torsdag den 19. februar 2015

Sølvroser til en æresport - Sølvbryllup


Mine børnebørn ville arrangere morgensang og æresport til forældrenes sølvbryllup sidst i september måned. Jeg ville gerne bidrage med sølvroser til festlighederne. 




Børnebørn og naboer og familie havde virkelig gjort sig umage med æresport og pyntningen. Sølvbrudeparret så i hvert tilfælde glade og lykkelige ud, da vi fik sunget dem ud af sengene 



Jeg havde ikke prøvet at lave stofroser tidligere men fandt en god opskrift på YouTube




Man kan lave roserne store og små, princippet er det samme. Jeg lavede roserne i mange forskellige størrelser, men gik ud fra at strimlerne skulle klippes 1 :  9 . Altså en strimmel på 5 cm skal være 5 x 9 cm lang = 45 cm. Herefter bukker man hjørnerne vinkelret op i begge ender og klipper enderne skrå. Billedet viser hvordan der skal klippes. Pas på, hvis stoffet som her har en ret og vrangside. 



Fold højre ende op mod den lige kant og ri med en stærk tråd med knap 1 cm lange sting langs kanten. Sy et hæftesting  ca. 1-2 cm fra "hjørnet". Billedet herover viser hjørnet. Herfra fortsætter man riningen og rier den underste kant mod den øverste kant. Herfra krøller stoffet og det er det, der giver rosen effekt. 




Ri hele øverste og underste kant sammen og træk nu ritråden sammen, som på billedet. Du bestemmer selv, hvor meget du vil rynke rosen. 



Mine roser skulle jo sættes fast på granguirlanden med blomstertråd. Derfor satte jeg i mangel af bedre en udfoldet papirklips i starten af rosen, inden jeg begyndte at rulle den rynkede side sammen.



Sy kanterne sammen efterhånden som du ruller rosen op. Til mit formål skulle det jo ikke se sirligt ud i bunden, så jeg syede bare godt sammen.



Hvis du vil bruge roser til dit revers eller til pynt på hatten eller andre ting, kan du sy en cirkel til at dække over  sammensyningen. Du kan selvfølgelig også bygge en lang ståltråd ind i midten, hvis du vil lave en hel buket roser. 


1 kommentar:

Anette sagde ...

Flot. Og tak for den gode billedserie.