Mit angreb på sweateren med saksen er nu fortid og blusen er igen færdig og den passer, selvom ærmerne efter vask er blevet længere. Det er tredje gang jeg har strikket efter en opskrift, men denne er den første og jeg har begyndt på arbejdet for over 1 år siden. Jeg har da også foretaget ændringer nogle steder: Højere halsudskæring bagpå, kortere ærmer (heldigvis) og andre aflukninger langs trekanternes sider, dDet sidste har givet nogle meget fine formfaste kanter på grund af de dobbelte masker som fremkommer når man strikker forkortede rækker med omslag.
Det lyse garn er 2 tråde shetlandsuld og det blå garn er 2 tråde kamgarn. Det passer til opskriftens strikkeprøve. Jeg synes dog at retstrikningen giver sig lidt i vask. Men det problem synes jeg at mange andre har haft med modeller i retstrikning.
Desværre er det slet ikke fotovejr disse dage, så med lidt held og bedre vejr kommer der nok et foto med fru Hansen indeni senere..
Trekanterne dannet med forkortede rækker i stedet for aflukninger
Halsudskæring bagpå strikket højere - også med forkortede rækker
Halsudskæring foran
Ærmerne kan smøges op
Halsudskæring foran
Ærmerne kan smøges op
Til trods for at jeg havde strikket ærmerne 3/4 lange, var de efter vask og tørring så lange som på billedet i opskriften. Men mine arme er vist også 5 cm kortere end "normalt". Jeg skal altid lægge ærmer op. Når jeg ikke smøger spidsen op, når den næsten ud til mine fingre. Heldigvis er ærmernes bagkant lidt kortere, så det kan jeg også leve med. Mine vikingesmykker har jeg villet skille mig af med, men nu kan jeg se at de passer fint til AFRICA CONGO.
4 kommentarer:
Du kan bare det dér, Ingeborg. Flot, flot!
mange hilsner
Marianne
Wauw hvor er den bare flot.
Kh Jane
Den er da rigtig flot, jeg er godt nok imponeret.
Kh Karen S
Tillykke med kunstværket. Den er blevet super super flot :o)
/Tris
Send en kommentar