tirsdag den 5. december 2006

Hæve-fidus til stående arbejde ved PC'en

Til stående arbejde - "hævefidusen" set fra siden
Jeg har længe mærket at det ikke var godt for min ryg at sidde stille ved computeren i ret lang tid ad gangen. Et akut hekseskud fik mig til at anskaffe en KOHBERG brødkasse til at stille Skærm og tastatur på, så jeg kunne stå op og arbejde. Det var jeg meget glad for og ifølge kiropraktoren var det en god ide (Ja, ja, det ved vi jo allesammen godt, men det er ligesom lidt anderledes, når arbejdet foregår hjemme ik?) Så nu har min søde mand snedkereret til mig og og resultatet er jeg meget glad for. Vi ville have købt nogle hylder til at snedkerere af, men vi
var så heldige at et møbelfirma solgte nogle skrivemaskineborde for en slik (98,00 kr), og der var rigeligt træ til vores formål. Trælasten skulle have ca. 300 kr. for det samme træ. Hvis nogen er interesseret, har jeg nogle skitse tegninger "hævefidusen". Mon ikke der er mange møbelhandlere, som har tilbud på dette møblement til 98 kr. ? Det består af 2 sider, 1 bagplade og en topplade på ca. 42x63 cm.

Til siddende arbejde

Jeg er meget glad for mit store skrivebord, og jeg vil nødigt skifte det ud med et hæve-sænkebord. Så meget tid skal jeg jo heller ikke bruge ved computeren :-). Når jeg vil sidde og arbejde, tager jeg bare tastaturet ned fra "stilladset" og vipper skærmen nedad - det er fint for mine øjne at have det på den måde, både når jeg bruger skærmbriller og glas med flere styrker.


Stående arbejde

Sakseblok af limtræsrester fra vores køkkenbord

Min mand elsker at snedkerere i sit lille værksted om vinteren og jeg er god til at "støbe" projekter til ham. Næste projekt er en tilsvarende holder til mine strikkemaskinedimser.

1 kommentar:

The Silent Knitter sagde ...

Det er godt du kan holde ham beskæftiget ;-) Det er da virkelig flotte ting han laver.
Mange hilsner
Hanne V