lørdag den 28. juni 2014

Island - Seydisfjördur


Island

 Seydisfjördur er en lang smal fjord på Islands nordøstkyst. Her er Norrönas faste færgehavn, som anløbes 1 gang om ugen. Vi kunne straks se at dette landskab var knap så grønt og "afrundet" som Færøerne. Billederne er taget fra Norrönas dæk. Det disede vejr gør billederne lidt tunge, men det har også sin charme.



Islændingene trænger åbenbart til farve. Det ses tydeligt på husene i den gamle del af byen. Fint ser det ud i landskabet.

Udflugt til Mývatn



En fantastisk udflugt på godt 400 km fører over det 620 m høje Fjardarheidi pas over Jökuldalsheidis
bakkede terræn for til sidst at krydse Mývatnsöræfis ørkenlignende sorte landskab. En fantastisk oplevelse. Her har de første astronauter "øvet" sig - og mange filmhold har lavet deres optagelser her i det unikke landskab. På vejen over passet lå sneen endnu meterhøj - og det bliver den vist ved med.

Námaskard 
 Den ærefrygtindgydende geotermiske aktivitet  og kratere fra tidligere udbrud  sætter mange tanker i gang.





Et lille stop undervejs, hvor jeg var inde i en butik for at se på garn. Det var nu ikke særligt imponerende, navnlig ikke fordi jeg først så på hylderne med en masse "udenlandsk" garn, som vi kender herhjemme fra. Allernederst på hylderne lå Lopi pladegarnerne fra Island.

Hjemturen over Fjardarheidi passet var lige så spændende som på udturen.  Imponerende var de mange varder, som i århundreder har været vejvisere for vejfarende.

Ingen kommentarer: