Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er en "samler" og i årenes løb - og det er også mange år, sådan ca. 30-40, har jeg fået opbygget et fint lille hjemmelager af garn. Nu skifter moden jo ofte, det skal garnfabrikanterne nok sørge for. Men.... de har mest ud af at sælge tykt garn, fordi folk så hurtige bliver færdige med deres strik. Det er jeg i grunden lidt glad for, for 2 af mine voksne børnebørn er begyndt at strikke og har efter at have haft tusindvis af masker på pinden, skønnet på alt det strik der er blevet til på mine pinde - og strikkemaskiner. Jo, jeg hopper over, hvor gærdet er lavest og glatstrik, som mine maskiner kan ordne på et par timer, gider jeg ikke. Til gengæld bruger jeg meget lang tid på strikkeprøver, beregninger, planlægning og montering. Jeg designer selv, men lader mig inspirere af andre.
Strikkemaskiner har deres begrænsning, dels fordi de kun kan strikke glat og over et bestemt antal nåle (200), hvilket ikke altid er nok til store størrelser. Man kan heller ikke strikke retriller (er man indehaver af en lille specialmaskine - Garter slæde, er det dog muligt, men kun i samme tempo som håndstrik). Man kan altså ikke strikke runde bærestykker uden ret meget besvær og at strikke på maskine betragter jeg som "arbejde" modsat det hyggelige ved håndstrik med en lydbog i øret.
Med inspiration fra PetiteKnits Anker-modeller har jeg designet min sommerbluse med 3/4 ærmer.
Garnet er optrævlet merceriseret bomuldsgarn fra DMC - og hedder SPLENDIDA. Det fås ikke mere og er helt tilbage fra midten af 80èrne.
Halskanten er syet af med italiensk aflukning/afsyning.
Desværre findes dette lækre garn ikke længere på markedet. Min bluse er strikket af optrevlet garn og det viser, hvor stabilt garnet er. Den optrævlede bluse har været i brug i mange år forinden optrævling.
