Sandsæk til boksning - og min forargelse!!!

Sandsæk til boksetræning

Sækken er fyldt med 10 kg bomuldsklude

Lasse på 10 år havde ønsket sig en boksebold/sandsæk. Sådan en tingest koster mellem 800 og 1500 kr. Derfor mente han at den kunne farmor da sy til ham. Det ønske kunne jeg selvfølgelig ikke stå for, så det sagde jeg ja til. Nu kunne jeg jo bare gå ud og købe tingene der skulle bruges, men jeg har et ret stort stoflager, der gerne skal reduceres. Der var ikke nok af hverken det ene

eller det andet - og Lasse er vild med camouflagestof. Det fandt jeg en løsning på. Men hvad skal

sådan en sæk stoppes med? En søgning på nettet afslørede at der ikke er sand i en sandsæk, men derimod bomuldsklude.

Forargelsen!!

Nogle Genbrugser sælger rene bomuldsklude i sækkevis. Den Genbrugs jeg spurgte i Middelfart, havde ingen kludesække, men de havde da et par sække til storskrald, som jeg ikke skulle give noget for. De fik nu alligevel penge for dem. Og så kommer min forargelse: Sækkene var fyldt med delvis fabriksnyt bomuldstøj, med prismærker!. Desuden var der en fejlfri lang sort nappa (ægte) nederdel, flere par Wrangler og Brax bukser, foruden andet nyt tøj. Jeg sorterede blødt bomuld fra til min boksesæk og klippede det i stumper. Lædernederdelen beholdt jeg - den kan der fint syes et par tasker af. Resten lagde jeg pænt sammen. Det afleverer jeg i en anden Genbrugsbutik i Kolding. Her bliver hver ting behandlet med omtanke. Det de ikke selv kan bruge, ryger videre i systemet - men så fine ting ville aldrig ende på forbrændingen.

Jeg har haft et ambivalent forhold til det at strikke til de hjemløse. Formålet er godt, men er det umagen værd at strikke f. eks. sokker med "indbyggede varme tanker" til en hjemløs, når man (jeg) kan forestille mig hvordan sokkerne ligeså godt kunne være almindelige køb- og smid væk sokker.? Nå, nu vil jeg nødig rage uklar med nogen - inden jeg selv har øvet mig på bokse-fidusen.

Nemme futter med boomerang hæl

Den nemme boomeranghæl
Jeg havde taget dette tykke garn frem fra mit lager for at lave en strikkeprøve til vikingestrik. Pludselig fik jeg ideen til nemme futter på grovstrikkeren. Jeg slog 27 masker op pr. håndkraft, strikkede 7 retriller, satte maskerne på maskinen. Herefter 12 rk. glatstrik, boomeranghæl over de 15 midtermasker. ( På maskinen tager det mindre end 5 minutter). Efter hælen 20 rk. glat, hvorefter jeg tog 4 m ind på hver 2. rk. fordelt over de 27 m indtil der var 7 m tilbage. Dem trak jeg sammen med garnet og fortsatte sammensyningen ovenpå foden indtil den retstrikkede kant. Futterne kom til at måle 21 cm i fodlængden. Nu skal jeg så bare have regnet ud til de forskellige størrelser. Strikkefastheden er 14 m og 21 rk = 10 cm. Den retstrikkede kant er strikket på pind 5, det øvrige er strikket på maskinen på spænding 8. (ca. pind 4½). Garnets tykkelse svarer omtrent til dobbelt 6 trådet strømpegarn. Jeg har ca. 2 kg af dette garn og sælger gerne noget af det. Garnet består af 20 % Merinould, 60 % acryl og 20 % polyamid. Oprindelig ville jeg have strikket en frakke af det, men det faldt vist ikke lige i modtagerens smag. :-). Men det er dejligt at nogen siger fra inden man starter på arbejdet. Til gengæld bliver der sikkert rift om futterne

Pasformen er fin

Futten syes sammen på overfoden

Projekt billedrammer - min lyst er styret

Den gamle ramme er renset og indvendige kanter dækket med tape


Først skal der grundes med specialmaling, derefter med guldgrunder.

Farvehandleren skaffede guldgrunderen hjem til mig. Det viste sig at der kun var en advarsel på flasken på italiensk, spansk engelsk og tysk. Oliegrunder kan fås med meget forskellig tørretid som nøje må overholdes. Den flinke ekspedient ringede da også dagen efter og fortalte at grunderen kunne belægges med guld efter 1 - 12 timer. Desværre viste det sig ikke at passe - der skulle gå præcist 12 timer. Jeg fandt producenten på internettet og fik svar via e-mail. Men da var jeg blevet klog af skade. Grunderen var alt for våd. Derfor fik jeg pludselig meget travlt med guldpålægningen. Heldigvis havde jeg også noget slagmetal liggenden, som er en billig form for bladguld. Resultatet blev ikke helt tilfredsstillende, så indtil videre må jeg leve med det lidt antikke udseende indtil jeg får det lavet om. Jeg skal hilse og sige at sådan noget bladguld eller slagmetal er så tyndt at det "smelter på tungen". Man skal i hvert fald have et roligt åndedræt mens man arbejder med det. Billedet af guldpålægningen er desværre kikset - og i kampens hede tog jeg kun det ene billede. Men jeg har da fået min lyst styret.

Mere bordplads i en fart

Mit extrabord gemt bag tørretumbleren

Extrabordet i bryggerset

Extrabordet består af 2 stykker masoniteplade syet ind i en pose af hvidt stof, sådan at det kan knækkes på midten. Så trækker jeg de to skuffer helt ud og lægger pladen over. Voila - mit lille ekstrabord er færdigt. Jeg opfandt det fordi jeg gerne vil kunne tage tøjet ud af tørretumbleren og lægge det sammen straks. Men der var ingen bordplads i bryggerset udover en smal strimmel foran vinreolen. Her i julen fungerer det fint som "aflastningsbord". Jeg har lavet en tilsvarende plade med fint stof, som vi bruger som spillebord. Så kan brikkerne til vores "TRIOMINOS" spil fint hældes over i æsken igen. Ideen er til gratis afbenyttelse.

Kærlighedsknuder - mit bilhåndarbejde

Kærlighedsknuder

Til afveksling er det rart med et nemt hækletøj. Der er ikke så mange pinde at holde styr på og ingen masker, som falder af pinden.

Kærlighedsknuder - mit bilhåndarbejde

Kærlighedsknuder er nemme at hækle og så ser det ud af noget i en fart. Starten kan være svær indtil man har hæklet de første 4-5 rækker, så går det bare derudaf. Omkring kanten har jeg først hæklet en række fastmasker, tæthed passende til garnet uden at stramme. Til slut har jeg hæklet 3 luftmasker i samme maske, 1 fastmaske i den følgende og igen 3 luftmasker. Garnet er en blød mohairblanding.

En halsklud til Trine

Angora bolero - strikketid 6 timer

Juledekorationen på kommoden i entreen



Angora bolero - julegave til Cecilie på 14

Angora bolero strikket på maskine

Cecilie ønskede sig en grå bolero med 3/4 lange ærmer og afrundede kanter for- og bag.

Det vil sige hun ønskede sig den ikke, men erklærede frejdigt sidste gang hun var på besøg: "Farmor jeg har et projekt til dig". Nu skal den pakkes ind og lægges under juletræet. Den blev færdig på under 6 timer den 23. 12., takket været mit DesignaKnit program. Desværre er jeg ikke rigtig blevet du's med programmet, så de runde kanter måtte jeg selv regne mig til på baggrund af en "maskeudskrift", som jeg så kunne tegne på. Straks efter jul vil jeg prøve at sætte mig ind i programmets forskellige nye funktioner. Desværre er programmet ikke så logisk bygget op som andre programmer - og musen kan ikke bruges til at trække med - i hvert fald har jeg ikke fundet ud af at gøre det - hvis man altså kan andet end at klikke med musen?

Dagens lystobjekt

Nyt betræk til den gamle stol

Jeg nyder at belønne mig selv med et "lystbetonet" projekt, når de trælse tvangsarbejder som rengøring og oprydning - og madlavning er overstået for en kort periode.

Vi startede som alle andre unge mennesker med teak-træsmøbler i 1960. Enkelte af disse møbler har vi stadigvæk, et lille sybord med skuffe og kurv til opbevaring af strikketøjet, en lav plantebænk (den vores miljøstation står på), en flot buet kommode og denne stol, som er pragtfuld at sidde i, fordi den ikke animerer til at man lader sig falde hen. Man kan højst svinge benet ud over armlænet, hvis man vil sidde sådan som det aldeles ikke var acceptabelt for 40 -50 år siden- og da slet ikke for mennesker i vores alder.

Mit næste lystbetonede projekt er at lægge bladguld på nogle gamle billedrammer. Det ville jeg gerne gøre i morgen - men husets herre mener at småkagebagningen bør have 1. prioritet.

Den gamle stol fik et nyt betræk

Endelig tid til julepynt

Julens hasselgren til Georg Jensen uroerne er "fældet" og hængt op

Pyh-ha, så blev der ryddet op i kaos

Pladsen bag computeren

Udsigten fra skrivebordet

Ja, der er "privatgarn" i kasserne, som dækker den øverste del af væggene i mit værelse, undtagen ved døren og ved vinduet og døren ud til terasse.

Skrivemaskinebordet under skrivebordet

Mit gamle skrivemaskinebord fungerer fint som udtræksbord under det store skrivebord. Her ligger min skæreplade og mine redskaber til at skære med. Pladen er nemlig i brug meget ofte.

Skrivebordet er også mit tilskæringsbord når jeg syer.

Et view tværs over bordet.

Her står mine to printere på hhv. 1. og 3. etage.

En plakat fra mit arbejdsliv, hvor jeg har mødt mange spændende mennesker.

De kære børnebørns tegninger har jeg samlet til en collage

Tips omkring symaskine og overlocker

Samlepose til afklip

Man kan lære, så længe man lever - . I Taulovs aktivitetscenter for pensionister er der mange forhenværende syersker fra Dranella, som tilbringer tiden med at sy, dels til sig selv, men også gevinster til en stor midsommerfest. Her så jeg, hvordan de brugte en tom bærepose under overlockeren - og alt så pænt og "trevlefrit" ud omkring dem. Jeg har sat en stump rørisolation på forkanten af mit sybord. Her kan jeg sætte mine knappenåle og jeg er fri for at de smutter ned på gulvet. Det samme har jeg gjort foran symaskinen, men her har jeg sat en ½ meter målebånd, som så altid er ved hånden. Ideen til papstykket, som gør at man kan sy direkte fra en stor spole, har jeg også snuppet på "ollekolle". Det fungerer vældig godt.

Ingen nåle på gulvet og målebåndet lige ved hånden.

Papstyr til overlocktrådsspoler

Super ide - desværre ikke fra mig

Åh- nej - oprydning - af med glorien!

Find fem ting!!!

I can't keep it secret any longer - jeg kan godt være et rodehovede

Godt at jeg kan lukke døren til mit arbejdsværelse - ja, ja, den kan godt lukkes - endnu, selvom gemalen har sine tvivl! Han er nemlig et ordensmenneske af natur. (Bvadr....)

Efter et par meget hektiske dage, hvor der er blevet strikket 3 par strømper, sengetrøje, syet festtøj ind, kreeret festlige gavekort, holdt fødselsdage ad 2 omgange med frokost, kaffe og aftensmad - ja så er der ikke ret overskueligt her i mit lille rige mere.

Derfor har jeg også været så flittig på bloggen - det er sjovere end at rydde op - men nu skal det være............................................

Nyt til stuen - tæpper og "miljøstation"

"Villakvarter i Firenze"

For nogle år siden forelskede jeg mig vildt i et stort vægtæppe, som var smukt belyst med spots på et kursussted i Fredericia. Det var et Ege-artline tæppe vævet efter et maleri af Paul Klee " Villenviertel in Florenz". Året efter købte vi det som julegave til hinanden. Desværre blev tæppet mere og mere skævt og kom til "genopretning" på fabrikken. Da vi fik det hjem igen var det ikke en døjt bedre og jeg havde sælgeren mistænkt for slet ikke at have sendt det nogen steder hen. Tæppet havnede så under sofagruppen, hvor skævheden ikke var iøjnefaldende, til gengæld kunne jeg heller ikke se ret meget af de de skønne farver mere og gå på opdagelse i de mange mønstre. Der er faktisk både huse, mennesker, haver osv. alt det der kan betragtes i et villaområde.

Men nu skulle tæppet frem i lyset igen og det måtte kunne rettes op. På Ege-tæppefabrikken kunne de ikke hjælpe med gode råd. Derfor tog jeg en rask beslutning for da det gamle væg-til-væg tæppe var fjernet, kunne jeg benytte mig af de underliggende gulvplader , som ikke ville tage skade af et par søm. Tæppet blev lagt med vrangsiden opad og sjasket vådt med vand fra blomstersprøjte. Efter et kvarters tid var vandet trængt fint ned i tæppets bagklædning. Så hjalp gemalen mig med at trække tæppet lige og med at sømme det fast med papsøm. Derefter lavede jeg en ordentlig portion tykt tapetklister og smurte det på tæppets bagside - med fingrene for at massere "grøden" godt ned i bundstoffet. Efter ca. 1 døgn med en varmeblæser på var tæppet tørt og ganske i "vinkel". Nu pynter tæppet igen et synligt sted midt på det nye lyse gulvtæppe sammen med sin "lillebror" i mindre størrelse.

Tæppeløsningen til trappen

I tæppeforetningen havde vi valgt tæpper og "fagkundskaben" havde fundet de rigtige afslutningsskinner til os. Desværre viste det sig at de ikke passede til trappeafslutningerne. De kunne ikke rumme det tykke tæppe. (Lækkert tykt 100% ren ny uld).
Tæppet skulle have været bukket rundt på trinets forkanter. Jeg var bestemt ikke vild med at få guldlister i 5 cm på trappens 4 forkanter + 1 skruehul for hver 15. cm. Nix, så jeg gik i tænkeboks. I Trælasten fandt jeg nogle fine egetræslister, som min fingersnilde gemal satte på trappetrinnenes forkanter. Efter en 5-6 gange lak og afslibning, var vi så klare til at tæppefirmaet kunne fortsætte dagen efter. Men sådan skulle det ikke være - nu mangleder der afslutningsskinner ved flisekanten rundt om pejsen. Men endelig var vi da færdige et par timer senere - næste dag. Og så gik hele fredagen med at flytte møblerne tilbage - og få sat "biblioteket" i reolerne igen, gardinvask, vinduespudsning osv. Pyh-ha, det varer forhåbentlig 30 år igen inden der skal nye tæpper på .... Og det behøver jeg vist ikke at bekymre mig om.

Miljøstation i spisestuen

Jeg var godt træt af alt det affaldspapir, som "midlertidigt" kom til at ligge på den lille bænk: Gamle aviser og reklamer og ugeblade til viderebefordring. Der blev købt 3 flettede kurve og da jeg ikke kunne finde på anden "lågløsning", blev det til at Peter savede savede bunden af 3 kasserede bestikskuffer (vi går ind for genbrug). Pladerne fik betræk af pladevat og hørstof og så fik jeg brugt mine fine læderstropper, som jeg for nogle uger siden havde fundet i Farvehandlerens rodekasse for 15 kr. Dem kunne jeg altid bruge! Og nu er de brugt.

Kasse 1: Ugeblade, som skal videre i familien

Kasse 2: Reklamer og andre ulæste - til viderebefordring til kasse 3 :-)

Kasse 3: Reklamer og andet læst - til viderebefordring til Kommunens affaldssæk. Og i denne tid er kasse 3 dømt til tømning 2 gange om ugen!

Pyntelige læderstropper - beregnet til gardinophæng!

En dejlig overraskelse

Sikke en overraskelse!. Søster Elses fødselsdag blev en dejlig dag, hvor den nærmeste familie var samlet hjemme hos Else og Harry. Der var bestilt dejlig mad udefra, og alt forløb perfekt. Elses datter kom fra Trondheim og svigersønnen kom direkte fra ferie i sit hjemland, som er Færøerne. Min niece rejser ofte verden rundt, fordi hun står for studenterudvekslingen på Universitetet i Trondheim og hun havde en dejlig overraskelse med til mig. Som tak for hjælpen til hendes forældre havde hun købt en smuk perlekæde til mig på sin sidste rejse til Kina. Det kan ikke ses på billedet, men perlerne er ca. 8-9 mm store. Nu fik jeg så opklaret, hvorfor min søster en gang havde spurgt mig om hvilken længde halskæde jeg syntes bedst om. Tusind tak for det Birthe. Den vil blive brugt ofte.

Sengetrøje til min søster

Fødselsdagsgave til min søster Else

Min storesøster, som bor i Flensborg, hvor også min gemal og jeg er født, fylder 80 år den 12. december. Else er 14 ½ år ældre end jeg og da min mor blev alvorlig syg, da jeg var knap 3 år, blev min søster kaldt hjem fra krigstjeneste for at passe mig. Det var hendes held, for hele det kompagni hun skulle have fulgt med østpå, kom aldrig hjem igen. De unge piger blev udkommanderet til arbejdslejre for at hjælpe landboerne, så der kunne produceres fødevarer. Vi har derfor et ganske særligt forhold til hinanden. Det var også Else, som tog sig af vores forældre, da de blev gamle og de blev 95 og 99½ år. Nu er vi så heldige at vi kan gøre lidt gengæld ved at hjælpe Else og svoger Harry med praktiske tunge opgaver/projekter omkring deres hus og have. Derfor skal hendes gave være en stak "gavekort" til praktisk arbejde og denne sengetrøje, til brug ved "sengelæsning". Dejligt at vi kan hjælpe hinanden, og vi har det altid smaddersjovt når vi er sammen. Vores forældre var meget specielle - også i forhold til hinanden, så vi har meget at grine af, når vi er sammen. Og så får vi altid serveret gode retter som vækker barndomsminder - som Eisbein und Sauerkraut, Knödel osv. - retter som vi ikke så tit spiser herhjemme. Desværre bor min søsters eneste barn med mand og to voksne børn i Trondheim så der er lige lovligt langt, når der skal klippes hæk, males, lægges slidlag i garagen osv. Nu glæder vi os til fødselsdagen i morgen.

Africa udsat for en saks - ØV

*Arghhhhh"

Årsagen til denne drastiske handling er bare den at jeg havde glemt at jeg var skrumpet 10 kg ind siden jeg startede AFRICA CONGO- sweateren. Den store størrelse er 120 cm i brystvidde og det var altså for meget. Så meget at jeg tog en rask beslutning og en saks - Gad ikke trevle op, fordi der var garn nok til nye trekanter. .... Og kanterne er kommet på pinde igen!

Beviset for at jeg var færdig :-)

Der er nok nogle, som ikke helt vil tro på at jeg virkelig langt om længe var blevet færdig med sweateren - til dem er beviset her. De nye trekanter forneden skal nu kun gå 8½ tern op - målt fra spidsen. (Som blusen ligger her, er for- og bagstykke hver ca. 61 cm brede), så det var før saksen tog i sweateren.