Billedet med familiens stamtræ er designet enkelt og har plads til flere generationer. Hvis man gerne vil have flere navne ved stamtræet, kan de broderes i hjerter med stikkesting under træet. Jeg har i sin tid designet træet til HENDES VERDEN og har også solgt det til BURDAS håndarbejdsblad VERENA. En fin gave til dem der interesserer sig for slægtsforskning.
Her har jeg broderet børnebørnenes navne på stamtræet.
Hvis man ønsker at brodere flere navne ved stamtræet kan der broderes flere hjerter under træet.
Der broderes med 4 deltråde DMC i nålen og stingene er: korssting, diamantsting og stikkesting. Hvis man vil brodere med andre farver, er der kun anvendt 6 forskellige farver, 3 røde og 3 grønne.
Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du vil købe mønstret. Se adressen i min profil
Ak ja, der var engang - hvad jeg dog ikke finder, mens jeg rydder op!
Siderne fra ugebladet HJEMMET er fra 1982.
Ak ja, der var engang - hvad jeg dog ikke finder, mens jeg rydder op!
Siderne fra ugebladet HJEMMET er fra 1982.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar