onsdag den 31. maj 2006

"Fruens vilje"

En af mine mange "sommerinteresser"
En af sommerens store interesser, som jeg især har lejlighed til at dyrke på de små Sydfynskeøer er at samle på smukke sten - altid i håb om at gøre et "flintefund". Min lille samling indeholder da også et par flintredskaber, eller det der er tilbage af dem. Men for ca. 10 år siden sprang jeg 1 meter i luften (på trods af min vægt og tyngdekraften), for det jeg fandt mellem en bunke sten på stranden på Årø var ikke bare en stenøkse, men en stenøkse med hul til skaftet. Det var en utrolig fornemmelse at stå med en sten i hånden, som en af vore forfædre for måske mere end 4.000 år siden møjsommeligt har siddet og boret hul i med en knogle + sand. Det giver virkelig sus i kroppen at stå med sådan en perle i hånden. Jeg kommer altid til at tænke på verselinjen " Og slægt efter slægt segner hen på Nornens bud"....



Samlingens perle


Fruens vilje
Og så til "Fruens vilje" - en bænk ved bålpladsen. Tidens tand havde taget sig godt af den naturbænk vi selv havde lavet af to stk. stamme og en gennemsavet planke fra et birketræ. Så en ny bænk måtte der til.
Skruet sammen med kyndig hånd, kom bænken dog til at stå i ly under den overdækkede terasse indtil i dag, hvor den endelig kom på plads - og er blevet indviet. Gemalen var slet ikke begejstret for investeringen - men da bænken var kommet på plads og indviet var det nu ikke så tosset endda

torsdag den 25. maj 2006

Nyt til bilen og til fruen



Længe havde jeg pønset på at forsyne det lilla twin-set med nogle perler, som passede lige i farven - det er bare på billedet de ikke passer så godt. Jeg troede at det ville tage en evighed, men der gik bare en aften med det.


Jeg er mægtig god til at falde i søvn når vi kører hjem fra familiebesøg i Flensborg, og har grueligt ondt i nakken når vi lander hjemme igen. Det skal være slut nu, hvor jeg fik lyst til at sy nakkepude og 3 puder - 1 til hvert barnebarn, som ofte kører med os. Lidt pynt skulle der på, så det blev til "stryge-på" monogrammer. Kedeligt at man altid får den der plasticrand med når man bruger iron-on transfers, som ellers er mægtig gode til mange ting.



Åh hvor jeg dog gerne vil ud og kravle rundt i haven. Kartoflerne ligger stadigvæk til spiring i en papkasse - gad vide om de i det hele taget kommer i jorden i år. Selv tulipanerne må bøje sig for regnvejret. Sol - sol - kom igen ......

mandag den 22. maj 2006

Håndarbejde ? Yes



Dyrt garn til håndarbejde
I dag skulle der splejses øjer i vores nye fortøjninger - og eftersom det jo også er en slags "garn", er det fruens arbejde, og det er hårdt for fingrene. Ved fælles hjælp fik vi splejset i alt 4 øjer. Det er ikke så svært som det ser ud til, bare man får begyndt rigtigt, holder tungen lige i munden og mumler: 1 over - 1 under - 1 over - 1 under osv.
De sidste dages regnvejr har været medvirkende til at alle bunker med reparationstøj og strygetøj samt småændringer er ryddet af vejen. Og så har vi endelig fået købt en "otiumsbænk", som skal stå i havens øverste ende ved bålpladsen. Bænken er af teaktræ - og skal bare have lov til at passe sig selv uden megen vedligehold. Jeg vil dog lige give den en omgang algefjerner først. Så kom bare an solskin - nu er der igen tid og lyst til havearbejde.

mandag den 15. maj 2006

14. maj - endelig konfirmationsdag

Endelig blev det Cecilies konfirmationsdag
Cecilie er en meget ung konfir-mand, kun lige fyldt 13 år sidst i februar måned. Vi var kørt fra Fredericia til Tølløse tidligt om morgenen sammen med vore 3 børnebørn fra Vejle, så vi var spændte på at se hende i kirken. Cecilie har nemlig sin helt egen tøjstil, men hun sparede os for chocket den dag og holdt sig til Noa-Noa mærke og stil. Mon hun bliver en kommende webstrikker? Hun så ligeså sød og naturlig ud, som den dejlige, kærlige og kvikke pige hun er til daglig.

