Min nye rosa sweater, både tyk, let og luftig. Strikket af 4 tråde rosa maskingarn og 1 tråd ICE mohair på min grovstrikker og med håndstrikket bort på pinde 4
Jeg har forelsket mig i et kønt mønster fra en købeopskrift på en dejlig sweater med navnet MAGNUM. Det er meget sjældent at jeg strikker efter en opskrift og vil også gerne strikke "trælse" omgange på min grovstrikker. Jeg købte altså opskriften udelukkende for den kønne borts skyld.
Bortens midte er strikket efter opskriftens diagram, men jeg har tilføjet en I-Cord og nogle retmasker i begge sider inden mønstrets start.
På sweaterens øvrige dele er strikkefastheden afpasset således at 2 rk. svarer til en I-cord maske, hvor man ved strikning af I-corden jo også strikker 2 rk, som kun bliver til 1 lang maske på forsiden.
Jeg var så heldig at min strikkefasthed passede i første hug. Midterborten til den næste sweater er allerede færdig - men masketallet og rækkerne bliver ikke de samme.
Sidedelene strikkes samtidig med at man for hver 2. række hægter en I-cord maske på sidedelens sidste nål mod midten. En tanketorsk var skyld i at jeg fik vendt borten forkert og var allerede ved at trævle op, da jeg ombestemte mig til at sidedele og ryg skulle monteres med vrangsiden udad, men med glatstrikkede ærmer.
Jeg har aldrig kombineret vrang- og retstrik i en raglanskråning og var spændt på om det ville blive pænt - og det synes jeg bestemt det blev.
Halsudskæringen blev faktisk bedre end jeg forventede. Alle masker, der skulle lukkes af, blev sat i hvil og kunne nemt samles op på en rundpind. Da jeg nåede hertil, kunne jeg ikke bestemme mig til kravens form. Jeg prøvede med en høj nedfaldskrave, men det var ikke pænt til min korte hals.
Ærmekanterne er lukket af med syning i maskerne - italiensk aflukning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar