lørdag den 16. februar 2019

LET - LUN - LUFTIG - MOHAIR GARN I STRIBER

STRIBEDE SWEATRE I KID MOHAIR

Mine strikkemaskiner holder ofte pause i halve eller hele år. Men pludselig får jeg en raptus og så kan jeg strikke i lange baner. Fordi mine voksne kvindebørnebørn var glade for deres KUMULUS sweatre lovede jeg at strikke en stribet model som den SEKVENS model man kan købe en opskrift til. Denne gang har jeg ikke købt opskriften, fordi den er lige ud ad landevejen og så skulle den regnes om fra top-down og strikkes på finstrikkemaskinen.  Det kunne strikkemaskinen ikke klare tilfredsstillende, så  jeg strikkede striber på grovstrikkeren med 3 tråde og regnede min model ud med DesignaKnit 8. 



 Til denne model brugte jeg 3 forskellige kvaliteter Kid Mohair, som passede sammen i løbelængden. Mørkegrå  og hvid = Ice fine Kidmohair. Lyseblå: Anisia fra CEWEC og Camel Super Kid Mohair  fra Garnudsalg. Mohair garn er dyrt luksusgarn, så jeg brugte hvad jeg havde.


Det brune garn blev skiftet ud med mørkegrå.




Ved strikning med masker i hvil, for eksempel ved halsudskæringen hænger jeg en kam over de hvilende masker, så mohairen ikke bliver kradset op af de mange "overkørsler". Det virker fint. Førhen havde jeg et stykke netgardin, som jeg hængte på maskegitteret. Det er også ok.



Jeg har kun sjældent brugt interaktiv strikning, syntes at jeg var lige så hurtig med den printede fil. Nu var det med KUMULUS sweatrene det var rart at få læst op, hvornår der skulle tages ind samtidig til både raglan og hals. Derfor blev de stribede sweatre også strikket interaktiv. Sent besluttede jeg mig for at bytte om på den hvide og den rosa farve. Man skal passe på med ikke at få den lyseste farve til at ligge hen over brystet. 

I det hele taget er det ikke ligegyldigt, hvordan man placerer de forskellige farver. Nogle farver er pæne op mod ansigtet, nogle farver gør "gumpetung", så det er med at afbalancere farverne rigtigt.
Jeg har iøvrigt strikket 30 rk. for hver farve som udgangspunkt, idet jeg har taget hensyn til at der bliver strikket bort i forlængelse af den nederste farve.



Farver og garn: Brun, rosa og hvid = Ice fine Kid Mohair. Lyseblå: Anisia fra CEWEC. Alt strikket med 3 tråde. 

Ingen kommentarer: