mandag den 19. oktober 2015

VORES OLDEBARN ER BLEVET DØBT



Vores første oldebarn er blevet døbt i Sankt Nikolaj Kirke i Køge. Kirken har fået navn efter de søfarendes skytshelgen  Sankt Nicolaus. Sjovt nok har dåbsbarnets tip - og tip-tip oldefædre allesammen heddet Nicolaus - på min gren af familien. Men det har nu ikke noget med valget af kirken at gøre :-).



Isolde opførte sig næsten for eksemplarisk. Hun sov næsten hele tiden, vågnede ikke da hun blev døbt og havde vist en rigtig god dag.



Moster Cecilie holdt barnet over dåben, mens forældre og faddere smilende så på. 






Den smukke gamle kirke fra år 1400 har ikke fået erstattet de gamle kirkebænke. Dog er der kommet hynder på bænkene.
Bænkene har indlagte navne - sikkert dem, der har skænket bænkene og havde deres faste pladser der. 



Det var rent tilfældigt at min gemal kom til at sidde på en kirkebænk med hans eget navn. Et sjovt træf med en navnebror fra 1680. 

Efter dåben var vi 30 gæster til en dejlig frokost på Brasseriet i Køge. Der blev serveret Tapas og et dejligt ostebord.




Og selvfølgelig blev dåbsbarnet rigt "begavet".





 Til lykke med dit fine navn Isolde Rosa

2 kommentarer:

Lykke Thomsen sagde ...

Tillykke med hende, hun er rigtig dejlig.

Angelikas quilts and knits sagde ...

kære Ingeborg,
tillykke med Isolde. Hun er så fin :-)

mange hilsner
Angelika