søndag den 21. januar 2007

Sportsweater til manden af rent kamgarn

Skiudstyr til gemalen - Sweater, halstørklæde og pandebånd
Skiausrüstung für meinen Mann - Pullover, Schal und Stirnband

Dette vintersæt ser desværre kun dagens lys når det er rigtigt koldt og det skulle det jo blive i næste uge - så frem med det. Desværre er farverne så tætte på hinanden - rust og lillarød, at det er lidt vanskeligt at fotografere uden godt lys. Strikket på maskine i norsk mønster på enkeltseng. Garnet er rent kamgarn fra Henrichsens spinderier. Og da min mand er stor - høj - ikke tyk- str. 56 , ville jeg aldrig have fundet på at håndstrikke sådan et sæt.

Pandebånd og halstørklæde

Halstørklædet er strikket i rib, 1 ret 1 vrang. Den ene halvdel i rust, den anden i lilla. Pandebåndet er strikket dobbelt bredt og har en sammensyning på bagsidens midte.

Halsbort

Som maskinstrikker har jeg læst mig til - og selv fundet ud af mange flotte måder at montere strik på. Jeg bruger de samme metoder til at montere mit håndstrik og det er måske derfor jeg kan lide at montere - fordi resultatet altid bliver godt, når jeg gør mig umage.

Latex under futterne

Øv - nu kan man ikke rutsche mere farmor!
Latex (Gummimilch unter die Puschensocken)
Futterne har nu fået 1 -2-3 lag latex (flydende formgummi fra Panduro til 130 kr. pr. liter)
Jeg havde købt 1 hel liter, fordi jeg også ville give en lille løber et lag i bunden. Og jeg ved, hvorfor det hedder en løber, sådan et lille tæppe, for det løber simpelthen væk hele tiden!.
Løberen smurte jeg på bagsiden med en bred pensel, som allerede efter første gang ikke var pensel mere, men den blev dog brugt 2. og 3. gang også. Husk alligevel at skylle penslen med vand efter hver omgang. Futterne stak jeg hånden ind i og med den anden hånd smurte jeg latex'en på med de bare fingre. Det var den nemmeste måde at styre det på.
I baggrunden ses garnet til de næste futter, tvundet på rokken af pladegarn og tynde tråde maskingarn i 100 % uld. Pladegarnet er jo alt for skrøbeligt til at kunne maskinstrikkes.

mandag den 15. januar 2007

En stor og en lille filtet taske


Een kæmpestor og en lille taske


Sådan så den ud inden den mistede mønstret ved valkningen

Jeg har nu lært at et lille hulmønster ikke bliver ret meget at se. Måske kan jeg pynte på det ved at trække nogle lædersnører igennem hullerne, som jo rent faktisk er der stadigvæk.

Den meget store taske - strikket på grovstrikker blev vellykket

Når man vil filte noget, kan man ikke være sikker på resultatet, men en god tommelfingerregel er at 100 % ren uld vil krybe mellem 25 - 35 %. - Afhængig af mange ting: Om fibrene er lange eller korte, om garnet er tvundet løst eller fast, om der strikkes løst eller fast osv. Men, hvem intet vover, intet vinder.
Jeg havde det brune garn, som er løst Perser-garn. De andre farver har jeg selv mixet/tvundet på rokken af dels pladegarn og dels tynde maskingarner. Derfor kunne jeg overhovedet ikke være sikker på om de kunne arbejde sammen i valkningen. Det vist sig da også at det brune havde en større filteevne end det andet.
En lille vejledning: Jeg har strikket en oval bund. Dernæst har jeg strikket et langt stykke over 30 m med indsatte kiler for hver 10. rk. , således at den yderste højre side blev forøget med 4 rk. i forhold til den modsatte side for hver 10. rk. Derefter har jeg tegnet mig et mønster på DK 7, til den mønstrede strimmel idet jeg gik ud fra de 280 Rk på det brune stykke. Det passer med 10 rapporter a' 28 rk. Denne strimmel er strikket med hvilestillinger for at danne Zig-Zaggerne.
Dernæst en strimmel over 12 m af det lyseblå, og den yderste strimmel til kanten er strikket i hånden i retstrik, fordi det bærer sig bedst i filtet stand.
Alle delene er syet sammen i hånden i en retmaske, som giver pæne sammensyninger.
Her kan man tydeligt se at det brune garn filter mere end det øvrige. Min plan var også at bunden ligesom skulle forankes med de brune striber i mønstret.

Borten før filtning


Tasken før filtning

Tasken efter filtning

Der blev også filtet futter af "diverse" hjemmetvundet "

Manden i huset vil gerne have at futterne er lukkede hele vejen op som strømper. De bliver ikke til at få på foden, når de er helt lukkede, så derfor får de foroven en lille klap med velcro., som det ses på den ufiltede futsok.












onsdag den 10. januar 2007

Filtet sort taske

Taske strikket på grovstrikker, hæklet klap


Taske filtet på 60 grader - Krymp = 25 %
Tasken er strikket af tykt uldgarn fra TOMTEX. Det er gammelt garn og blev for mange år siden brugt til rya- og smyrnatæpper. Der er ikke mange der bruger garnet i dag, så med lidt held kan man måske finde den slags til en billig penge. Jeg forventede ca. 40-50 % krympning, men så meget blev det ikke - og det er fint nok. Garnet har en løbelængde på 55 m pr. 50 gram.
Tasche auf dem Grobi, MW 10. Wolle mit Lauflänge 55 m /50 Gr. In einem Stück gestrickt und mit eingesetzten geraden Seitenteilen. Das hintere Teil 10 RH höher. Zunahmen/Abnahmen in jeder 4. Rh. bis zum Boden, 10 RH geradeaus, dann Abnahmen in jeder 4. RH. Anschlag und Abschluss auf Kontrastgarn. Obere Kanter der Tasche fest abhäkeln.Überschlag am hinteren Teil aus Luftmaschen bögen in jeder 4. M häkeln. Dabei die Anzahl der Bögen in jeder Reihe verringern. Griff über 4 M als Schlauch arbeiten (Part/plain-taste).

mandag den 8. januar 2007

Filtede futter

Tykke filtede futter strikket på grovstrikker
(Sockenpuschen - gestrickt von Hand oder Grobi - gefilzt in der Waschmaschine)

Kurzanleitung: Wolle ca. 80 m auf 50 gr. Gr. 45 ungefilzt = Gr.38 gefilzt bei 60 Grad. Anschlag 40 M (Handstricker = Nd 4½-5) M-Probe: 15 M und 21 Rh = MW 8. -10 Rechtsrippen, 20 Rh Glatt, Boomerangferse über die mittleren 20 M. Fussteil 36 Rh, dann Bandabnahmen, 1 Rh stricken, Bandabnahmen bis 8 M übrig, mit dem Faden zusammenziehen. Zusammennähen.

Futterne syes sammen ovenpå foden

Die Sockenpuschen werden auf dem Oberteil zusammengenäht


Krympet fra str. 45 til str. 38

Beim Filzen von Gr. 45 auf Gr. eingelaufen



Båndindtagninger ved tåspidsen

lørdag den 6. januar 2007

Jungletrommen: Africa Congo finished

Finito
Mit angreb på sweateren med saksen er nu fortid og blusen er igen færdig og den passer, selvom ærmerne efter vask er blevet længere. Det er tredje gang jeg har strikket efter en opskrift, men denne er den første og jeg har begyndt på arbejdet for over 1 år siden. Jeg har da også foretaget ændringer nogle steder: Højere halsudskæring bagpå, kortere ærmer (heldigvis) og andre aflukninger langs trekanternes sider, dDet sidste har givet nogle meget fine formfaste kanter på grund af de dobbelte masker som fremkommer når man strikker forkortede rækker med omslag.
Det lyse garn er 2 tråde shetlandsuld og det blå garn er 2 tråde kamgarn. Det passer til opskriftens strikkeprøve. Jeg synes dog at retstrikningen giver sig lidt i vask. Men det problem synes jeg at mange andre har haft med modeller i retstrikning.
Desværre er det slet ikke fotovejr disse dage, så med lidt held og bedre vejr kommer der nok et foto med fru Hansen indeni senere..

