mandag, oktober 25, 2010

Cardigan med aranmønster og lynlås


Cardigan til Lasse
I sommerferien havde jeg ladt et Ingelise Strikkeblad ligge fremme og Lasse (15) sagde: " Sådan en må du gerne strikke til mig". Herligt, når store drenge selv kommer med et strikkeønske. Cardiganen findes i Maj 2010 udgaven. Desværre måtte jeg også konstatere at alle størrelser fra small til X-Large havde samme krops- og ærmelængde. Underligt, for det burde da gradueres. Derfor blev min drøm om for en gangs skyld at strikke lige efter en opskrift alligevel ikke til noget. Jeg er også af den opfattelse at snoningsmønstre skal spejlvendes over midten af et arbejde. I Ingelise er mønstret det samme overalt. For at få samme grove struktur har jeg strikket af 1 tråd Peru-uld og 1 tråd Qualitas sokkegarn fra Grønhøj. Strikket på pinde nr. 5.
Den indvendige side af halsborten er dog strikket med et kvalitets acrylgarn. Det skulle jo nødig kradse. Iøvrigt er Peru-ulden rigtig dejlig blød


Raglanindtagningerne er strikket indenfor de yderste 3 masker. Det giver en langt smukkere sammensyningskant.

Lynlåsen er syet i med hånden og derefter maskinstukket. Det virker fint med en lynlåskant bestående af retstrikket kantmaske + 1 retmaske inden mønstret.

Påsyning af halskant i stedet for at tage masker op. Jeg slår op på kontrastgarn for at kunne sy
kanten fast med bagsting. Det giver et langt pænere resultat end at tage masker op, især når man strikker med tykt garn, hvor indtagningerne til halsen ikke kan blive så pæne.

1 kommentar:

Randi sagde ...

Hallo,
det ser flott og interessant ut med den slags påsying av kragen, men jeg skjönner ikke helt det med kontrastgarn, finns det en video eller en helt tydelig forklaring for en dum nybegynner? Vennlig hilsen Randi