Sikke en overraskelse!. Søster Elses fødselsdag blev en dejlig dag, hvor den nærmeste familie var samlet hjemme hos Else og Harry. Der var bestilt dejlig mad udefra, og alt forløb perfekt. Elses datter kom fra Trondheim og svigersønnen kom direkte fra ferie i sit hjemland, som er Færøerne. Min niece rejser ofte verden rundt, fordi hun står for studenterudvekslingen på Universitetet i Trondheim og hun havde en dejlig overraskelse med til mig. Som tak for hjælpen til hendes forældre havde hun købt en smuk perlekæde til mig på sin sidste rejse til Kina. Det kan ikke ses på billedet, men perlerne er ca. 8-9 mm store. Nu fik jeg så opklaret, hvorfor min søster en gang havde spurgt mig om hvilken længde halskæde jeg syntes bedst om. Tusind tak for det Birthe. Den vil blive brugt ofte.
1 kommentar:
sikke en söd niece!
hilsen fra Island
Frida
Send en kommentar