søndag den 26. august 2007

Fralægning og aflæggere

Lille billigt fralægningsbord - og mine jordbær
Mit lille nye fralægningsbord er billigt til salg hos JYSK. Jeg har hele to styk af dem, og pønser på et 3. Nu koster de nemlig kun en halvtredser stykket, mens de før kostede 199 kr. Bordene er ret stabile og det gode ved dem er at man kan regulere højden - og dermed tilpasse dem så de nemt forsvinder ind under f. eks. skrivebordet. Bordet hedder BERGAMO, hvis nogen skulle få lyst til sådan et.
Jordbærrene synes jeg lige jeg vil vise frem, inden de bliver spist. Vi har de sidste 14 dage høstet en lille skålfuld hver eneste dag. Det er helt utroligt hvor givtige de 3 x3 planter i amplerne har været i år. Sidste år stod de i mit højbed og ville ikke rigtig noget. Det vil de i år, hvor de som alle andre planter i mine krukker har fået en sjat gødning hver gang jeg har vandet. Jeg har allerede plantet nogle aflæggere fra til næste år.

tirsdag den 21. august 2007

Når chokoladen er spist.........

Det regner skomagerdrenge
Heute regnet es - Aufräumen ist angesagt.
Bald muss der Grobstricker wieder an seinen Platz. Dazu gehört auch das ich Platz zum ablegen möchte. Also weg mit all den Platzräubern. Die Nähgarnspulen wanderten von den lustigen Stachelschweinchen (eigenes Design) in eine leere Schokoladenkiste aus Holz. Die Unterteilung habe ich aus passenden Rundhölzern eingeleimt. Das ganze kann in eine Schublade kommen.

Det skulle have været en oprydningsdag i haven, men den kom til at foregå indendøre. Udenfor regnede det skomagerdrenge og blæste en rigtig æblerasler.

Det er ved at være tid til at sætte strikkemaskinen op igen og jeg arbejder bedst med nogenlunde orden rundt omkring mig. Der skal være plads til at sætte fra, for der hører rigtig mange dimser til en strikkemaskine. Mere plads på min hylde var tiltrængt. Her fyldteMine symaskinespoler fyldte alt for meget . Vel var de gamle pindsvineholdere søde at se på, men de må nu vige pladsen for strikkegrejet.
Pindsvineholderne er mit eget design, som jeg for snart 35 år siden fik drejet hos en dygtig mand i Skanderborg. Meningen var at de skulle sælges, men der var alt for meget arbejde i dem til at prisen kunne blive fornuftig. Men der blev solgt nogle stykker i lækkert palisandertræ til guldsmede, som satte fingerringe på dem i deres udstilling.

En dejlig chokoladeæske fra Sara Jacobsen fik en ny funktion


Pålimede rundpinde fungerer som rumdelere

De gamle pladskrævende "Spolepindsvin".

lørdag den 18. august 2007

Tak for kommentarer på min blog

Tusind tak til alle, som sender en hilsen til mig på bloggen. Desværre kan jeg næsten aldrig svare vedkommende, fordi jeg ikke har e-mail adressen. Kommentarerne ledsages af bemærkningen "anonym-blogger", og så må jeg ærlig indrømme at det vil tage mig urimelig lang tid at finde vedkommendes adresser, særlig hvis der kun står for eksempel "Karin" - og jeg ikke aner hvem denne Karin er. Så undskyld og tak til alle, som sender en hilsen eller kommentar.

Pirouette - vejr




En grimasse der kan passe

Pirouetten tager sig nu bedst ud når den er på, så gemalen blev bedt om at være fotograf. Forudsætningen er at han bare skal trykke på en knap. Så er det med at finde en grimasse, der kan passe, og selvfølgelig kan han ikke lade være med at stå og efterabe og gøre nar..... Grrrrr. Og 5 "skud" er maksimum for ham. Men tak alligevel Måske er modellen også bare utaknemmelig.

Når jeg fik pirouetten fotograferet i dag, var det fordi der var en, som spurgte om jeg havde mere af garnet. Og ja, det har jeg - rigeligt. Måske skulle jeg tænke på at hækle nogle bølgetæpper af det. Kun af de to farver, eventuelt med en tynd mørk viskosetråd sammen med garnet med passende afstand. Endelig kunne jeg også mikse de to farver til en meleret tråd, og så er der jo straks 4 variationer. Det må da blive til et luksustæppe.


fredag den 10. august 2007

Nye køkkengardiner

Køkkengardiner - uden snik-snak

Endelig fik jeg taget mig sammen til at sy nye køkkengardiner. Stoffet var købt for flere uger siden. Syarbejdet var der ikke mange ben i, fordi jeg kan lide ganske enkle gardiner med en funktion. Nederst et lige stykke med rynkebånd og for at blødgøre vinduesramment en draperet kappe af et langt stykke stof med en løbegang midtpå. I løbegangen ligger der en rund gardinstang, som hviler på to bærere i hver side. Jeg lægger hele stofbredden i læg og rier læggene sammen - en smule på skrå, der hvor de hviler på bærerne. Nemmere kan det vist ikke gøres. Stoffet er tyndt struktureret polyester med hvide broderede blomsterornamenter - fra JYSK. Jeg tror at ekspedienten har målt forkert, for der er også stof nok til en matchende dug til køkkenbordet. Det skal de ikke høre for.

Under kappen gemmer persiennen sig. Når den er trukket ned, når den kun ned til undergardinets øverste kant = gardinstangen.






Jeg kan lide at lyset "filtreres blidt" om morgenen på husets østside

lørdag den 4. august 2007

Strikkeprøver i massevis

Strikkeprøver til mit "garnlager"


Jeg reducerer mit garnlager ved at sælge det på QXL men det kræver en hel del arbejde i form af strikkeprøver. Det meste af mit garn er maskingarn, som jeg lige nu morer mig med at "designe" mine egne garner af. Det er faktisk ret sjovt at sætte mange tynde tråde sammen til et garn, som er anvendeligt til håndstrik. Noget af det tvinder jeg sammen på rokken. Det sjoveste er nu at fotografere garnet, så det kan vække drømme om færdigt strikketøj. Jeg har lavet mange flere prøver end de viste - kan bare ikke lige finde dem på computeren :-) Men de kommer efterhånden som jeg finder dem. Hvis jeg har mere af garnet til salg, står det i teksten under garnet. Bare spørg.
Selvom jeg ikke er flittig på bloggen - sidder jeg ikke med hænderne i skødet - de er snarere begravet i muld, for jeg har været flittig i min have i sommer - øh.... undskyld det med sommeren. Jeg mente regntiden.


Sari bomuld og viscose oplagt til Green Gable - sælges



En spændende boucle blanding - sælges


Lækkert bomuld og hør - sælges


Bomuld og silke - sælges


Silkeblanding - med 3 - tråde - sælges