Min færdige silkebluse

Hulmønsterblusen i silke

Jeg måtte opgive at fotografere blusen indendøre og valgte så igen at tage billeder på terassebordet. Her er der nemlig en fin dæmpet belysning, som harmonerer med blitzlyset.

Farven kommer rigtig til sin ret her - og jeg er meget godt tilfreds med resultatet. Blusen er strikket af mit melerede silkeblandingsgarn og den vejer 429 gram. Størrelse L. Overvidde 115 cm (ikke for at prale :-). Med en garnpris på 200 kr. pr. kg må det siges at være en billig bluse.

Jeg har strikket med 3 tråde. Næste gang jeg strikker af garnet skal det være med 2 tråde på strikkemaskinen. Men nu tror jeg lige at der er dømt sokkestrik og ellers drømmer jeg om at strikke PISA af det garn, som Kathe farvede til mig først på sommeren.

Silkeblusen er færdig - nu skal der monteres

Montering af min hulstrikkede bluse

Det er yderst sjældent at jeg strikker efter en strikkeopskrift og bortset fra Prinsesvøbet tror jeg ikke at jeg har strikket efter en opskrift siden jeg var en 15-16 år. Prinsesvøbet kunne jeg heller ikke finde ud af at strikke efter opskriften, så jeg lavede mine egne diagrammer til det - efter opskriften. Denne bluse er en model fra INGELISE, som lige passede til mit garn, derfor tænkte jeg at det var et nemt TV-strikketøj. Men.... så var det lige at jeg syntes at der var for megen vidde forneden i ærmerne og så var jeg i gang med at regne om. Ellers har jeg dog næsten fulgt opskriften med hensyn til maskeantal osv. Hen ad vejen har jeg ændret nogle ting, som vil give en pænere montering end den anviste. Nu ligger blusen til blogning mellem fugtige håndklæder, men prøvningen viste at den bliver meget fin til mig.

Når man normalt strikker på maskine er man ret pernitten med monteringen, og modsat dem der synes at montering er kedelig, glæder jeg mig altid til at komme i gang med monteringen og jeg tror aldrig at jeg har haft en umonteret UFO. Min eneste UFO pt er Marianne Isagers AFRICA, som kræver en enorm mængde ende-hæftning - og det gider jeg ikke.

Grim sammensyning, kan gøres bedre

Her har jeg syet direkte i sidesømmens kantmasker. Opskriften burde have taget højde for det.

Næsten usynlig sammensyning i siderne

Sammensyning med madrassting i de to lodrette retmasker. På bagsiden er kantmaskern næstet løst sammen, så der ikke bliver nogen kant. Imellem de to retmasker har jeg passet på ikke at stramme den tværgående sammensyningstråd

Højre del aflukket som oplyst i opskriften, venstre side med forkortede rækker.

Når man lukker af til skulder kan man umuligt få en pæn sammensyningskant, når man som der står i opskriften lukker af for 3 x 7 masker. Hvis man derimod strikker med forkortede rækker, får men en pæn lige kant, som det er nemt at sy sammen med maskesting fra forsiden, ovenover den lige (skrå) aflukningskant. Jeg lavede selvfølgelig skuldersømmene ens efterfølgende.

Masker samles pænest op med en hæklenål, hvorefter man efterhånden lader maskerne glide over på strikkepinden

Halskanter bliver smukke med italiensk aflukning

Jeg indrømmer blankt at det ikke er den nemmeste metode, men når man har prøvet det een gang, finder man hurtigt rytmen i at lukke af på denne måde, som giver en flot stabil og elastisk halskant - som i købestrik.

Den færdige halskant med italiensk aflukning.

Når jeg har samlet masker op til halskant plejer jeg at strikke 1. pind vrang fra retsiden, derefter 1 pind ret fra retsiden inden jeg går over til ribstrikning. Det giver oftest en pæn overgang.

Mit strikkepindearkiv

2 syede etuier til de lige pinde

Jeg har i fordums tid syet mine strikkepindeetuier af vatteret stof- gæt selv, hvornår orange var højeste mode sidst - nogle af Jer var slet ikke født dengang! Systemet virker fint. Elastikkerne omkring pindene er små gummibånd købt i en hesteudstyrsforretning. ( Er beregnet til at binde i hestens man). De fås i mange farver og jeg bruger dem også som maskemarkører. Jeg strikker dem med ind, og klipper dem af når jeg er færdig. Man får en ordentlig pose fuld for en ti'er.

De store pinde er i et etui for sig selv. Læg mærke til de to mega-pinde, som jeg selv har fabrikeret af to rundstokke og nogle perler/kugler. Man må vide at klare sig, når der er langt til nærmeste strikkeforretning. Forresten bliver det kun yderst sjældent - om overhovedet - at jeg jeg skal strikke på så store pinde igen - .

Mange af mine rundpinde er lavet om til "turbo-pinde" . Klip rundpinden midt over, sæt en perle i hver ende og hold enderne over et stearinlys. Enderne skal smelte til små kugler.

