søndag den 24. maj 2020

Ankers cardigan og lille slipover -

Strik til oldebørnene - Isolde snart 5 år og Wilma snart 3 år

Isolde war vokset ud af sin gamle Anker cardigan og lillesøster kunne vist godt bruge en slipover mere. Jeg tror at slipovers er en god ide til småbørn, som nemt kommer til at svede i tykke trøjer. De holder i hvert fald kroppen varm.

For længe siden havde jeg købt noget selvmønstrende garn, selvom jeg er klar over at det er bedst egnet til sokker. Strikker man større ting af det, vil mønsterraporterne i det færdige strik blive helt forskellige, afhængig af maskeantallet. Derfor fik jeg den tanke at garnet sikkert ville tage sig anderledes ud ved at blive strikket kontinuerligt i et rundt bærestykke. 

Med ideen fra PetiteKnits Anker cardigan har jeg regnet om til mit eget garn og har ændret de 2 glatstrikkede pinde hvor man tager masker ud til 4 pinde : 1.pind rib i kontrastfarve, 2.pind med udtagninger, 3. pind vrang og 4. pind igen i rib før farveskift og næste ribsektion. 



Det gråblå garn er et kapitel for sig. Jeg har strikket to forskellige typer garn sammen og meningen var at jeg ville spole garnet til en enhed med min Daruma twister. Det gik også fint, men da jeg skulle strikke med det på maskinen, gik der fuldkommen kuk i garnet. Det grå garn ( Meilenweit fra Lana Grossa)var alt for elastisk i forhold til de 6 megatynde tråde Super Kid Mohair. Efter flere forgæves forsøg måtte jeg opgive og strikke på den sikre måde, nemlig direkte fra 3 spoler a`2 tråde kidmohair og 1 spole med Meilenweit. 



Der var ikke nogen problemer med det twistede garn da jeg lavede strikkeprøven, hvor garnet er jævnt meleret. Ved strikning fra spoler, vil resultatet altid blive stribet som på billedet. Det måtte jeg så acceptere.

           

Jakkens maskeantal og  mål er beregnet med Designaknit. Men trængslernes tid var ikke forbi med "garnbøvlet". Det viste sig at ærmerne blev alt for smalle, så jeg besluttede at strikke hele ærmet uden indtagninger. Det var så en forkert beslutning og ærmet blev alt for bredt ved håndledet. Resolut klippede jeg ærmet af nogle rækker under bærestykket og beregnede nye ærmeindtagninger. Øv!

      
Jeg tror generelt at der er problemer med ærme designet i Designaknit - eller også har vi danskere andre ærmemål. 


Lillesøster Wilmas slipover fik et broderi på maven. 

1 kommentar:

Ellafanta sagde ...

Søde ting du har strikket. Håber oldebørnene bliver glade