mandag den 12. november 2018

RAGLANJAKKE I RETSTRIK OG STRIBER

Min svigerdatter strikker ikke selv, så jeg fik lyst til at strikke en jakke til hende og afprøve en ide, hvor hele jakken strikkes i eet stykke op til ærmerne og derefter med bærestykke og raglanindtagninger. Jeg brugte DesignaKnits standard opskrift til raglan med personlige 



Designaknits standard raglan


Det er ikke garn jeg mangler, så det var straks sværere at beslutte farver og deres indbyrdes forhold.
Jeg brugte et garn fra BC, som jeg tidligere har brugt til mine Falkenberg Mermaids. Det er en lækker blanding af lammeuld og silke. Hertil ville jeg tilsætte en tråd tyndt angora, som jeg havde i lys- og mørkegrå. For at få en fornemmelse for farverne strikkede jeg en lang strimmel med forskellige stribekombinationer. (At tænke sig, jeg havde tidligere skrevet en garn og det var bestemt en skrivefejl. Hader når nogen skriver en garn i stedet for et garn)



Mine farveforsøg endte med disse striber



Jakkens forkanter er I-cords, strikket sammen med jakken, mens jakkens nederste kanter, ha og ærmekanter har en påsyet I-cord. Desværre er mine billeder hertil tabt i systemet, men jeg har et par billeder fra mine mermaids, som viser, hvordan jeg syr I-corden på. Hvis man i forvejen har styr på, hvor der senere skal sys I-cord på i afvigende farve, bliver det flottest, når første eller sidste række strikkes i I-cordens farve.








søndag den 11. november 2018

100 ÅR SIDEN SLUTNINGEN AF 1. VERDENSKRIG - FAMILIE - FORTSAT

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan soldaterne kunne komme hjem på orlov fra de barske fronter, men Peter Martin har i hvert fald på en orlov haft en fajancetallerken med hjem, som han havde fået af en gammel morlille, fordi han skånede hendes familie. Den tallerken passer jeg godt på.




 Den fine fodskammel er i brug hver aften. Den har i tidens løb tabt nogle krummelurer på benene, men der er nok ikke ret mange, der har sådan en fin teaktræsskammel.Selvom jeg aldrig har kendt bedstefaderen holder jeg uendelig meget af at tænke på at han har lavet den - hver dag!



I en lille æske langt tilbage i en skuffe gemmer vi æsken med nogle medaljer og kors. Jeg bryder mig ikke om dem, for de fortæller en grim historie. I dag har jeg dog taget dem frem og har på internettet fundet ud af, hvad det er for nogle medaljer og "æreskors" for tapre krigere og enker!
Jeg har printet min research ud og har hæftet medaljerne væk i nogle mapper. Hvad skal man dog med sådan noget tingeltangel, som ens mand har betalt for med livet?



ÆRET VÆRE MINDET OM DE MANGE MILLIONER MENNESKER, SOM MISTEDE LIVET.

100 ÅR SIDEN SLUTNINGEN AF 1. VERDENSKRIG - FAMILIE

I dag er det 100 år siden første verdenskrig sluttede. 16 millioner mennesker mistede livet. Een af de mange dræbte var min mands bedstefar, Martin Peter Hansen, som mistede livet den 6. oktober 1916 ved Somme i Frankrig.  En ung mand, som mistede livet, for en sag, som ikke var hans, ligesom de andre 6000 Sønderjyder, som aldrig vendte tilbage til deres kære. En mand, som døde fra sin kun 37 år gamle  enke og eneste 9 årige søn. Min mand har så heller aldrig kendt sin bedstefar, men til gengæld var han sin bedstemors kærlige barnebarn og bedste ven i tykt og tyndt. 


Billedet er taget i 1913, da alt åndede fred og idyl i kolonihaven. Yderst min svigerfar Max,  født i  1906, hans mor Agnes og hans far Peter Martin.

Min mand er opkaldt Peter efter Martin Peter Hansen og i dag har vi hans gamle hjemmelavede navneskilt på vores fordør



Vi har en del ting i familien, som har tilhørt den generation og mange ting, som bedstefaren har fremstillet i de tider, hvor fritiden gik med andet end TV og smartphones. Han var glad for at arbejde med træ og kunne åbenbart også save i messing. Min mand tror ikke at der er nogen, der kan læse vores navn på dørskiltet.

Vi har flere ting i brug og andre, som vi gemmer som klenodier fra en svunden tid og hans hånd.



Det er måske ikke helt pænt at jeg bruger piedestalen udenfor i haven, men det er der den gør bedst nytte. 

Den er flot udskåret med jugendstil mønster, men kun på 3 sider. Træet var meget hårdt at skære i og han bad så mindeligt sin kone om at blive fri for at skære ud på bagsiden, så den er bare glat.

Jeg har en lille æske af meget tyndt træ, ikke noget med krydsfiner her! Den er skåret så fint ud, end ikke bunden har lige kanter. Det er en fin kærlighedsgave til kæresten Agnes, for da jeg ville forny foret i æsken, var der nok så nydeligt skrevet " Til min elskede Agnes". Jeg kunne næsten ikke nænne at sætte nyt stof i æsken

Jeg har fået fortalt at han havde sat en løvsavsklinge i en symaskine og savede ud med 

onsdag den 7. november 2018

OMBETRÆKNING AF 6 KAJ KRISTIANSEN STOLE

Finale på projekt OMBETRÆKNING.

Du kan følge projektet på de følgende sider.

Jeg har før sat nyt betræk på enkelte stole, men dette projekt  med Lasses 6 stole var mere omfattende. På trods af en del "ommere" blev resultatet fint og Lasse er glad for sine designerstole, som især japanerene er vilde med. Måske på grund af det lette og spinkle stel? 




Jeg har fået utrolig god hjælp hos SAMBO MØBLER og uden deres velvillige udlån af kompressor og levering af klammer, gjorde, koldskum, fibervat, polstrernåle osv. var jeg nok ikke kommet i mål. Hos SAMBO man iøvrigt  vælge mellem mindst tusinde møbelstoffer, men klik på linket til deres flotte hjemmeside.





tirsdag den 6. november 2018

OMPOLSTRING AF DESIGNERSTOLE - DEL 6 - POLSTRING AF RYGLÆN

Polstring og betræk på ryglæn



Denne del af projektet var den sværeste og jeg måtte ændre taktik flere gange undervejs. Ryglænet buler indad på forsiden og udad på bagsiden, så det var kompliceret.


Forsiden blev betrukket ligesom sædet og hæftet hele vejen rundt. Hjørnerne var lidt svære på grund af den bratte runding.


Der måtte laves en masse små indklip i stoffet for at tvinge det pænt rundt om hjørnerne.  Klammerne skulle sættes langt inde, fordi bagklædningen skulle sys på uden alt for mange synlige rynker i hjørnerne.


Det gamle stof var faconsyet på maskineomkring bagklædning og indvendig side. Det kunne jeg ikke gøre. Det ville have været nemt bare et sy et passende betræk lige til at trække over som en pose. Jeg måtte finde på noget andet: Et stykke stift pap blev forsynet med et tyndt lag skumgummi og fibervat. Her brugte jeg spraylimen for at holde tingene fast på pappet.  Stoffet blev trukket over  og sat fast over bagsiden med ritråde fra side til side, så der var styr på det. Meningen var at den betrukne bagside skulle syes mod  ryggens forreste del med blindsting hele vejen rundt. Det prøvede jeg, men var ikke tilfreds med overkanten. Så stoffet kom af igen, en ny teknik måtte prøves.





Hjørnerne fik en masse små indsnit og mange klammer, så langt inde som muligt


 På YouTube havde jeg set en video, hvor man på en firkantet lænestol langs overkanten af ryglænet hæftede stoffet fast  over en papstrimmel og derefter vippede stoffet ned for at få en smuk kant. En meget synlig del på en stol.
Billedet viser min veledon strimmel hæftet tæt sammen langs overkanten. Pilene peger det stoflag, der vippes ned over ryglænets bagkant, når man har lagt det polstrede papstykke indeni. Pappet skal sidde stramt mod lænets overkant og klammerne, når stoffet er vippet ned.



Der ligger 2 lag stof, 1 lag fra den ombukkede kant fra ryggens forside og 1 lag fra stoffet, som vippes ned over ryggens bagside, som pilene viser.


 Med stoffet foldet omkring pappet langs siderne og underkanten kom polstrernålene i brug til at hæfte de to dele sammen, klar til sammensyning med blindsting/madrassting.


Inden der blev lukket helt for betrækket blev hullerne til ryglænets fastgørelse markeret.


Finale
Nu mangler vi at finpudse og ludbehandle stellet inden sæder og ryglæn kan monteres.Nye dækknapper til hullerne i armlænets sider er bestilt hos en trædrejer. 


OMPOLSTRING AF DESIGNERSTOLE - ´DEL 5 - POLSTRING AF SÆDE

Polstring og betræk til sæde





Koldskum  til sædet klippes 15 mm  større hele vejen rundt, så det kan dække trækanterne. Er rammens trækanterne meget tykke, må man klippe endnu større. Fibervattet klippes som stoffet. Yderstoffet tvinger skumgummien rundt om kanterne. Hvor det er for stort/tykt ved benene må man skære lidt tilbage. Et lille trick:  Jeg har klistret to spritpenne sammen med 15 mm afstand og kan på skumgummiet tegne de to streger op efter min markering af sædets originale størrelse.Inderste streg følger sædet.


Læg skumgummi, fibervat og stof på sædet og start med at hæfte det fast. Sæt først klammer i på midten langs to modstående sider - sørg for at stoffet har lige trådretning. Sæt 2-3 klammer mere til begge sider og sæt klammer i de to andre sider. Stoffet skal strammes jævnt hele vejen. Vend sædet ofte for at se om "trækket" er tilpas og jævnt fordelt.  Her ses det tydeligt at stoffet skal klippes med rigelig plads til at hive i når det skal sættes fast! Når alt er ok, klippes det overskydende stof af, et passende stykke fra 


Hjørnerne har ofte alt for meget stof og man må forsigtig klippe overskydende stof og vat væk når man har fundet en teknik til at bukke hjørnerne smukt til bagsiden.


Start med at klippe den del af der er for meget. Klip hellere 2 gange eller flere gange
.

 Fibervattet kan skæres helt i facon uden overlap


Med lidt tålmodighed og øvelse blev hjørnerne pæne og   ombukket næsten usynligt på oversiden af sædet. Det var især vanskeligt, fordi hjørnerne har en indadgående bue der hvor benene støder mod sædet.


Som afslutning blev der hæftet et stykke hørlærred på sædets underside, så det dækker klammerne fra stoffet. Færdigt arbejde !

I del 6 kommer turen til det sværeste, nemlig ryglænet

mandag den 5. november 2018

OMPOLSTRING AF DESIGNERSTOLE - DEL 4 - PÅSÆTNING AF GJORDE

Nye gjorde på alle sæder



Allerførst får du brug for gjord, trykluft hefteklammermaskine, klammer og en gjordestrammer. Den er nødvendig, hvis du skal have gjordene sat stramt på, så sædet ikke kommer til at hænge igennem når man sætter sig.
Slib trærammen let efter klammermærkerne og mål rammens indvendige sider op og fordel og marker gjordenes placering på alle 4 sider, så de kommer til at sidde vinkelret på hinanden.


En gjordestrammer laves af et stykke stabilt træ eller krydsfiner. Bor/skær et ca. 10 mm bredt hul i gjordens bredde + 5 mm ekstra i hver side. Du skal også bruge en rundpind i 10-12 mm Ø, ca. dobbelt så lang som gjordens bredde.Man kan også købe gjordestrammere i forskellige udførelser. Det er godt at være 2 om dette arbejde! En til at stramme gjorden  og en til at sætte klammer i.


1. Du har sat mærker i gjordens bredde, hvor de skal placeres. Begynd med den midterste gjord. Sæt gjordens første ende fast med 3 klammer


2. Bøj gjorden tilbage 



3. Sæt 3 klammer nedenfor de første 3 klammer, som er skjulte under gjorden


4. Træk gjorden over til til den modsatte side. Nu får du brug for din gjordstrammer.  Fold gjorden og før den gennem hullet i strammeren.


5. Sæt pinden i folden 


6.  Stram gjorden  ved
at vippe strammeren ned mod/på kanten. Stram til det knager. Det kan man ikke gøre med de bare fingre.


7. Sæt igen 3 klammer i, sådan at der er plads til
3 klammer nedenfor. 


8. Bøj gjorden tilbage og sæt klammerne i og klip gjorden af ca. 1 cm fra klammerne.




9. Til sidst skjuler og beskytter man gjordene ved at 
 hæfte et stærkt stykke stof over gjordene. På de gamle sæder var stoffet alm. jutestof.  Ovenpå lægges polstring og stof

Fortsættes med del 5 - polstring af sæde