søndag den 20. juli 2014

Ny Nokia - ny taske til den

 Endelig fik vi os taget sammen til at skifte de tussegamle Nokiaer ud med nye Nokia Lumia.. Det er ikke mobilen vi bruger mest. Vi har ikke behov for at have en telefon klistret til øret døgnet rundt.Vi kunne heller ikke betjene hinandens telefoner i et snuptag. Derfor købte vi to helt ens smartphones og jeg lavede alle indstillinger - bortset fra ringetonen ens på begge telefoner. I starten syntes jeg at det var svært at hitte ud af, men efter at have downloadet en ordentlig vejledning i stedet for den medfølgende mikroskopiske vejledning, som krævede forstørrelsesglas, fandt jeg nu ud af det i løbet af et par timer.

Endlich haben wir uns aufgerafft die alten Nokia Handys mit neuen Nokia Lumia Smartphones auszutauschen und zwar 2 identische, damit wir immer wissen wie man das Handy bedient, egal welches klingelt. Der einzige Unterschied ist die Klingelmelodie. 

 Jeg havde købt etuier til begge og gemalen har da altid en lomme til den på sig. Det har jeg ikke, så jeg ville gerne have en lille taske til mobilen.

Ich hatte zwar Etuis gekauft aber ich habe nicht immer eine Hosentasche die gross genug fürs Handy ist. Also musste eine kleine Tasche gebastelt werden. 


Det røde skind fra lageret kunne lige slå til og dække telefonen i højden. Tænke- tænke, og så var løsningen meget smart og jeg slap for at lave en lukkeanordning. Det skal jo også være nemt at få telefonen ud af tasken. Jeg stansede simpelthen et hul der hvor etuiets magnet sad - kan bare lukke klappen over magneten.
Læderer blev tilpasset telefonen - husk at der skal ekstra bredde i for at dække telefonens højde. Så stansede jeg huller i kanten og hæklede kanterne sammen med vokset bomuldssnøre, idet jeg straks fortsatte med at slå 3 masker om til den strikkede hank (hestetømmestrik på 2 pinde).

Das rote Leder aus dem Bestand reichte gerade mal aus um die Länge des Handys zu decken. Anstatt einer Klappe, fiel mir ein, dass ich den Verschluss des Etuis benutzen konnte. Das sieht sogar gut aus. Dort wo der Magnet im Etui sitzt habe ich einfach ein Guckloch gestanzt, das mit dem Magneten der Lasche übereinstimmt.  Löcher in die Seitennähte mit der Lochzange gemacht und die Seitennähte mit gewachster Baumwollschnur zusammengehäkelt. Gleich anschliessend 3 Maschen für den Trageriemen angeschlagen und diesen mit 2 Nadeln wie eine "Stricklieselschnur" gestrickt.




mandag den 14. juli 2014

Venetiansk broderi - efter oldemors håndklædekappe



Min mands bedstemor har syet stykket med det flotte venetianske broderi (Richeleu). I sin tid sad det på en håndklædeholder. Jeg har brugt det på kommoden i entreen i mange år indtil der skulle noget mere moderne til. Forandring fryder. Broderiet var også ved at være lidt skrøbeligt. En dag fik jeg lyst til at overføre mønstret til en lidt længere bordløber - og med mønster i begge ender. Jeg fik da også begyndt med at lægge broderiet i en kopimaskine for derefter møjsommeligt at tegne mønstret over på stof. I starten var det ret så spændende at brodere disse tætte knaphulsting og trenser, men på et tidspunkt lagde jeg arbejdet til side. Nu har det ligget i skuffen som min eneste UFO og i mangel af andet håndarbejde, som jeg slet ikke kan være foruden, fandt jeg sytøjet frem igen. Nu er jeg næsten færdig med den ene halvdel - og arbejdet skrider godt frem, nu hvor jeg har fået tag på det igen.  


Oma Agnes, die Grossmutter meines Mannes hat Ende des 18. Jahrhunderts (geb. 1879 - gest. 1962) diesen wunderschönen Überhang für die Handtücher gestickt. Unglaublich, wie viele wunderbaren Sachen diese Oma gestickt, geklöppelt und gehäkelt hat. Ich halte dieses alte Stück in Ehren und es lag viele Jahre auf der Kommode, die übrigens auch ihre war. Die Kommode steht in unserem Flur. Mit der Zeit ist diese Handarbeit leider etwas spröde geworden und ich entschloss mich vor über 20 Jahren, dass ich das Muster für einen längeren Tischläufer sticken wollte. Die Stickerei habe ich in dem Kopierer gesteckt und dann mit der Hand auf den Läufer übertragen. Irgendwann habe ich die Stickerei weg gelegt und das ist eigentlich auch mein einziges UFO.  Jetzt fehlte mir aber eine Handarbeit beim Hörbuch - und ich bin jetzt fast fertig mit der ersten Hälfte. Eigentlich macht es Spass, aber ich kann mir nicht verkneifen schon jetzt die Formen auszuschneiden. Eigentlich macht man das wohl erst wenn die Arbeit fertig ist. So genau wie Omas Stiche sind meine auch nicht. Das mag daher kommen, dass mein Garn etwas dicker ist. :-) 




På mit stof var der ikke plads til de yderste krummelurer, så dem springer jeg over.



Mein Stoff war nicht breit genug für das ganze Muster. Die Muster ganz aussen habe ich einfach weggelassen.




      






Det sværeste er fletmønstret i kurven, fordi stingene skal ligge henholdsvis over og under ved krydsene. Om jeg bliver færdig i denne omgang ved jeg ikke, men jeg er da fortrøstningsfuld :-)


Das Schwierigste ist das Flechtmuster des Korbes, weil die Stiche bei den Verkreuzungen mal drüber - mal drunter liegen sollen. Ob ich dieses Mal fertig werde, weiss ich noch nicht, gebe aber die Hoffnung nicht auf, so lange es mir Spass macht.