søndag den 23. juli 2006

Oldemors hæklede mellemværk - genbrug

Lavendelposer af det gamle mellemværk

Vores oldemor Agnes var meget dygtig til at hækle og disse mellemværk har hun hæklet så mange af til pudevår at hun kunne mønstret udenad. Jeg har aldrig set hende med et mønster. hendes fine hæklenåle har jeg endnu. Pudevårets stof var desværre mørt og puderne af den kæmpeslags på 80x80 cm, som ikke bruges længere. Da det nærmest synes helligbrøde bare at smide det hele ud, har jeg i nogle år gemt det afrevne mellemværk. Jeg prøvede at pille blonderne fra, men det var umuligt. Jeg husker at det var et firma i Flensborg, som syede mellemværket i pudebetrækket - altid forsynet med 3 rækker bieser over og under blonden.

Det er måske ikke helt fint at klippe i mellemværket, men nu er de blevet anvendt til lavendelposer og ser fine og nostalgiske ud. Der er til mange lavendelposer, så jeg får også brug for alle mine smårester af blonder, feston og kulørte bånd. Bundstoffet til poserne havde jeg en masse af i lyseblåt. For at få det lidt mere lavendelfarvet kogte jeg det sammen med noget rødt bomuld, som jeg vidste ville smitte af - og så havde jeg noget lavendelfarvet bundstof.

Jeg har syet poserne så store at de passer omkring symaskinens friarm, så er det nemt at sy løbegang foroven.


8 kommentarer:

Annette sagde ...

Sikke dog en fin ide. jeg gemmer også mellemværk til bedre tider, men her er da en ide der er meget brugbar....

Hygge-Strik sagde ...

Hej Ingeborg
Tak for din gode ide, jeg har vist noget liggende fra min elskede farmor. Flot fotograferet i øvrigt.
Knus fra Bebiane

Dorte sagde ...

Dine poser er da absolut yndige. Selvom det synes synd at klippe i det fine håndarbejde, så er det da bedre at få dem frem i stedet for at have dem liggende i en skuffe.
Kærlig hilsen Dorte

Fríða sagde ...

nej hvor er de blevet söde! forresten, flot mand du der har dig!
hilsen fra Island
Frida

Betina Olesen sagde ...

Hejsa Inge

Jeg synes at det er en rigtig god ide du har fået der. Jeg har også gemt meget af det min mormor havde lavet. Men jeg må sige at respekten omkring det, er blevet større med årene. Det bliver værdsat mere.
Er lige nu ved at hækle et slumretæppe, og jeg synes at det er et stort og langsomligt arbejde, og så kom jeg til at tænke på, at min Mor or nogle år før hun døde hæklede det fineste lyseblå sengetæppe. og det ligger bare i kasse i garagen. Så nu skal det findes frem igen.
Så alt ære for, at du gemmer det og genbruger det.
Hygge fra Betina

Christa sagde ...

Jeg ville have skrevet flg. kommentar på din "Haveblog", men den ville ikke æde den (kommentaren) så nu kommer den her:
"Uh så flittig og kreativ du er .... Jeg kender for øvrigt godt "Jim, Johnny og Jonas ... de sad i en palmelund, kys favntag og løfter, og månen var magisk og rund ....) Herligt!!
Knus Christa"

Marianne Skriver sagde ...

Hej Ingeborg,

Hold da lige op, hvor er du skrap. Og her har jeg en god ide til genbrug af de fine mellemværker, som jeg lavede, da børnene var små.

Marianne

annestuds sagde ...

Kære Ingeborg
Hvor er de smukke. Jeg skal vist til at grave i skufferne efter min mormors mellemværk.
Kærlig hilsen
Anne