De store pinde (sjældent i brug)

Turbopinde (ofte i brug)

Perlerne for enden af mine turbopinde er afpasset efter det jeg strikker. Til sjaler med store huller må der være store perler for enderne, til alm. strømpegarn kan de godt være mindre. Når de er alt for store, bliver de også lidt for tunge at arbejde med. Jeg vil finde korkperler i stedet for de store perler, som er med til at tynge strikketøjet - og de kan blive så tunge, at maskerne ryger af pinden når man lægger strikketøjet fra sig. (erfaring :-))

Rundpinde i CD-æsker

Efterhånden har jeg prøvet at holde styr på mine rundpinde på utallige måder, i almindelige plastlommer, i fotolommer, i lommer som jeg havde syet en stikning på osv. Lige meget hvordan, endte det altid med at rundpindenen sprang mig i møde fra deres opholdssteder.

Jeg afprøvede almindelige CD-æsker, det duede heller ikke. Men en dag havde jeg på posthuset taget nogle af de gratis CD-æsker med. Og se hvor fint det duer. Jeg var så heldig at være på posthuset da de var ved at tømme hylder for "gamle" CD-er, men når man kommer på posthuset tilstrækkelig ofte, kan man jo måske efterhånden få nok æsker.

Og det er ganske gratis - om man køber eller ej

Farver i harmoni - gør mig så glad

Skønne mønstre i dejligt afstemte farver

Farver kan gøre mig noget så glad, så jeg forstår godt den webstrikker, som fortalte at hun elsker sine garnprøver. Jeg kan da også finde på at tage en masse garner frem, bare for at se farvespillet, når de forskellige farver sættes sammen. Den viste cardigan er i et Peter Hahn katalog, hvor der også står at jakken er strikket med islandsk garn og efter gamle islandske mønstre. Derfor vil jeg belønne mig selv med at prøve at finde garner der matcher de anvendte garner. - Jeg kan ikke helt finde ud af om kraven på jakken er filtet ? Desværre er det ikke "mine" farver, så det ender som regel med at jeg bytter først en af farverne med en anden, og sådan kan jeg blive ved, til det slet ikke ligner det oprindelige.

Se alt mit maskingarn til vinterens strik

Bomuld/viscose acryl blandingsgarn til bløde bluser og baby/børnetøj

Ren bomuld - bomuld/silke - bomuld/acryl

Kaschmirblandinger med op til 40 % kaschmir
Ren merinould og Caschwool

Kidmohair/angora og kidmohairblanding

Merino - Kameluld, Bourettesilke/bl. , angorablanding 50 % angora - Silkeblanding

50 % uld 50 % andre garner

50 % uld - 50 % andre garner

Godt man har en strikkemaskine

Enkelt strik med detaljer

Jeg ville så gerne strikke en lidt lun sweater til at have på til Strikkefestivallen og havde planlagt at strikke en model, som var i INGELISE nr 4 i år. Meen da jeg først startede weekenden før, måtte jeg om mandagen indse at det vist ikke kunne nåes - og det skal jo helst være afslappende at strikke. Derfor blev det til en sweater strikket på grovstrikkeren. Den fik retstrikkede kanter strikket i hånden og resten blev strikket på maskinen. Langs raglanindtagningerne, som blev lavet med 2-dækkeren snoede jeg de 4 masker efter kantmaskerne - og det er den eneste pynt. Jeg fandt dog også ud af at det i forholdsvis tykke garn (3 tråde) var kønnest at lave en firkantet halsudskæring, fordi man så har fine kanter til at samle halsborten op på.

Smukt hulmønster til det lidt rustikke silkegarn. Dette mønster skal strikkes på hele blusen

Jeg har ikke opgivet den hulmønstrede bluse . Det ene ærme er færdigt og det andet påbegyndt. For at være sikker på at blusen ikke bliver en UFO strikker jeg først ærmerne, nr. 2 ærme er altid lidt træls at strikke, så denne gang skal ærmerne strikkes først. Så lader jeg mig heller ikke friste til at springe over, hvor gærdet er lavest - at strikke ærmer og ryg glat på maskinen.

Nogen har strikket noget lækkert til mig

En dejlig Pirouette i skønne røde farver

En sød webstrikker har strikket en flot Pirouette til mig i mit lækre bløde Kaschmirgarn. Jeg havde den på til Strikkefestivallen og den var virkelig rar at have på. Ganske let, for den vejer kun 320 gram. Desværre har det ikke været optimalt vejr/lysforhold til at lave et vellignende billede, men det kommer en af de nærmeste dage. Derfor har jeg scannet et udsnit af den nederste kant og også her er farverne svære at gengive. Det er bare strikket så perfekt flot. Tusind tak for det Eva.

Udsnit af nederste kant

Desværre er farverne her for lyse, mens de på det øverste billede er for mørke. Hm....