mandag den 4. februar 2008

Jeg er ikke dyr i vedligeholdelse :-)

Der har aldrig stået dyr anti-rynkecreme
på mine ønskesedler. Min filosofi omkring den slags er nemlig meget enkel: Hvis alle de lovpriste cremer, lotions og hvad ved jeg, kunne holde rynkerne fra livet, ville de kvinder, som havde råd til at købe hvad som helst på krukke eller tube ikke ha' nogen rynker. Meen den holder jo slet ikke vand! Ikke engang for royale personer.
Og vand eller fugtighed er vist nøgleordet, så kan kosmetikindustrien opfinde nok så mange kemiske formler og sælge dem til de godtroende. Rent teknisk set er vores hud en "overflade", der når den tørrer ud, har det ligesom jorden visse steder i Afrika, som i tørkeperioder danner sprækker på kryds og på tværs. Så ifølge min filosofi, skal man bare undgå at "jorden/huden sprækker ved at beskytte den mod udtørring, både udvendig og indvendig fra.
Min opskrift har meget meget længe været: 50 % HELOSAN + 50 % NIVEA af den almindelige slags. Jeg blander en god portion af det, opbevarer det i køleskabet og husker som regel at sætte en mærkat på, for det egner sig ikke til salater!
For et syns skyld fylder jeg det over i en pæn krukke og kommer et lille skvæt parfume i. Det sidste er ren luksus! Og så frådser jeg med det både morgen og aften.
Ps. Har hørt/læst at Susse Wold nøjes med Niveaen, ligesom hendes mor - og det har da ikke skadet!.



1 kommentar:

Tina sagde ...

Du har nemlig fuldstændig ret :) Hår og hud kan ikke opbygges udefra! Huden kan fugtes og det kan den lige så godt med en billig almindelig fugtighedscreme end med de dyre cremer med dyre navne :) Og så ellers en sund og alsidig kost og masser af vand indenbords ;) Os kan de ikke snøre!!