Men hold da op, hvor er folk dog blevet "tovlige" omkring konfirmationer. Efter min smag er det at gå over gevind, når konfirmandernes heste står linet op udenfor kirken i stiveste puds for at blive foreviget sammen med konfirmandinden. Men dog også sjovt, når konfirmandinden i corsage og lang nederdel skal svinge sig op på hesten, og ender med at sidde med hele nederdelen omkring taljen, men højt til hest. Vrinsk - vrinsk og hi - hi. Der var da også en megalang skinnende åben amerikanerbil, som skulle afhente en konfirmand.

Farmors creationer til Trine

Trine (9 år) og jeg havde en aftale om at jeg skulle sy det tøj, hun skulle have på til konfirmationen, og hun blev meget meget glad for både nederdel og bolerojakke i pelsgarn. Klog af skade havde jeg syet elastik i nederdelen, så hver gang hun hev den ned til "syd for navlen", krøb den jo lige så stille op igen. Bolerojakken af pelsgarn har kanter i håndstrik og resten i maskinstrik på grovstrikkeren. Selve strikningen gik som smurt, men viskosegarn har det jo med at udvide sig i alle retninger, så selv efter en omhyggelig strikkeprøve, blev den første jakke så stor at den kunne blive en ekstragave til konfirmandinden. Bortset fra at jeg hurtigt kunne strikke en ny og mindre, gik det slet ikke efter planen. Pludselig stod jeg med 2 ens forstykker, havde glemt at spejlvende. Ok. igang med det 3. forstykke, - men skulle jeg nu trække kantbredden fra? - Nej det skulle jeg ikke, så jeg endte med 4 forstykker inden jeg fik 2 der passede. Nå, men Trine blev superglad for bolerojakken, som passer hende godt. På fødderne? Hvide nye KAWASAKI med turkise snørebånd - nix med sølvsandaler her! Man er vel i familie med Cecilie - og farmor må erkende, at hun som ung også var til det avancerede, omend mere stilfuldt.




Bolerojakke af viskosepelsgarn. Og hov, den nederdel er da vist kommet syd for navlen igen? Glæder mig til at vise billedet til Trine :-)




Sløjfe til hestehalen af nederdelens tyl


Borddekorationer
Jeg er så heldig at jeg får lov til at lave blomsterdekorationerne til næsten alle familiefester. Til festerne i foråret har jeg et godt øje til grøftekantens udbud af planter. Navnlig synes jeg godt om at bruge den hvide døvnælde som bundplante sammen med høstanemonens nye friske blade. Hovedblomsterne må jeg som regel købe. Til konfirmationen havde jeg fået sendt en serviet, så jeg kunne vide lidt om farvesammensætningen. Vi havde dog ikke snakket om farven på dugene, så den kakaobrune dug kom lidt bag på mig - men det hele så nu godt ud alligevel. De røde blomster er Nikotiana, som jeg købte som planter. Her snuppede jeg alle blomsterstandene. Bagefter kan jeg resten af planterne få lov til at gro videre i min have. Om 4-5 uger vil de stå i fuldt flor igen.

Smukt og gratis grønt fra grøfte-kanten

Dekorationerne skulle gerne matche servietterne.


Oasis i glasskål. Bunden dækkes med store friske blade af høstanemone, hvide døvnælder, blomsterstande af laurbærkirsebær, ribbet for blade og lagt på køl, røde nikotiana, grene af hjertetræ og enkelte blade fra akeleje.



Sangen til Cecilie



Hvis nogen er afhængig af sin mobiltelefon er det Cecilie, derfor kunne sangen til hende også kun vises i et mobiltelefon-display. Vi tror nok at hun blev meget glad for sangen, som blev delt rundt af de 2 fætre og kusinen fra Vejle.