden vi tømte det sidste glas i april måned.
Og så er der haven......
Det er dog et forrygende sensommer- og efterårsvejr vi har haft. Jeg plukker stadigvæk jordbær fra mine ampler, æblerne bliver flottere for hver dag og der kan stadigvæk plukkes lathyrus. I år nænnede jeg ikke at hive dem op efter afblomstring, men klippede dem ½ ned. Nu takker de med at blomstre igen og jeg nyder duften af dem i mit køkken.
Vi har fældet et stort grantræ i vores forhave. Årringene fortalte at det var 18 år gammelt, så det er ca. 14 år siden det var vores juletræ. Vores efeu var løbet op i det, så der var ca. 8-10 meter lange ranker som tyngede slemt i toppen. Da træet var væk, stod der en " halvbar" cotoneaster og andre småbuske, som også røg i kværnen. Så endnu engang kan turen gå til en planteskole, hvor de lever af at sælge "drømme". - Næsten som hos garnpusherne.
Endnu et islandsk viftesjal
Det går bare derudaf med at strikke sjaler. Dels er det sjovt liiiige at strikke en rapport mere, og så er det spændende at se om det går op til allersidst. Tja, det gjorde det, indtil jeg opdagede at der kun var 4 blade i den midterste vifte. Så der måtte lynhurtigt over de sidste 6 pinde kreeres nogle omslag m.m. mellem de to søjler. Nu blev det godt alligevel, men måske lidt stramt, hvis jeg ikke havde opdaget det i tide.
Så har jeg også et FBS på pindene i tyndt optrevlet angoragarn. Det er meningen at b.barnet Cecilie på 13 skal have det.
Sabina med sit Flower Basket Shawl strikket i alpakka fingerring garn
Så har jeg også et FBS på pindene i tyndt optrevlet angoragarn. Det er meningen at b.barnet Cecilie på 13 skal have det.
Sabina med sit Flower Basket Shawl strikket i alpakka fingerring garn
lørdag den 22. oktober 2005
Mere efterår i haven
Jeg elsker min have på alle tidspunkter af året. Men det er da godt at der er en pause i vintermånederne. Lige nu nyder jeg de pragtfulde farver, se bare vores hjertetræ, som vi plantede for 3 år siden. Om foråret bryder det frem med smukt mørkerøde blade som efterhånden bliver grønne og om efteråret slutter som et flammehavaf gule,orange og røde farver. I år er der en enkelt gren som har besluttet sig at holde "sommer" længere end de øvrige grene.
Min første blog fik et kort liv, fordi jeg brugte det meste af mine 30 timers betalte nettid på andet end at skrive i en blog.
Men det er blevet bedre tider nu, hvor jeg har skiftet til bredbånd og al den nettid, som jeg kan overkomme.
Jeg er heller ikke så hooked på alle de der "tvangskasser", som de fleste blog's er udstyret med. Jeg tænker på musiklister osv.
Mine hensigter er gode nok......og nu hvor dagene bliver kortere og nætterne længere får jeg nok fyldt mere i bloggen.
Men det er blevet bedre tider nu, hvor jeg har skiftet til bredbånd og al den nettid, som jeg kan overkomme.
Jeg er heller ikke så hooked på alle de der "tvangskasser", som de fleste blog's er udstyret med. Jeg tænker på musiklister osv.
Mine hensigter er gode nok......og nu hvor dagene bliver kortere og nætterne længere får jeg nok fyldt mere i bloggen.
Abonner på:
Opslag (Atom)