Mundbind af fine stoffer og anbefalet mundbindsvlies. 2 lag stof og 1 lag vlies. Jeg har syet enkelte mundbind af meget tyndt tæt stof og har så brugt 2 lag Vlies.
Buk kanterner ind, som tegnet på mønstret
Sy en stikning tæt ved kanten,
Freudenberg ILC 151 efter mønstret og sy begge dele fast med en stikning, ret mod ret langs begge kanter
Arbejdet vendes. og der syes en stikning langs begge sammensyningskanter i trykfodsbredde.
Nu lægges bindets øverste og nederste kanter ind mod midten.
Nu kommer tricket: Fold kanten tilbage som på billedet idet kanten vrides rundt og der dannes en lige linie Som på næste billede
Uden vrid ville bindet ikke få den ønskede facon.
Denne løbegangssøm er den eneste, hvor man skal hæfte grundigt, fordi elastikken vil øve et træk
Jeg bruger runde elastikker - klippet af gode tykke strømpebukser. Elastikkerne er dejligt bløde. Er de for lange, kan man slå en knude på og trække knuden ind i løbegangen.
Fold og sy løbegang + elastik på modsat side.
Nemmere kan det ikke være, og faconen er rigtig god. Så god at Kronprinsesse Mary bruger mundbind af denne type. (Set i Billed Bladet denne uge) :-) Kanterne er forholdsvis stabile og kan klemmes lidt i facon over næsen
Når jeg skriver stikning i trykfodsbredde bruger jeg trykfodens yderste kant og nålen i midten.
Nu har jeg øvet mig på de første 50 masker til hele familien, designet et mønster til mænd og børn foruden "damemønstret". Jeg går ud fra mændene helst vil have neutrale sorte mundbind.
Mønstret? Ja, jeg har brugt rigtig meget tid på at få designet et mundbind som er nemt at sy med hovedvægten lagt på at der ikke skulle laves syhuller med symaskinen lige i mund og næseregionen. 2 lag stof og 1 lag vlies skulle være fint. Derfor lægger jeg det ikke ud her. Jeg har ikke bestemt mig for om jeg vil sælge mundbind eller mønster.
Vask? Jeg damper mine mundbind over kogende vand i 3 minutter. Så bliver de ikke så våde og forbliver pænt glatte.
Jeg bruger både briller og høreapparater og foretrækker at elastikken går rundt om hovedet. Her lukker jeg det med en gardinhægte. Så risikerer jeg ikke at alt mit "alderdomsudstyr" ryger af.
Mundbindet sidder rigtig godt og er til at holde ud at have på i længere tid. Men ellers er hygiejnekravene som med eengangsmundbind.
1 kommentar:
Skriv, hvad du synes om mit indlæg og om du kan bruge det
Send en kommentar