onsdag den 25. januar 2006

Tvinde tvende tråde


Ashford rokken har været i arbejde med at tvinde to grå farver angoragarn til en flot meleret tråd. Det lykkedes i første forsøg.


- og garnet blev til dejlige varme sokker

Mit første håndspundne garn. Mit barnebarn Malthe på 5 år havde kun denne ene kommentar: " Det ligner altså en hundel..."

Se, det fik jeg lært af Kirsten under vores sommerhusophold i Tolne. Garnet er måske ikke lige det flotteste, men det er selvgjort og får nu lov til at hænge i mit arbejdsværelse for at give næring til min fantasi og til ......møllene. Formålet med at anskaffe en rok var jo at jeg ville tvinde mine tynde maskingarner sammen til fantasigarner. I Tolne fik jeg lært at tvinde garn og til det formål havde jeg medbragt noget af mit dejlige angoragarn i en lys- og mørkgrå farve. 50 % angora, 50 % polyamid. Planen er at strikke sokker af det til min yndlingssvoger (har kun den ene, som altid jamrer over kolde tæer. Som prøve har jeg strikket sokker til mig selv. Det vil sige at den ene sok er færdig og har været ude at gå en tur i byen i dag. Den anden fod måtte nøjes med en almindelig købesok. Og jeg skal da lige love for at jeg kunne mærke forskel. Så nu skal der strikkes sokker af det lækre garn. Brugte ca. 32 gram til en sok i str. 39. Billederne viser en spole i hver farve, ophaspet tvundet garn og den strikkede sok med tvundet garn. Det lækre garn har jeg ca. 10 kg af i hver farve og jeg sælger gerne af det. Eventuelt også tvundet - til de rokløse strikkere.