PåskesokkerNår jeg selv har kreeret garnet ved at sammensætte forskellige tynde maskingarnstråde, kribler det i fingrene for at se et strikket resultat.
I aftes blev det til 2 par maskinstrikkede sokker af den turkis/gule blanding. Jeg er tilfreds med både farven og garnets opførsel i maskinen.
På maskinen bliver hælen strikket som boomeranghæl, og jeg plejer at strikke tåen som en almindelig båndtå. Ved maskinstrik er det vigtigt at man har lavet en ordentlig strikkeprøve. Når først arbejdet hænger på maskinen kan man ikke måle sig frem til fodlængden. Her skal man vide nøjagtigt , hvor mange rækker der skal strikkes inden aflukning.
En bommeranghæl strikket på maskinenAt strikke sokker på maskinen er en af de vanskeligste ting, fordi man skal hænge masker om til rundstrikning og indimellem foretage nogle skift på maskinens knapper. Derfor er der også mange, som strikker sokker således at de skal syes sammen hele vejen ned. Så slipper man for disse besværligheder. Jeg har aldrig gidet sy sokker sammen, så jeg havde besluttet mig at lære den rundstrikkede version. Ved rundstrikkede sokker har jeg for mit vedkommende en næsten usynlig sammensyning bag i det ribstrikkede stykke. Det tager lang tid at lære at strikke fejlfrie rundstrikkede sokker. I starten havde jeg listet 35 mulige fejl op - og der er mange flere endnu. Nu er jeg nået så langt - efter måske 20 par sokker at jeg kan høre en lydbog imens jeg strikker.

Sokker af to forskellige garnrester