14. maj - endelig konfirmationsdag

Endelig blev det Cecilies konfirmationsdag
Cecilie er en meget ung konfir-mand, kun lige fyldt 13 år sidst i februar måned. Vi var kørt fra Fredericia til Tølløse tidligt om morgenen sammen med vore 3 børnebørn fra Vejle, så vi var spændte på at se hende i kirken. Cecilie har nemlig sin helt egen tøjstil, men hun sparede os for chocket den dag og holdt sig til Noa-Noa mærke og stil. Mon hun bliver en kommende webstrikker? Hun så ligeså sød og naturlig ud, som den dejlige, kærlige og kvikke pige hun er til daglig.

Men hold da op, hvor er folk dog blevet "tovlige" omkring konfirmationer. Efter min smag er det at gå over gevind, når konfirmandernes heste står linet op udenfor kirken i stiveste puds for at blive foreviget sammen med konfirmandinden. Men dog også sjovt, når konfirmandinden i corsage og lang nederdel skal svinge sig op på hesten, og ender med at sidde med hele nederdelen omkring taljen, men højt til hest. Vrinsk - vrinsk og hi - hi. Der var da også en megalang skinnende åben amerikanerbil, som skulle afhente en konfirmand.

Farmors creationer til Trine

Trine (9 år) og jeg havde en aftale om at jeg skulle sy det tøj, hun skulle have på til konfirmationen, og hun blev meget meget glad for både nederdel og bolerojakke i pelsgarn. Klog af skade havde jeg syet elastik i nederdelen, så hver gang hun hev den ned til "syd for navlen", krøb den jo lige så stille op igen. Bolerojakken af pelsgarn har kanter i håndstrik og resten i maskinstrik på grovstrikkeren. Selve strikningen gik som smurt, men viskosegarn har det jo med at udvide sig i alle retninger, så selv efter en omhyggelig strikkeprøve, blev den første jakke så stor at den kunne blive en ekstragave til konfirmandinden. Bortset fra at jeg hurtigt kunne strikke en ny og mindre, gik det slet ikke efter planen. Pludselig stod jeg med 2 ens forstykker, havde glemt at spejlvende. Ok. igang med det 3. forstykke, - men skulle jeg nu trække kantbredden fra? - Nej det skulle jeg ikke, så jeg endte med 4 forstykker inden jeg fik 2 der passede. Nå, men Trine blev superglad for bolerojakken, som passer hende godt. På fødderne? Hvide nye KAWASAKI med turkise snørebånd - nix med sølvsandaler her! Man er vel i familie med Cecilie - og farmor må erkende, at hun som ung også var til det avancerede, omend mere stilfuldt.




Bolerojakke af viskosepelsgarn. Og hov, den nederdel er da vist kommet syd for navlen igen? Glæder mig til at vise billedet til Trine :-)




Sløjfe til hestehalen af nederdelens tyl


Borddekorationer
Jeg er så heldig at jeg får lov til at lave blomsterdekorationerne til næsten alle familiefester. Til festerne i foråret har jeg et godt øje til grøftekantens udbud af planter. Navnlig synes jeg godt om at bruge den hvide døvnælde som bundplante sammen med høstanemonens nye friske blade. Hovedblomsterne må jeg som regel købe. Til konfirmationen havde jeg fået sendt en serviet, så jeg kunne vide lidt om farvesammensætningen. Vi havde dog ikke snakket om farven på dugene, så den kakaobrune dug kom lidt bag på mig - men det hele så nu godt ud alligevel. De røde blomster er Nikotiana, som jeg købte som planter. Her snuppede jeg alle blomsterstandene. Bagefter kan jeg resten af planterne få lov til at gro videre i min have. Om 4-5 uger vil de stå i fuldt flor igen.

Smukt og gratis grønt fra grøfte-kanten

Dekorationerne skulle gerne matche servietterne.


Oasis i glasskål. Bunden dækkes med store friske blade af høstanemone, hvide døvnælder, blomsterstande af laurbærkirsebær, ribbet for blade og lagt på køl, røde nikotiana, grene af hjertetræ og enkelte blade fra akeleje.



Sangen til Cecilie



Hvis nogen er afhængig af sin mobiltelefon er det Cecilie, derfor kunne sangen til hende også kun vises i et mobiltelefon-display. Vi tror nok at hun blev meget glad for sangen, som blev delt rundt af de 2 fætre og kusinen fra Vejle.