lørdag den 5. september 2009

Jeg elsker silkebluser

Min nyeste faconstrikkede sommerbluse - eget design og opskrift
strikket med dobbelt garn i den fineste 12/2 morbærsilke fra BC-garn . Jeg har strikket blusen på min strikkemaskine med Garther slæden. Den strikker lige så langsomt som håndstrik - maske for maske og efter det hulkort, som jeg har designet og fodret maskinen med. Det tager derfor lang tid - og maskinen skal være under konstant opsyn, fordi der ved denne model skal tages ud og ind til talje og senere til ærmer.
Det var lidt af et eksperiment at strikke nederste kant uden foranstaltninger til at forhindre at den skulle rulle, men det lidt tunge silkegarn kan klare den form for opslagning.

Hals og skulder er strikket på min sædvanlige måde: ud i eet med forkortede rækker over både hals og skulder

Silkegarnet opfører sig lidt anderledes end for eksempel uldgarn. Derfor laver jeg altid en stor strikkeprøve, som også bliver vasket og tørret inden jeg beregner modellen. Det var især nødvendigt her, hvor jeg regnede med at selve mønstret ville bidrage til at give blusen facon.

Garnforbruget til str. 42/44 er 276 gram.

2 kommentarer:

Amelie sagde ...

Den er vel nok pragtfuld!
Hilsen Amelie

Hold Masken sagde ...

Superflot :-)