Trekanterne dannet med forkortede rækker i stedet for aflukninger

Halsudskæring bagpå strikket højere - også med forkortede rækker

Halsudskæring foran

Ærmerne kan smøges op
Til trods for at jeg havde strikket ærmerne 3/4 lange, var de efter vask og tørring så lange som på billedet i opskriften. Men mine arme er vist også 5 cm kortere end "normalt". Jeg skal altid lægge ærmer op. Når jeg ikke smøger spidsen op, når den næsten ud til mine fingre. Heldigvis er ærmernes bagkant lidt kortere, så det kan jeg også leve med. Mine vikingesmykker har jeg villet skille mig af med, men nu kan jeg se at de passer fint til AFRICA CONGO.






onsdag den 3. januar 2007

Den nye generation webstrikker

Trine med sit knagerækkestrik
Det er ikke bare mig, som kan sætte farfar i gang med alskens træarbejde til håndarbejdsbrug. Også vores Trine på 9 år er meget dygtig til håndarbejde - og meget tålmodig. Vi har passet vore 3 elskede børnebørn et par dage og nu hvor de er hhv. 6-9 og 11 år kan de sagtens finde ud af at strikke på grovstrikker og som her på den nylavede "knagerække". Lasse fik strikket sig et par futter magen til farfars på grovstrikkeren. Det tog ham ikke mange minutter at lære at strikke boomerang hæl.

mandag den 1. januar 2007

Julepynt af stof og flamingo

Den 1. dag i det nye år 2007
Billedet er lidt mørkt, men sådan er vejret jo i denne tid - alligevel har jeg valgt ikke at lysne billedet fordi det gengiver stemningen denne 1. januar 2007 meget godt.




Stormsusene vælter kaskader af regn ned over os og fuglene flakser rundt mellem de drivende skyer, som af og til åbner for et pragtfuldt blik til skyer med ovenlys og en bid af den smukkeste aquamarinblå himmel.


Hjerterne hører til en lille samling victoriansk julepynt som jeg nørklede på for nogle år siden. Det var sjovt at prøve, og blev hurtigt til meget synligt julepynt.



Stjernen hører ikke med til "flamingo-stof" julepynten. Den er syet over pap og polstret med lidt dukkevat. Flamingopynten er kort fortalt lavet ved at man har forskellige former af flamingo, som man ridser dybe spor i med en kniv, hvorefter man beklæder formen med stof, som man propper ned i ridserne. Til slut kan man pynte med snore og perler. Juletræerne er lidt sene at lave. Her skal der klippes en masse firkanter, store forneden og mindre foroven. Firkanterne foldes og sættes på flamingokeglen med knappenåle. Man starter forneden og nålene skjules af den overliggende lap.

Nytår med fut i de nye futter

Filtede angorafutter
Der blev også futtet af hos os nytårsaften, dog kun på strikkemaskinen og pindene.-Men varme blev de også - mandens nye angorafutter til sofabrug. Futterne blev strikket på grovstrikkeren, vasket sammen med cowboybukser på 60 grader - og da det ikke filtede ret meget på 50%angora 50 % polyamid-garnet, kom de også en tur i tørretumbleren i dag. Det fik dem til at krybe ca. 10 %. - mest i længden - altså antal strikkede pinde/rækker. Det synes jeg er helt utroligt. Normalt bliver angoragarn til en gevaldig klump under armene bare man sveder lidt. Nu tør jeg godt anbefale at den strikkede bolero til Cecilie bliver vasket i maskinen ved 40 grader.
Schh........ manden sover - men derfor kan han da godt prøve futter!

Filteprøve
Jeg har ikke prøvet at filte før - i hvert fald ikke med vilje :-). Men for at kunne regne en filte-krympe-procent ud, har jeg strikket en prøve, indrammet 10 x 10 cm med nogle sting. Efter at have noteret antal masker og pinde på 10 cm, har jeg vasket ved 60 grader og tørretumblet bagefter. Mit garn krøb kun ca. 10 % max. Men angoragarnet foldede sig smukt ud med en meget lækker luv. Nu overvejer jeg at strikke ballerinaen i lys - og mørkegråt angoragarn. Det er de to eneste farver jeg har så meget af, at jeg også sælger af det. Kathe Lewis har også noget af det på mit fjernlager hos hende.