mandag den 30. oktober 2006

Silkeblusen er færdig - nu skal der monteres

Montering af min hulstrikkede bluse
Det er yderst sjældent at jeg strikker efter en strikkeopskrift og bortset fra Prinsesvøbet tror jeg ikke at jeg har strikket efter en opskrift siden jeg var en 15-16 år. Prinsesvøbet kunne jeg heller ikke finde ud af at strikke efter opskriften, så jeg lavede mine egne diagrammer til det - efter opskriften. Denne bluse er en model fra INGELISE, som lige passede til mit garn, derfor tænkte jeg at det var et nemt TV-strikketøj. Men.... så var det lige at jeg syntes at der var for megen vidde forneden i ærmerne og så var jeg i gang med at regne om. Ellers har jeg dog næsten fulgt opskriften med hensyn til maskeantal osv. Hen ad vejen har jeg ændret nogle ting, som vil give en pænere montering end den anviste. Nu ligger blusen til blogning mellem fugtige håndklæder, men prøvningen viste at den bliver meget fin til mig.

Når man normalt strikker på maskine er man ret pernitten med monteringen, og modsat dem der synes at montering er kedelig, glæder jeg mig altid til at komme i gang med monteringen og jeg tror aldrig at jeg har haft en umonteret UFO. Min eneste UFO pt er Marianne Isagers AFRICA, som kræver en enorm mængde ende-hæftning - og det gider jeg ikke.

Grim sammensyning, kan gøres bedre

Her har jeg syet direkte i sidesømmens kantmasker. Opskriften burde have taget højde for det.

Næsten usynlig sammensyning i siderne

Sammensyning med madrassting i de to lodrette retmasker. På bagsiden er kantmaskern næstet løst sammen, så der ikke bliver nogen kant. Imellem de to retmasker har jeg passet på ikke at stramme den tværgående sammensyningstråd

Højre del aflukket som oplyst i opskriften, venstre side med forkortede rækker.

Når man lukker af til skulder kan man umuligt få en pæn sammensyningskant, når man som der står i opskriften lukker af for 3 x 7 masker. Hvis man derimod strikker med forkortede rækker, får men en pæn lige kant, som det er nemt at sy sammen med maskesting fra forsiden, ovenover den lige (skrå) aflukningskant. Jeg lavede selvfølgelig skuldersømmene ens efterfølgende.

Masker samles pænest op med en hæklenål, hvorefter man efterhånden lader maskerne glide over på strikkepinden

Halskanter bliver smukke med italiensk aflukning

Jeg indrømmer blankt at det ikke er den nemmeste metode, men når man har prøvet det een gang, finder man hurtigt rytmen i at lukke af på denne måde, som giver en flot stabil og elastisk halskant - som i købestrik.

Den færdige halskant med italiensk aflukning.

Når jeg har samlet masker op til halskant plejer jeg at strikke 1. pind vrang fra retsiden, derefter 1 pind ret fra retsiden inden jeg går over til ribstrikning. Det giver oftest en pæn overgang.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Ingeborg
Du er da et værre pernittengryn :-)Men flot bliver det!
KH
Marianne

Lene Lind sagde ...

Hej Ingeborg,

hvor er din montering og den italienske aflukning altså bare fornem. Det skal jeg huske til næste gang jeg skal montere!

Mvh
Lene

Silkemor sagde ...

Hej Ingeborg
Den der italienske aflukning, kan du ikke forklare den lidt nærmere?
Det ser bare så flot ud, men jeg kan ikke helt gennemskue den.
For det er vel mere end at sy en tråd igennem alle masker??

Kærlig hilsen Kirsten