TRÆT AF SELVMØNSTRENDE GARN

Vinteren kalder på nye uldne sokker. Jeg bruger uldne sokker i gummistøvlerne, men har fundet ud af at sommerens sandaler er rigtig dejlige indendørs om vinteren sammen  med uldne sokker. Et par dyre Camel sandaler af tykt læder faldt i min indkøbskurv denne sommer. Nedsat fra 795 kr til 50 kr ? Det havde sin forklaring: Den ene sandal oprindelig brun, havde stået i vinduet - og var blevet næsten hvid. Det var der råd for og en gang sort narvsværte frembragte et par fine ens sandaler. Jeg blev så glad for dem, at de skal i brug om vinteren også - indendørs. 

Min kasse med strømpegarn indeholder flere slags selvmønstrende garn, blandt andet 100 gram OPAL, sidst brugt i 2006 til et par sokker til Malthe

Til så små sokker er der et enormt stort garnspild, hvis sokkerne skal være ens. I dag var det meget svært for mig at finde hoved og hale i rapporterne - og det viste sig da også at nøglet var vendt på hovedet efter en knude. En knude betyder jo også at der mangler en stump garn, så farverne ikke kan følges ad. Inden jeg kylede det fine garn med silke ud, fandt jeg ud af, hvordan jeg kunne hitte rundt i rapporterne: Jeg strikkede hele nøglet med 100 gram op på maskinen - brugte 60 masker, som er et godt gennemsnit for strømpestørrelser. Herefter bandt jeg en tråd fast i starten af hver rapport. Tråden skal blive siddende mens jeg spoler garnet tilbage på spolen. Der skal spoles 2 gange, for at starten bliver som på den strikkede prøve. Man må selvfølgelig ikke dampe eller presse garnet, men trevle op så snart man har fundet rapporternes begyndelse. 

Iøvrigt er der alt for meget garnspild når rapporterne er så store som på mit OPAL garn. Det tror jeg at mange har fundet ud af - og vi snakker jo ikke om billigt garn. 

                      

Jeg har noget lignende garn med rapporter liggende - og det skal bruges til en børnesweater. Her er problemet at mønstrene på for- og bagstykke bliver helt anderledes end på ærmerne, som har et mindre masketal i starten. Det har jeg tænkt lidt over, og har fundet ud af at camouflere de forskelligt udseende stykker ved at strikke forskelligt brede striber af et neutralt garn på skift med det farvede.  De neutrale striber vil se godt ud på en raglansweater, hvor de vil danne et pænt mønstret bærestykke  - håber jeg. Det bliver spændende at prøve.

For et par år siden strikkede jeg små sokker til mit dengang 2 årige oldebarn - Jeg viklede rapporter af til 4 par sokker, strikkede kun 2 par - og havde garn til 2 par sokker mere. Nu er fødderne vokset, så jeg var nødt til at bruge alt garnet til kun 1 par sokker. Dette garn fra Lana Grossa, Meilenweit, har også alt for store rapporter. Tænk om der på banderolerne var oplysninger om rapportlængderne. Men det er jo det garn vi ikke bruger, som garnproducenterne lever fint af!

I SOMMERHUS OM EFTERÅRET

Jeg/vi er vilde med vand - og siden vi for 2 år siden solgte vores elskede sejlbåd Sweetie har vi været glade for at kunne få lov til at bruge sønnens og svigerdatterens sommerhus lidt syd for Kalundborg. 

Jeg har aldrig sat mine ben i en flyvemaskine og kommer heller ikke til det. Ferie sydpå må alle andre gerne have for sig selv. Råt vejr er sagen for os og det fik vi rigtig meget af i sidste uge. 

Så siger GPS´en " ANKOMST"

Her bor mange ældre mennesker i deres sommerhuse året rundt, men det er sjældent man møder dem på stranden og vejene. Selvom vi nyder at være i sommerhuset, tror jeg ikke at jeg ville bo i et sommerhus året rundt. Det er ikke fordi vi overrender kulturelle begivenheder på vores egn - slet ikke, men det er jeg ligesom mæt af fra min tid i den kulturelle verden.... og måske også lidt desillusioneret? 

En postkasse - ikke som de andre. Postbudet må da blive "glad i låget" når han kommer til den.
(Jeg har fjernet efternavnet, som er lige så specielt som postkassen) :-)

En giftig fluesvamp - så skøn og eventyrsagtig

Jeg kom for sent til at tage billeder af solnedgangen. Det går hurtigt på denne tid af året. Fra sommerhuset er der en skøn udsigt til himmel og hav. Ikke to dage er ens.

Da vi skulle sætte kursen mod Jylland efter en uges tid var der næsten havblik. 

Med Sprogø om bagbord under de lavt liggende skyer.