Det lykkedes ikke at få en "oversomret" julestjerne i blomst, men en enkelt gren, som jeg kom til at knække af for et par måneder siden har stået i vand og den skiftede pludselig farve og kvitterede med nogle højrøde blade. Men det lader ikke til at grenen har lyst til at slå rødder.
Julens hyacinther kommer altid udenfor når de har gjort deres "pligt" i juledagene. I juledagene tager jeg dem ind før de er helt udsprungne, for straks at sætte dem ud igen. Jeg kan li' duften, men får hurtigt for meget af den. Udenfor står de gerne et par måneder, fordi de går helt i stå i kulden. Jeg supplerer løbende op med nye hyacinther. Fordi de ikke brænder alt krudtet af i løbet af no time, kan løgene senere sættes ude i haven, hvor de blomstrer villigt det følgende år. Azaleaen som kan skimtes bagved har stået ude i blomst siden oktober måned. Sidste år fik jeg en blomst helskindet gennem vinteren udenfor på bordet - lidt i læ bag den overdækkede terasses glasrude.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar