tirsdag den 12. januar 2016

NYE PUDER TIL HØRETELEFONER

Puderne på mine høretelefoner har det med at falde af - eller blive møre og gå i stykker. Skal de skiftes, skal det helst være her og nu - og i hvert fald inden man kommer til byen og kan købe nogle nye. Der er faktisk penge at spare, når man bor på landet uden daglig adgang til butikker. Og nød gør som bekendt opfindsom.  


De første puder har jeg hæklet af et blødt angoragarn. Slå 6 luftmasker op, sammmel dem til en ring og hækl en omgang fastmasker omkring ringen, Fortsæt med at hækle fastmasker rundt  og rundt, idet der på hver 2. omgang tages ud ved at hækle 2 fastmasker først i hver 2. maske, derefter med 3 - 4 - 5 - 6 osv. fastmasker mellem hver gang der hækles 2 fm i en fastmaske   På hver 2. omgang hækler man således 1 fastmaske mere mellem udtagningerne - indtil omkredsen af cirklen er så stor at den kan dække høretelefonen + ombuk. Klip en vatrondel til, som lægges indeni cirklen. Træk en tråd igennem de sidste masker og stram godt til omkring på bagsiden.

Jeg har klippet cirklerne af fleece efter en vatrondel, som passer fint i størrelsen til mine høretelefoner. Klip en rondel med sømrum, så den kan dække høretelefonen og trækkes sammen på bagsiden. For at få lidt ekstra polstring har jeg lagt en mindre cirkel indeni den store cirkel.



Med en stærk tråd har jeg med lange sting kastet over kanten,  trukket tråden stram og hæftet den godt langs kanten.



søndag den 3. januar 2016

fredag den 1. januar 2016

ROMKUGLER MED MARCIPAN

I år har jeg været rigtig tidlig med julebagningen - og har lukket kagekasserne med tape - sådan bare for en sikkerheds skyld. Jeg skulle jo nødig til at bage een gang til inden jul.


Der er bagt vaniljekranse og nødde/mandelkager af samme dej, æggeblommekager, som ikke består af andet end æggeblomme, flormelis og hjortetaksalt. Klejnerne er bagt i flere omgange. 


Romkuglerne er min egen opskrift: Man tager 1 pakke AMO Brownies og bager brownies efter pakkens opskrift. Når kagen er kold, smuldres den sammen med 3-400 gram marcipan og 3 spiseskefulde rom - eller mere, hvis man kan li´ det! Det er fint at smage på dejen undervejs.:-)


Ingredienserne æltes sammen, vejes og deles i 6 lige store dele, som rulles til stænger med flad hånd. Nu er det nemt at skære lige store bidder af stængerne. Så er det kun at rulle kugler i hånden, sammen med kokosmel, krymmel eller kakao.



Tag en håndfuld kokosmel og rul stykkerne til kugler.