torsdag den 27. september 2007

Tøj og sjal - match til en dejlig fest

Et perfekt matchende sjal - kærlighedsknuder
Gehäkeltes Tuch passend zur Garderobe
Jeg ville ikke gerne være "overdressed" til vores 50 års skolejubilæum, så jeg havde købt en T-shirt i en grålilla farve som passede til min rosa Jakke. For at T-shirten skulle matche syede jeg en kant af rosa blank knækelastik langs halskant og ærmer. Det gjorde virkelig en forskel. Helt perfekt blev det da jeg kom i tanker om de 3 nøgler garn, som lige rakte til et sjal hæklet med kærlighedsknuder. Der var 10 cm garn tilovers og de sidste 2 meter garn er syet sammen af alle afklippede ender! Jeg troede nemlig at jeg havde en lille smule mere - men nej - og så gik det jo! Til trods for at jeg havde købt et sæt tøj mere, blev aftenskruddet alligevel til af omsyet/tilrettet gammelt fra klædeskabet !!!Påklædningen til sejlturen var nem nok.
Den 21. og 22. september var der inviteret til 50 års skoleafgangsjubilæum i Flensborg. Det var en fest jeg glædede mig meget til. Der var lagt op til et stort og varieret program så påklædningen kunne være vanskelig at finde ud af, både vejrmæssigt og fordi aktiviteterne spændte fra reception i det Kgl. Danske Generalkonsulat til en sejltur på Flensborg Fjord med en chartret båd, byrundtur med guide, besøg i Flensborgs ældste ? og sidste romfabrik og med frokost i "Hansens Brauerei".
I 1952 var vi (real A + B) de første elever, som fra nogle elendige skoler blev overflyttet til GUSTAV JOHANNSEN SKOLEN- den første nybyggede danske skole i Sydslesvig efter 2. verdenskrig. Der har dog været dansk skole i Sydslesvig siden 1920 afstemningen.
Ud af ca. 40 mulige, var vi 28 elever, som mødte op til et festligt gensyn. Det var 4 gang vi mødtes efter at have forladt skolen i 1957. Efter lidt snak var det som dengang vi var sammen i 1957. I dag er vi spredt over hele jordkloden. Willy og hans kone kom helt fra Illinois i USA.
Desværre har jeg endnu ikke fået billederne fra festen - der var selvfølgelig en stor
omtale af "begivenheden" i FLENSBORG AVIS. Når billedet arriverer, lægger jeg det i bloggen.

Lidt specielt garn til et dejligt sjal

lørdag den 8. september 2007

Vinterens modefarver er grå + grå +.... grå




Det var dog heldigt at jeg lige har masser af angoragarn i vinterens modefarver


Manchmal muss man Glück haben. In meinem Wollbestand habe ich diese herrliche Angorawolle - für Strickmaschine und für Nadeln.



Her er til pragtfuldt strik til mig og andre som har lyst til lækkert blødt angoragarn i en flot mellemgrå og koksgrå farve. Jeg tror at jeg vil strikke en klassisk sweater - fulfashioneret og med en stor halsudskæring, så der er mulighed for at bruge nogle spraglede tørklæder.

.

Opskrift til filtede moccasiner

Opskrift til mine filtede moccasiner.
Nedenfor er der et skema med forskellige størrelser samt en tegning over strikkemetoden + opskrift til str. 34/35. Ud fra skemaet kan man strikke de øvrige størrelser. Materiale og forbrug er angivet på opskriften.
Jeg har endnu noget garn tilbage af det TURKESTAN kamgarn jeg har brugt - og jeg har lidt tilbage, som kan købes. Farverne kan ses i et af de sidste indlæg.
Klik på skema og opskrifter for at forstørre dem og print dem ud. De er ganske gratis til personligt brug, kommercielt forbrug er ikke tilladt. Bemærk mit copyright.
God fornøjelse og varme fødder til alle som vil strikke mokkasiner
div align="center">Til hælsiderne kan man i stedet for at slå masker op på begge sider samle masker op langs hælkappens sider. Så slipper man for at sy hælkappe og hælsider sammen
I starten må man strikke med 4 pinde, men efter nogle få retriller kan man igen nøjes med 2 pinde. Moccasinens del 1 +2 +3 færdigstrikket.
Færdig overfod

Sammenhækling af under og overdel.


Færdigstrikket - og færdigfiltet - der er forskel :-)


Forskelligt pynt klar til filtning

UPS - hvad ligner det nu ?


Der skal bruges kræfter for at hive det filtede i facon.

Resultatet vil afhænge af det garn der strikkes med og jeg garanterer ikke for noget når der strikkes i andet garn end det jeg har brugt. Ved spørgsmål som kommentar på bloggen husk at skrive hvem du er.


Opskrift til str. 34/35 og skema til flere størrelser

Klik på billedet og skriv ud.

Opskrift og skema er rettet den 5. 10.2007 Hvis du har printet de tidligere sider ud, så "skrot" dem.

søndag den 2. september 2007

En nøstepind med en "fortid"

En Nøstepind -
"Nöstepind"

På Husflidsmessen i Viborg var der en pæn, rar ung mand, som demonstrerede trædrejning. Da jeg gik forbi, så han ud som om han kedede sig og jeg spurgte, om han ikke kunne dreje mig en nøstepind. "En hvaffor'n een" spurgte han. Så spurtede jeg hen til en af de andre stande og lånte sådan en, hvorefter han sagde " Aha", og 25 minutter senere havde jeg en nøstepind. Og den har endda en fortid: Den er drejet ud af et gammelt sengeben, som den unge mand havde købt på et loppemarked på Falster. Så det er ikke godt at vide, hvad min nøstepind allerede har oplevet.

Den unge mand ville gerne have pudset og poleret den lidt mere - men jeg trippede, for bussen skulle køre hjemad om 10 minutter. Men en stor tak + håndører til en øl kunne det da blive til.

Så nu gør jeg lige lidt reklame for Foreningen Kreativ Husflid Låstrup - oppe ved Skals.

Filtede mokkasiner - eget design

Filtede mokkasiner - eget design - nem opskrift

Gefilzte Puschen - Moccasins - eigener Entwurf


Freitag war ich auf einer Handarbeitsmesse und als ich nach Hause kam, war ich so geschafft, das ich nur noch nach meinem Sessel Sehnsucht hatte. Auf der Messe hatte ich mir Styropor Leisten gekauft. Die wollte ich dann sofort ausprobieren. Schon im Sommer hatte ich mir vorgenommen und skizziert, wie man Moccasins aus einem Stück stricken könnte. Aus einem Stück wäre auch gegangen, aber es war zu schwierig die Anleitung dafür zu schreiben. Nun wurde dann das Oberblatt für sich gestrickt. Die ersten Puschen waren auch nach dem Filzen zu gross für mich, aber aber beim 2. Anlauf klappte es - und nun freue ich mich darauf dass die Puschen ganz trocken werden.


I fredags var jeg på Husflidsmesse i Viborg, og efter 10 timers buskørsel og messebesøg, var det først og fremmest lænestolen som lokkede. På messen fik jeg købt læste af styropor i str. 39, så det varede ikke længe før min ide om at lave filtede mokkasiner blev omsat til strik. I løbet af aftenen var jeg færdig med tegninger og opskrift og så var der kun ca. 2 timer med pinde nr. 7 før den første moccasin kunne komme til filtning. Øv - den blev for stor - men en yderligere omgang filtning ved 60 grader kunne nok have sørget for at den blev mindre. Men mit barnebarn lever på en stor fod, så jeg må hellere strikke en mere i den størrelse. I dag fik jeg så gradueret og strikket - og se de kom til at passe på en prik. Jeg har nemmere ved selv at lave en opskrift end ved at følge en anden opskrift og jeg ville lave en opskrift til 2 pinde.


Moccasinerne er strikket i 2 stykker. Hæl, under- og randen er strikket i retstrik i eet stykke på pind nr. 7 . Jeg kunne også have strikket bladet (overfoden) sammen med underfoden, men sammenhæklingen af bladet og randen giver moccasinen en ekstra stabilitet og så ville opskriften straks blive sværere at forklare - med en masse venden og tagen masker op.


3 timer til eet par moccasiner - så venter der en spændende tid foran vaskemaskinen.



Lildt pynt må der til - det havde jeg fået filtet med så der var frit valg.









Futterne er strikket i TURKESTAN garn (100 grams bundter)- forbruget er ca. 150 gram til str. 38/39.
Indtil videre passer min opskrift til str. 38/40 og 41/43. Men det vil også afhænge af hvordan man filter. Nogen garanti giver jeg ikke :-) - hverken for at moccasinerne bliver i den ønskede størrelse eller at garnet slår til med 150 gram.

Jeg har disse farver i mit "stash":


Turkestan farver fra mit "stash".