fredag den 10. august 2007

Nye køkkengardiner

Køkkengardiner - uden snik-snak

Endelig fik jeg taget mig sammen til at sy nye køkkengardiner. Stoffet var købt for flere uger siden. Syarbejdet var der ikke mange ben i, fordi jeg kan lide ganske enkle gardiner med en funktion. Nederst et lige stykke med rynkebånd og for at blødgøre vinduesramment en draperet kappe af et langt stykke stof med en løbegang midtpå. I løbegangen ligger der en rund gardinstang, som hviler på to bærere i hver side. Jeg lægger hele stofbredden i læg og rier læggene sammen - en smule på skrå, der hvor de hviler på bærerne. Nemmere kan det vist ikke gøres. Stoffet er tyndt struktureret polyester med hvide broderede blomsterornamenter - fra JYSK. Jeg tror at ekspedienten har målt forkert, for der er også stof nok til en matchende dug til køkkenbordet. Det skal de ikke høre for.

Under kappen gemmer persiennen sig. Når den er trukket ned, når den kun ned til undergardinets øverste kant = gardinstangen.






Jeg kan lide at lyset "filtreres blidt" om morgenen på husets østside

Ingen kommentarer: