Bagsiden af Fair Isle borter i maskinstrik er ikke så smarte til hverken børn eller voksne. I håndstrik lader jeg aldrig garnskiftet gå over mere end 4 masker, før jeg snor garnet omkring hinanden og undgår de meget lange tråde.
Jeg har eksperimenteret med at fæstne trådene ved ligesom at stoppe med en tynd tråd, - over - under - over-under skiftevis, men det var hverken effektivt eller pænt. Så fik jeg en lys ide: At strikke et stykke over borten.
Jeg brugte en tynd mohairtråd, fordi det var det eneste tynde garn i en passende farve og kvalitet. Det er vigtigt at der bruges garn, som opfører sig som det øvrige ved vask. Jeg samlede toppen af hver 2. lænke op på hver 2. nål, 2 rækker over mønstrets sidste række. Jeg strikkede på maskevidde 10
Jeg har jo måttet udvikle fremgangsmåden efterhånden og i den første sweater strikkede jeg flere rækker end der blev brug for ---- og syede maskerne på med stoppenål 2 rækker fra borten. Det blev fint nok, men var mere besværligt. Til gengæld vidste jeg nu, hvor mange rækker der var brug for at dække borten.
Efter de nødvendige rækker, blev de tilsvarende masker nedenfor borten samlet op på de masker, der allerede var belagt med den tynde tråd. Her skal de opsamlede maskelænker strikkes igennem masken på nålen. Sørg for at have tilpas vægt på.
Når maskeløkkerne er strikket igennem, skubbes alle nåle der ikke blev strikket på i arbejde. Strik en række, skub nålene med maskeløkken helt tilbage så der dannes lange masker til aflukning med tungenålen - Færdigt arbejde.
Sådan blev det endelige resultat: Selvom de første billeder viser noget andet, er det bedst at samle maskerne ovenover borten op først, det giver en glattere overgang ved f. eks. ærmer, selvom det måske er uden praktisk betydning. Det er klart at man skal strikke "maskeringen" før man syr ærmer og sider sammen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar