torsdag den 22. juni 2006

Jubiii - Kathe har farvet garn til mig
















Nøj, hvor var det spændende at åbne Kathes pakke. At der var garn i pakken var ingen hemmelighed, jeg havde selv sendt noget råhvidt garn til Kathe for at få det farvet ren byttehandel):-). Mit ønske var blot at det enten skulle være i turkis/blå farver eller i pink/lavendel farver. Sidstenævnte havde jeg set på et af Kathes billeder og så var det jo nemt at foreslå den. Hvor er jeg dog glad for at Kathe farvede turkis/blå. Den anden portion ønskede jeg ensfarvet, passende til den anden farve, så nu kan I selv se, hvor fine de to farver er sammen. Planen med garnet - indtil jeg ombestemmer mig, er en PISA strikket med 1 tråd i hver farve.
Det sjove ved dette mix-farvede garn er jo at det kommer til at se vidt forskelligt ud, når det er strikket. Ved nærmere eftertanke kan jeg nu ikke rigtig komme huske at have set den slags farvet garn strikket op. Så kom frit frem, dem der har strikket af den slags garn. Jeg vil så gerne se noget strikket. Som "sidegevinst" havde Kathe lagt en .... hm.. hvad hedder sådan en..... "klump" silkegarn i de samme farver i æsken. Tusind tak for det Kathe!

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Ingeborg :-)
Det ser bare superlækker ud dit nye garn.
Knus fra
Dorthe

Anonym sagde ...

Hej Ingeborg,.

Jeg ville da godt nok også være glad for det lækre garn. Jeg glæder mig til at se det færdige resultat-

Knus fra Marianne

Anonym sagde ...

Hej Ingeborg

Hvor er det dog lækre farver - lige til at blive glad over at se på. Jeg kan godt forstå dit "Jubiii".

Hilsner fra Anni

Anonym sagde ...

Hej Ingeborg
Tillykke med dit meget smukke garn, er det garn du selv har tvundet af tynde tråde.

Det færdige resultat er ihvertfald super.

mange varme hilsener fra Eva Okholm

Hygge-Strik sagde ...

Hej Ingeborg

Flot siger jeg bare, det er jo så smukke nogle farver, sikke et samspil.
Kærlig hilsen Bebiane