fredag den 20. november 2015

JULETRÆ AF KOGLER



Forrige sommer havde jeg samlet en stor pose fyrrekogler, som jeg ville dyppe i flydende stearinrester og bruge til at tænde op i pejsen med. Det blev aldrig til noget og det var næsten synd bare at brænde koglerne.

I mellemtiden opstod ideen om at bruge koglerne til kranse ved at stikke skællene ind i hinanden, men det kunne jeg ikke få til at lykkes. I stedet for har jeg nu limet koglerne sammen med en limpistol. 

Bunden er en halmkrans og koglerne er limet på i "ringe" med llidt hældning indad for at ringene kan blive stadig mindre. Jeg brugte en masse limpinde, og koglerne er ligesom syet sammen med lim , først vandret og dernæst lodret.  Det bliver et meget stabilt træ. Planen er at der skal sættes LED lys ind i træet, når vi når til 1. advent. Træet skal stå ude på terassebordet, hvor jeg hvert år laver en lille udstilling, som kan nydes inde fra stuen.



Oprindelig havde jeg tænkt mig at træet skulle sprayes med guld, glimmer eller sne, men det synes min bedre halvdel ikke, så nu bliver det som det er, med de mange limtråde synligt. Det kan jo ligne vand, spindelvæv og hvad man ellers har fantasi til


 Der skal bruges rigtig mange kogler til træet, men man bestemmer jo selv størrelsen. Mens man bygger træet op, må man vende det og se til at man holder formen.

Ingen kommentarer: